Socialudvalgets høringssvar om Lokaludvalgenes bydelsplaner 2013
Socialudvalget skal godkende høringssvar (bilag 1) til de 12 Lokaludvalgs bydelsplaner (bilag 2-13).
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
- At Socialudvalget godkender de 12 høringssvar til de 12 bydelsplaner, som Lokaludvalgene har udarbejdet.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen godkendte den 9. februar 2012 et nyt koncept for bydelsplaner i København. Det blev besluttet, at samtlige 12 lokaludvalg skulle udarbejde hver deres bydelsplan, som dækker de 10 bydele for en fireårig periode. Der er 12 lokaludvalg tilknyttet de 10 bydele, da to af Københavns 10 bydele har to Lokaludvalg. Det gælder Indre By, der også har et Lokaludvalg for Christianshavn, og ligeledes Vesterbro/Kongens Enghave, hvor både Vesterbro og Kongens Enghave har hver sit lokaludvalg.
Økonomiudvalget har nu sendt bydelsplanerne til høring i fagudvalgene, som opfordres til at tilkendegive, om der er nogle forslag, der kan gennemføres indenfor de eksisterende økonomiske rammer.
Løsning
De 12 bydelsplaner er opbygget ens. Først beskrives Lokaludvalgets vision og udviklingsstrategi for bydelen og dernæst beskrives konkrete projektforslag inden for kommuneplanens tre overordnede temaer:
- Et godt hverdagsliv
- København som metropol for grøn vækst
- Viden og erhverv
De 12 Lokaludvalg har udarbejdet i alt 173 projektforslag. Heraf har fagforvaltningerne tilkendegivet, at 116 kan indgå i forvaltningens videre arbejde, at 45 projektforslag skal yderligere kvalificeres og at 12 projektforslag er i modstrid med politisk vedtagne planer/strategier/politikker.
Socialforvaltningen har bidraget med viden og input i udarbejdelsen af planerne og løbende kommenteret Lokaludvalgenes udkast.
Socialudvalgets 12 høringssvar er udformet således, at der kommenteres på de projektforslag, der falder indenfor det sociale område og på, om de kan realiseres indenfor de eksisterende økonomiske rammer. Derudover opfordres Lokaludvalgene til generelt at være opmærksom på, at også socialt udsatte grupper får mulighed for at deltage i projekterne, såfremt disse bliver realiseret.
Endelig tilkendegiver Socialudvalget i høringssvarene, at Socialudvalget tager til efterretning, at Lokaludvalgene ønsker indsatserne i bydelsplanerne fremmet ved budgetforhandlingerne.
Socialudvalgets 12 høringssvar er resumeret i nedenstående skema, hvor det fremgår, om der har været stillet projektforslag indenfor det sociale område, og i så fald hvilke projektforslag Socialudvalget har kommenteret på. Hvis projektforslaget berører det sociale område, har Socialudvalget kommenteret på forslaget også i de tilfælde, hvor finansieringskravet ikke er rettet mod Socialforvaltningen.
Tabel 1. Projektforslag, der falder indenfor det sociale område.
Lokaludvalg |
Projektforslag |
Finansieringskrav - og om hvem kravet er rettet mod |
Amager Vest |
Nr. 12: Ungehus i Amager Vest |
500.000 kr. samlet Rettet mod Børne- og Ungdomsforvaltningen |
Amager Øst |
Nr. 1: Social inklusion |
Ikke nærmere definerede ’mandetimer’ Rettet mod Teknik- og Miljøforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen |
Bispebjerg |
Nr. 2: Sociale viceværter
|
5.350.00 kr.0 samlet Rettet mod Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter |
Nr. 3: Inklusion af borgere med psykiske lidelser
|
2.700.000 kr. samlet Rettet mod Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen |
|
Nr. 5: Lige adgang til sundhed |
3.025.000 kr. samlet Rettet mod Sundheds- og Omsorgsforvaltningen |
|
Brønshøj-Husum |
Der er ingen projektforslag indenfor det sociale område. |
|
Christianshavn |
Nr. 6: Vilde liv
|
1.000.000 kr. årligt Rettet mod Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen |
Nr. 11: Være- og værksteder for unge i eksisterende lokaler |
4.500.000 kr. årligt Rettet mod Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. |
|
Indre By |
Nr. 2: Opbevaringsbokse til hjemløse |
80.000 kr. i engangsudgift og derudover 450.000 kr. årligt Rettet mod Socialforvaltningen |
Kgs. Enghave |
Nr. 8: Bæredygtig beboersammensætning og social indsats |
500.000 kr. samlet
Rettet mod Københavns Kommune |
Nørrebro |
Der er ingen projektforslag indenfor det sociale område. |
|
Valby |
Der er ingen projektforslag indenfor det sociale område. |
|
Vanløse |
Nr. 13: Ungehus |
3.100.000 kr. til drift årligt + 13.200.000 kr. til anlæg samlet Rettet mod Københavns Kommune |
Vesterbro
|
Nr. 4: Hjælp til gadens prostituerede |
Omkostninger ikke fastsat Rettes mod Socialforvaltningen, Områdefornyelsen Centrale Vesterbro og Lokaludvalget |
Nr. 5: Stofindtagelsesrum på Halmtorvet |
Halmtorvet 15: 33.5000.000 kr. + 11.800.000 kr. Halmtorvet 17: 38.400.000 kr. +20.600.000 kr. Rettet mod Københavns Kommune og evt. Socialministeriet og Sundhedsministeriet |
|
Nr. 6: Psykisk syge – en problemafklaring |
Omkostninger ikke fastsat Rettet mod Socialforvaltningen og Lokaludvalget |
|
Østerbro |
Nr. 10: Ungdomsarbejdsløshed og social arv |
500.000 kr. årligt Rettet mod Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen |
Økonomi
Der er ikke afsat særskilte midler til realisering af bydelsplanerne. Realisering kræver derfor, at der afsættes midler til indsatserne i budgetforhandlingerne, eller at der findes finansiering på anden vis.
Borgerrepræsentationen er ikke forpligtet til at afsætte midler til forslagene.
Videre proces
Efter høringsprocessen i fagudvalgene fremlægges de endelige forslag til bydelsplanerne til endelig politisk behandling i Økonomiudvalget den 14. maj 2013 og i Borgerrepræsentationen den 23. maj 2013.
Anette Laigaard
/Gitte Bylov Larsen
Beslutning
Kontorchef Gitte Bylov Larsen overværede punktets behandling
Indstillingen blev godkendt