Fællesindstilling om indgåelse af aftale om udviklingspartnerskab på det sociale område med Økonomi- og Indenrigsministeriet
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Socialudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler;
- at godkende indgåelse af aftale om udviklingspartnerskab på det sociale område med Økonomi- og Indenrigsministeriet for perioden 2013-2015
- at udvalgte mål fra Københavns Kommunes vedtagne strategier og indsatser på det sociale område, forlænges til 2015 og indgår i udviklingspartnerskabsaftalen som målepunkter for udviklingen på det sociale område
- at tilskuddet fra puljen på 100 mio. kr. i hvert af årene 2014 og 2015 indgår som en del af den generelle finansiering af kommunens budget de pågældende år, ligesom det var tilfældet med tilskuddet i 2013, samt
- at tage til efterretning, at der ikke følger servicemåltal med tilskuddet, og at der ikke med denne indstilling afsættes midler til videreførelse af de i 2. at-punkt nævnte strategier og indsatser på det sociale område.
Problemstilling
I forbindelse med ”Aftale om justeringer i udligningssystemet”, indgået den 16. maj 2012, besluttede regeringen sammen med Enhedslisten at oprette en ny social særtilskudspulje (§17 pulje).
Formålet med puljen er at styrke kommunernes økonomiske muligheder for at yde en særlig indsats på det sociale område i bestemte dele af kommunen, som har en overrepræsentation eller koncentration af borgere med sociale problemer, så som borgere;
- uden bolig,
- med psykisk sygdom,
- med problemer med misbrug,
- med lav indkomst,
- med høj arbejdsløshed,
- med førtidspension,
- med kriminalitetsproblemer.
Den sociale særtilskudspulje kan ansøges en gang årligt. Derudover kan der ved indgåelse af partnerskabsaftale(r) gives midler fra puljen i et flerårigt perspektiv. En partnerskabsaftale kan både indgås i relation til videreførelsen af eksisterende strategier i kommunen eller nye strategier og skal have til formål at forebygge og mindske sociale problemer i områder i kommunen, som måtte være særligt belastet heraf, jf. ovenstående kriterier.
Københavns Kommunes fik i 2013 tildelt 100 mio. kr. fra den sociale særtilskudspulje. Og i forlængelse af Københavns Kommunes ansøgning til den sociale særtilskudspulje i 2013 har Økonomi- og Indenrigsministeriet imødekommet Københavns Kommunes ønske om at indgå en udviklingspartnerskabsaftale for perioden 2013-2015.
Løsning
Socialforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Økonomi- og Indenrigsministeriet har udarbejdet en aftaletekst om et udviklingspartnerskab. Udviklingspartnerskabsaftalen er vedlagt som bilag 1.
Aftaleteksten og bilaget hertil beskriver de særlige sociale problemer, som København udfordres af som storby, hvordan Københavns Kommune arbejder strategisk med disse sociale problemer gennem de politisk vedtagne strategier, og hvilke specialiserede indsatser kommunen har udviklet for at håndtere de komplekse sociale problemer. Nedenstående tematikker berøres i aftaleteksten:
- Fattigdom
- Langtidsledige og match 3 borgere
- Hjemløse borgere
- Stofmisbrugere og prostitution
- Kriminalitet og tryghed
- Borgere med sindslidelse
- Udsatte børn og unge
- Boligstrukturel udfordring koncentrerer de sociale problemer
- Udsættelser
Da en af forudsætningerne for indgåelse af en Udviklingspartnerskabsaftale er, at der skal fokuseres på delområder (defineret som sogne) i byen, tager aftalen udgangspunkt i de seks udsatte byområder, der er defineret i ”Politik for udsatte byområder”:
- Nørrebro,
- Bispebjerg/Nordvest,
- Tingbjerg/Husum,
- Vesterbro-Kongens Enghave,
- Valby-Vigerslev,
- Amager/Sundby.
Bilaget til aftaleteksten indeholder endelig en oversigt, som kort redegør for Københavns Kommunes Socialudvalgs budget i 2013 og frem samt en oversigt over hvilke indsatser på det sociale område, der blev prioriteret i budget 2013, herunder anvendelse af midler afsat i forbindelse med Økonomiaftale 2013 for kommunerne.
Målepunkter i udviklingspartnerskabsaftalen og årlig opfølgning
I aftalen indgår 10 målepunkter i tabel 1 som indikatorer for udviklingen på det sociale område i København. Målepunkterne knytter sig til politisk vedtagne strategier eller indsatser målrettet det sociale område i Københavns Kommune, og målepunkterne er fremskrevet til 2015 for at dække aftaleperioden.
Med afsæt i de 10 målepunkter udarbejder og fremsender Københavns Kommune årligt et statusnotat, der danner udgangspunkt for drøftelser mellem Københavns Kommune og Økonomi- og Indenrigsministeriet om udviklingen af det sociale område i København. Statusnotatet vil blive forelagt Socialudvalget og Økonomiudvalget til orientering.
Tabel 1: Oversigt over målepunkter i udviklingspartnerskabsaftalen
Målepunkt
|
2013
|
2014
|
2015
|
1. Der opnås en stigning i trygheden i København, således at antallet af områder med behov for en markant eller intensiveret indsats i Tryghedsindekset falder med minimum 50 %. Sikker By (ØKF) |
Maks. 6 omr. med markant eller intensiveret behov |
Maks. 6 omr. med markant eller intensiveret behov |
|
3. Antal fix i stofindtagelsesrum En samlet plan for Vesterbro (SOF) |
6.600 md. (jan-juli)/ |
12.000 md. |
12.000 md. |
4. Andel hjemløse borgere med ACT-støtte som fastholder anvist bolig efter 1 år. |
90 % |
90 % |
90 % |
6. Andel der udskrives fra stoffri behandling, der udskrives færdigbehandlede og stoffri. |
35 % |
35 % |
35 % |
8. Andel borgere på socialpsykiatriske bocentre, der flytter til mere selvstændige boformer Plan for socialpsykiatri (SOF) |
9,73 % |
9,86 % |
10 % |
9. Andel familierettede foranstaltninger. 10. Andel 17-årige unge borgere, der modtager foranstaltning og som har fuldført 9. klasse. |
43,53 % |
44,26 % |
45 % |
Økonomi
Med udviklingspartnerskabsaftalen ydes et årligt tilskud til Købehavns Kommune på 100 mio. kr. i årene 2013-2015 fra den sociale særtilskudspulje. Tilskuddet er ikke direkte knyttet til gennemførelse af konkrete enkeltprojekter, og der medfølger ikke servicemåltal med tilskuddet. Tilskuddet på 100 mio. kr. i hvert af årene 2014 og 2015 indgår på den baggrund som en del af den generelle finansiering af kommunens budget i de pågældende år, ligesom det var tilfældet med tilskuddet i 2013. Der er ikke med denne indstilling afsat midler til videreførelse af de eksisterende strategier på det sociale område.
Videre proces
Såfremt Socialudvalget og Økonomiudvalget tiltræder indstillingen sendes denne til behandling i Borgerrepræsentationen den 25. april 2013.
Opfølgningen på udviklingspartnerskabsaftalen vil tage udgangspunkt i et årligt statusnotat, som Københavns Kommune fremsender til Økonomi- og Indenrigsministeriet og som vil blive forelagt Socialudvalget og Økonomiudvalget til orientering.
Claus Juhl
/Anette Laigaard
Beslutning
Kontorchef Gitte Bylov Larsen deltog under punktets behandling
Der blev begæret afstemning og indstillingen blev godkendt med følgende stemmeafgivelse:
For: A, B, F, Ø (7)
Imod:
Undlod: C, V (2)
C havde følgende protokolbemærkning, som B og V tilsluttede sig:
”Det giver en skævvridning af kommunestyret, at staten detailregulerer og med særtilskud skaber en skæv og ødelæggende incitamentsstruktur”