Afsluttende status på projekt Den Koordinerende Kontaktperson

Socialudvalget forelægges afsluttende status for projektet Den Koordinerende Kontaktperson, hvis formål har været at skærpe koordinationen mellem kommunale og regionale aktører og borgeren i indsatsen for borgere med sindslidelse.

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender,

1. At Socialudvalget tager Socialforvaltningens afsluttende status på projekt Den Koordinerende Kontaktperson til efterretning.

Projekt Den Koordinerende Kontaktperson er et 3-årigt metodeudviklingsprojekt. Projektet udsprang af Socialforvaltningens Plan for Københavns Kommunes socialpsykiatri 2009-2012, som blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 13. november 2008. Projektet er finansieret af Servicestyrelsens 19 M-pulje, som er en pulje til støtte for kommuner med særligt store udgifter til sindslidende. Projektet har modtaget samlet 5.491.985 kr. fra puljen over de tre projektår.

 Projektet ’Den Koordinerende Kontaktperson’ gik i gang d. 1. april 2009. Projektarbejdet er foregået i nært samarbejde med Socialt Udviklingscenter (SUS), som er en almennyttig, nonprofit-organisation med speciale inden for social innovation og sociale opfindelser.

Socialudvalget er årligt blevet forelagt en statusrapport for projektet, og modtager nu en afsluttende orientering om projektet.

 Ca. 80 borgere har deltaget i projektet.

Formålet med projekt Den Koordinerende Kontaktperson har været at skabe en mere overskuelig og velkoordineret oplevelse for borgerne med sindslidelse i overgangen fra at være patient i den regionale behandlingspsykiatri og/eller fra kriminalforsorgens regi til at være omfattet af kommunens socialpsykiatri.

Den overordnede målsætning for borgerne har været, at projektet skulle forbedre deres oplevelse af sagsbehandlingsforløbet i forbindelse med overgangen fra behandlingspsykiatrien til socialpsykiatrien. Den overordnede målsætning for sagsbehandlerne har været, at de skulle blive bedre rustet til at sikre borgerne et godt sagsforløb via en række nye sagsbehandlingsværktøjer og metodiske tilgange.

 Derudover har projektet været med til at forbedre og sætte fokus på det tværfaglige samarbejde internt i kommunen, ligesom projektet også har sikret, at regionale og kommunale myndigheder har fået et samlet overblik over den relevante information om målgruppen. Projektet har således også søgt at styrke samarbejdet med Region H.

 Projektets forløb

Projektet har fra starten været opdelt til at forløbe i fire projektfaser:  

1. En afdækningsfase, der omhandlede afdækning af ressourcer, problemområder, gældende arbejdsgange og metoder i samarbejdet mellem kommunen, regionen og andre relevante samarbejdsparter
2. En udviklingsfase, der fastlagde de endelig projektmål på baggrund af afdækningsfasens resultater og udviklede nye sagsbehandlingsredskaber på området, bl.a. et netværkskort, der sikrer overblik over alle involverede parter i en borgersag til gavn for både borger og samarbejdsparter, samt en såkaldt udrettedagsorden, som er et mødeledelsesredskab, der er med til at sikre, at borgeren kommer til orde på møderne samt sikrer struktur og et overblik over sagsbehandlingen.
3. En afprøvningsfase, hvor de udviklede redskaber blev afprøvet, evalueret og tilpasset på baggrund af borgeres og sagsbehandleres evalueringer.
4. En implementeringsfase, hvis fokus har været at sikre projektets forankring i Socialforvaltningen efter projektperiodens ophør.

 Hvad er anderledes?

Helt konkret betyder den nye metode, at sagsbehandleren kan have fokus på den koordinerende rolle over for borgeren i modsætning til den mere specialiserede og opsplittede indsats, borgerne ellers kan opleve, når de henvender sig til kommunen. Dette kan være en stor lettelse for en sårbar borger i en overgangsfase mellem region og kommune.

 De medarbejdere, der deltog i projektet var frikøbt til at bidrage til metodeudviklingen og afprøvningen af redskaberne under projektforløbet og var således med til at udvikle deres egen rolle som koordinerende kontaktpersoner. Den koordinerende kontaktperson er en ’almindelige’ sagsbehandler, der i sin funktion som koordinerende kontaktperson trækker på de redskaber, der er blevet udviklet i projektet. Redskaberne lægger op til, at sagsbehandlerne arbejder mere struktureret og tager mere initiativ end i andre sagsforløb. Dette medfører, at forløbene med samarbejdsparter foregår mere smidigt og med større overblik over arbejdsfordelingen. Det mere kontinuerlige forløb skaber ligeledes en bedre alliance mellem sagsbehandler og borger.  

Borgerens oplevelse 

SUS har forestået en slutevaluering af projektet (vedhæftet som bilag 1). I slutevalueringen indgår en opsamling på borgernes oplevelse af forløbet med en koordinerende kontaktperson. Opsamlingen bygger på interviews og gennemgang af konkrete sagsforløb med borgerne. Både borgere og sagsbehandlere er blevet spurgt om deres oplevelse af projektet.

 Borgerne giver udtryk for, at den koordinerende kontaktperson varetager forløbet som koordinator og guider borgeren rundt, så borgeren oplever, at der kun er én indgang til kommunen. Den koordinerende kontaktperson varetager kontakten til paletten af samarbejdsparter, således at borgeren bliver skånet for selv at skulle finde rundt i kommunens og regionens tilbud og kontaktpersoner.

 Ligeledes giver borgerne udtryk for, at de i højere grad end tidligere føler sig inddraget i deres eget sagsforløb. Fx anvendes udrettedagsordenen til at sikre et talerum for borgeren ved at sagsbehandlerne sætter borgerens taletid sættes øverst på dagsordenen eller lader borgeren afrunde hvert dagsordenspunkt. Dette sikrer inddragelse af borgeren, og at borgeren føler sig sikker i forhold til, hvad der bliver besluttet.

 En borger betegner sit sagsforløb som et ’samarbejde’ med kommunen, og der bliver givet udtryk for, at borgerne oplever en mere struktureret sagsbehandling. Som eksempel på dette nævnes blandt andet, at den koordinerende kontaktperson udsender skriftligt materiale forud for et koordinerende møde. Dette tydeliggør for borgere og evt. pårørende, hvad formålet med mødet er, og hvem der skal bidrage med hvad.

 Da projektets målgruppe består af nogle af de svageste borgere, var en stor del af dem ikke stand til at deltage i evalueringen, men de borgere, der deltog, have generelt en meget positiv oplevelse af at have en koordinerende kontaktperson til at varetage sagsforløbet.

 Metodens omkostninger

 Metoden kan kræve en større arbejdsindsats i starten af forløbet end ved andre sagsbehandlingsforløb. Dette skyldes bl.a., at det prioriteres at udfylde netværkskort tidligt i forløbet, ligesom udrettedagsordenen forskyder arbejdsbyrden ved mødeafholdelse frem til før mødernes afholdelse – frem for under og efter møderne. Sagsbehandlerne oplever ikke, at de samlet bruger meget mere tid på denne tilgang, end de ellers ville - arbejdsfordelingen er bare forskudt. Tværtimod er forventningen, at den proaktive og helhedsorienterede indsats overfor borgeren på længere sigt vil spare borgeren for dårlige oplevelser, for at ’fare vild’ i kommunen og for flere gange at skulle starte forfra i forhold til afklaring af boligsituation, forsørgelsesgrundlag m.v.

 Det skal påpeges, at metoden ikke sigter mod, at den koordinerende kontaktperson skal bruge mere tid på sagsbehandlingen, end der før har været brugt på sagsbehandling af målgruppen. Metoden sikrer derimod en mere kvalificeret sagsbehandling af en sårbar borgergruppes sagsforløb.

 Fra projekt til forankring

 På grund af den store tilfredshed med projektet hos både borgere og sagsbehandlere, er det blevet besluttet at forankre projektets redskaber som en fast del af sagsbehandlingen i Socialcenter København ved at udbrede kendskabet til metoden til alle sagsbehandlere på psykiatriområdet.

 Metoden vil fremadrettet blive benyttet i forbindelse med sagsbehandlingen for borgere, der tilhører den oprindelige målgruppe, samtidig med at de lokale enheder under Socialcenter København udbreder metoden til andre grupper af borgere, de finder kan have gavn af indsatsen - fx ’komplekse unge’ under 25 år. Den koordinerende kontaktperson vil komme i spil i forhold til de borgere, der har brug for den mest intensive sagsbehandlerkontakt.

 Projektets samlede redskaber samt diverse informationsmateriale til borgere, kolleger og samarbejdsparter og uddannelsesmateriale til sagsbehandlerne er tilgængeligt på projektets hjemmeside (www.kk.dk/dkk), ligesom redskaberne også kan tilgås via forvaltningens nye IT-system på myndigheds- og udførerområdet, CSC Social.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Socialforvaltningen vil medio 2013 følge op på implementeringen af metoden med henblik på at vurdere, om tilgangen med fordel kan udbredes til andre målgrupper indenfor forvaltningen.

         Anette Laigaard

                                                                  /Gitte Bylov Larsen