Temadrøftelse om regeringens udspil Børnene Først

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter regeringens udspil Børnene Først.

Problemstilling

Udspillet Børnene Først er regeringens forslag til en strukturel forandring af det udsatte børne- og ungeområde. Med udspillet ønsker regeringen blandt andet at sikre, at udsatte børn anbringes tidligere, at flere anbringelser gøres permanente, at balancen mellem hensynet til forældrene og hensynet til barnet ændres, og at børn i højere grad inddrages i egne sager.

Regeringen lægger med udspillet desuden op til en ”Barnets Lov”, som indebærer, at reglerne på området udskilles i sin egen selvstændige lov.

Udspillet skal politisk forhandles med de øvrige partier i Folketinget. Det forlyder, at ændringer i lovgivningen som følge af en politisk aftale tidligst forventes at træde i kraft 1. januar 2023.

Forvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke redegøre for, hvilke lovgivningsmæssige og samlede økonomiske konsekvenser udspillet får for Københavns Kommune, idet udspillet er meget overordnet formuleret både i forhold til de foreslåede juridiske ændringer samt forslagets finansiering. Forvaltningen afventer, at regeringen indkalder Folketingets partier til forhandling om udspillet mhp. en endelig politisk aftale om indholdet i og udmøntningen af en reform af det udsatte børne- og ungeområde.

Løsning

Regeringens samlede udspil består af 43 initiativer, jf. bilag 1. Hovedelementerne i udspillet omhandler bl.a.:

• Lempelse af krav til tvangs- og bortadoptioner
• Ny balance mellem forældres og barnets rettigheder
• Udvidelse af civilsamfundets rolle ifm. anbragte børn
• Ændret struktur på plejefamilieområdet
• Nye økonomiske og retlige sanktioner over for familier med sociale problemstillinger med anden vestlig baggrund end dansk.

Initiativerne favner således bredt og vil, hvis det vedtages, medføre en større ændring af den socialfaglige praksis, samt det kommunale råderum til at styre driften på området, herunder særligt anbringelsesområdet.

Forvaltningens opmærksomhedspunkter til udspillet Børnene Først

 Forvaltningen har nedenfor fremhævet en række af de centrale hovedtræk i udspillet, som både fagligt og driftsmæssigt udgør en opmærksomhed. Opmærksomhedspunkterne er beskrevet nærmere i bilag 2.

Øge brugen af tvang og indgribende indsatser:

Der er i udspillet lagt op til øget brug af anbringelser og tvangsadoptioner, ligesom der foreslås initiativer, som skal sikre flere permanente anbringelser for at øge kontinuiteten i børnenes anbringelsesforløb. Fx ved at ændre kravene omkring adoptioner og indføre en automatisk vurdering af behovet for at anbringe søskende, og om en anbringelse skal gøres permanent, når et barn har været anbragt i en sammenhængende periode på tre år.

Ny balance i vægtningen mellem forældres og børns rettigheder:

Regeringen lægger med sit udspil op til en ændring af vægtningen af hensynet til hhv. forældre og barn. Fx er der lagt op til, at barnet ift. sager om både frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger får selvstændig partsstatus fra barnet fylder 10 år (mod 12 år i dag). Barnet får dermed ret til at klage over en afgørelse i egen sag, ligesom det får mulighed for at sige nej til samvær med forældre og netværk i en kortere eller længere periode.

Ny Barnets Lov:

Regeringen har med udspillet lagt op til udarbejdelsen af en selvstændig ”Barnets Lov”, som alene vedrører socialt udsatte børn og forældre. Dette indebærer, at reglerne på det udsatte børne- og ungeområde udskilles i sin egen selvstændige lov. Regeringen ønsker hermed at sætte børnene i centrum for bestemmelserne samt at gøre lovgivningen mere overskuelig.

Nye procestrin i sagsbehandlingen:

Foruden den foreslåede udskillelse af området for udsatte børn og unge fra serviceloven, indeholder regeringens udspil forslag, som vil pålægge de kommunale sagsbehandlere nye opgaver. Fx foreslås en pligt til, at kommunerne altid skal overveje adoption af nyfødte, der anbringes ved fødslen, samt at kommunerne får pligt til at sørge for tilbud om venskabsfamilie til alle anbragte børn og unge på en institution. Der er i udspillet ikke lagt op til en samtidig regelforenkling.

Udspillet indeholder ikke - som ellers varslet - initiativer på efterværnsområdet. Regeringen foreslår i stedet, at der udarbejdes en analyse af, hvordan eksisterende midler bruges på efterværnsområdet samt forslag om hhv. forsøg med forlængede uddannelsesforløb på ungdomsuddannelser for anbragte unge og styrkelse af undervisningskvaliteten på de interne skoler.

Økonomi

Forvaltningen kan ikke redegøre for de samlede økonomiske konsekvenser af regeringens udspil på nuværende tidspunkt.

Det fremgår af det aktuelle udspil, at den samlede økonomi for Børnene Først beløber sig til 29,9 mio. kr. i 2021, 250,6 mio. kr. i 2022, 499,3 mio. kr. i 2023 og 792,4 mio. kr. i 2024. Fra 2025 og herefter er der afsat 761,6 mio. kr. årligt som varige midler til området.

Det fremgår desuden af udspillet, at der afsættes 19 mio. kr. særligt målrettet kommuner med mange udsatte børn for at støtte dem i indfasning af reformen. Kommunerne tilbydes økonomisk støtte og skræddersyet rådgivning. Det vides ikke, om Københavns Kommune vil være omfattet heraf.

Den konkrete udmøntning af midlerne kendes ikke på nuværende tidspunkt, men afhænger dels af udfaldet af de politiske forhandlinger og en endelig politisk aftale, dels af de efterfølgende DUT-forhandlinger (om tilførslen af midlerne til kommunerne som følge af ny lovgivning).

Der er ingen sammenhæng mellem de ændrede refusionsgrænser for dyre enkeltsager og finansieringen af udspillet Børnene Først. De ændrede refusionsgrænser for dyre enkeltsager indgik i den politiske aftale om det nye udligningssystem i foråret 2020.

Videre proces

Forvaltningen følger de kommende politiske forhandlinger om udspillet tæt. Socialudvalget vil blive orienteret, når forvaltningen har konkret kendskab til indholdet og udmøntningen af en politisk aftale vedr. det udsatte børne- og ungeområde, og hvad aftalen konkret vil betyde for Københavns Kommune.