Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Socialborgmester Mia Nyegaard (B) bød velkommen til dagens møde, der blev afviklet som videomøde pga. corona-situationen.
Jens-Kristian Lütken (V) havde bedt Socialforvaltningen om en status på en konkret borgersag. Socialborgmesteren orienterede om, at forvaltningen ville give denne status under punkt 7. Meddelelser.
Herefter orienterede Socialborgmesteren om, at dagsordenens punkt 3 om investeringsforslag til Overførselssagen var blevet opdateret med et rettelsesblad vedr. investeringsforslag HA01, og at katalog 1a var opdateret i overensstemmelse med rettelsesbladet.
Derudover var punkt 3 også blevet opdateret med høringssvar fra forvaltningens råd og HovedMED.
Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt.
Kåre Traberg Smidt havde meldt afbud til mødet grundet arbejde.
Tommy Petersen loggede på mødet kl. 16.35 under behandlingen af punkt 2.
Mødet sluttede kl. 19.00.