Beslutning om S303 - Omlægning af alkoholbehandlingstilbud efter dialog med Frederiksbergcentret

Afdækning af alternative muligheder til opsigelse af samarbejdsaftale med det private alkoholbehandlingstilbud, FrederiksbergCentret.

Indstilling og beslutning

Problemstilling

Ved 2. behandling af Socialudvalgets Budgetforslag for 2016 den 22. april 2015 vedtog Socialudvalget forslag: S303 – Omlægning af alkoholbehandlingstilbud, men med ønske om at forvaltningen gik i dialog med FrederiksbergCentret for at afdække alternative muligheder til at omlægge alkoholbehandlingstilbuddet, frem for at opsige samarbejds­aftalen med FrederiksbergCentret.

Socialudvalget blev forelagt sag om alternative muligheder til omlægningen (S303) på udvalgsmødet d. 7. oktober 2015, hvor der i Socialudvalget var enighed om, at indstillingen ønskedes forelagt for udvalget igen, og at den skulle tilpasses på baggrund af den drøftelse udvalget havde om sagen.

Baggrund for omprioriteringsforslaget S303:

S303 blev vedtaget som en del af de forvaltningsspecifikke effektiviseringer i Socialudvalgets budgetforslag 2016.

Socialforvaltningen yder et årligt driftstilskud på 1,1 mio. kr. (2014-pl) til FrederiksbergCentret et privat alkoholbehandlingstilbud, til udførelse af alkoholbehandling af grønlændere. Tilbuddet blev etableret i 2003 som et led i en aftale indgået mellem Socialforvaltningen og Socialministeriet om iværksættelse af en række projekter med tilskud fra den såkaldte ”Storbypulje”. Efter en 6-årig projektperiode forankredes tilbuddet med et årligt driftstilskud fra Socialforvaltningen fra 2010.

På adressen Esplanaden yder FrederiksbergCentret et forholdsvist intensivt behandlingstilbud efter Minnesota-metoden og råder over to grønlandsktalende behandlere.

Det er Socialforvaltningens vurdering og baggrunden for omprioriteringsforslaget S303, at kommunens eget behandligscenter kan sammensætte et behandlingstilbud målrettet grønlændere, men med lavere udgiftsniveau end FrederiksbergCentret.

Løsning

På foranledning af Socialudvalgets ønske har socialforvaltningen kvalificeret indstillingen. Det er gjort ved at foretage en yderligere sammenligning af det alkoholbehandlingstilbud, som FrederiksbergCentret leverer, med det alkoholbehandlingstilbud, som Københavns Kommune leverer i regi af socialforvaltningens Behandlingscenter.

I bilag 1 sammenlignes FrederiksbergCentret og København Kommunes alkoholenhed på pris, servicepakker, medarbejderkompetencer og tilbagefald (effekt). Det skal bemærkes at sammenligningen af servicepakker (ugeplaner) og medarbejderkompentencer er en sammenligning af dagbehandling i FrederiksbergCentret og den fremtidige dagbehandling i Behandlingscentret. Det skal desuden bemærkes at sammenligningen af deltagerforløb, tilbagefald mv. er en sammenligning af FrederiksbergCentret og Alkoholenhederne (Center for Misbrugsbehandling og Pleje).  

Overordnet kan det konkluderes, at:

• Pris: Socialforvaltningens behandlingstilbud koster halvt så meget som FrederiksbergCentrets, når man sammenligner de gennemsnitlige priser pr. behandlingsuge.

• Servicepakker: Begge tilbud tilbyder et gruppebaseret dagbehandlingsforløb med mulighed for individuelle forløb og mulighed for opsøgende indsatser blandt grønlændere. Behandlingscenteret vil herudover have mulighed for at tilbyde borgeren læge og sundhedsfaglig behandling samt socialrådgivning.

• Medarbejderkompetencer: Medarbejdergruppen består i begge tilbud af behandlere med kompetencer inden for psykoterapi og pædagogik samt socialfaglige kompetencer. Begge tilbud tilbyder behandling på grønlandsk. Behandlingscentret vil, qua en grønlandsktalende medarbejder, have mulighed for at tilpasse det nuværende dagbehandlingsforløb, således at det tilgodeser de grønlændere, som vil kunne profitere af at indgå i et sådant forløb.

• Sammenligning af tilbagefald (effekt)[1]: FrederiksbergCentret oplever en tilbagefaldsprocent på 36,8 pct. svarende til 7 af 19 borgere, der gennemfører behandlingen. Københavns Alkoholenheden oplever en tilbagefaldsprocent på 24,3 pct. svarende til 65 af 267 borgere, der gennemfører behandlingen.

Dialog med FrederiksbergCentret om alternative muligheder

Socialforvaltningen har været i dialog med FrederiksbergCentret om alternative finansieringsmuligheder. Der er identificeret 3 mulige finansieringsmuligheder, som beskrives nedenfor.

Ad 1. at-punkt: Fastholdelse af oprindeligt forslag (S303)

Ved at opsige aftalen med Frederiksbergcentret vil alkoholbehandlingen af grønlændere blive forankret i den kommende Rehabiliteringsenhed Nord.

Ud fra en faglig vurdering får borgere en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats som samlet set resulterer i større effekt end det nuværende tilbud som gives i FrederiksbergCentret. 

Ved at tilføre dagbehandlingen en grønlandsktalende medarbejder vil der være mulighed for at tilpasse det nuværende dagbehandlingsforløb, således at det tilgodeser de grønlændere, som vil kunne profitere af at indgå i et sådant forløb.

Der vil også være mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb, der dog må forventes at have en mindre intensiv karakter end dagbehandlingsforløbene. Det individuelle tilbud kan målrettes de grønlandske borgere, der i den aktuelle situation er dårligt fungerende og derfor ikke er i stand til at indgå i et gruppeforløb. Såfremt de efter en stabilisering ønsker et mere intensivt tilbud, vil der være en tæt sammenhæng med dagbehandlingstilbuddet, og borgeren vil derfor nemt kunne overgå til dette tilbud.     

Der vil ligeledes være mulighed for en udgående funktion. Mange socialt udsatte borgere med grønlandsk baggrund opholder sig en stor del af deres tid på gaden, og ofte på faste steder i byen. Der vil være tilbud om en opsøgende indsats, så grønlænderne mødes der, hvor de er, og den opsøgende indsats vil være en konkret brobygger til behandlingstilbuddene og øvrige sociale tilbud og dermed til den hjælp borgeren har behov for.

Erfaringsmæssigt vil en del af de udsatte grønlandske borgere have behov for hjælp til økonomi, bolig, beskæftigelse og andre sociale forhold. Da myndighedsarbejdet er en integreret del af behandlingscentret, vil det være muligt for borgeren at får hjælp i centret til dette sideløbende med behandlingen. I og med at der er en grønlandsktalende medarbejder i centret, vil det også være mulighed for at afbøde evt. barrierer for hjælp grundet sprog mv.

Ad 2. at-punkt: FrederiksbergCentret fortsætter med en nedsættelse af driftstilskuddet på 111 t. kr. i 2016 og 300 t. kr. i 2017 og frem, og Behandlingscentrets ramme reduceres med 365 t. kr. i 2017 og 200 t. kr. i 2018 og frem

For at den vedtagne besparelse kan udmøntes, reduceres driftstilskuddet til FrederiksbergCentrets dagsbehandling med 111 t. kr. i 2016 og 300 t. kr. i 2017 og frem. Hvordan denne besparelse realiseres ses af bilag 2, afsnit 3.1.

Hvis dette alternativ vælges, vil det betyde, at der mangler at blive realiseret 365 t. kr. i 2017 og 200 t. kr. i 2018 og frem. Det manglende provenu vil blive hentet på Behandlingscenterets ramme og vil ske ved en reduktion af udbuddet af dagbehandlingsforløb. Konkret vil antallet af behandlingspladser reduceres svarende til 50 færre borgerforløb årligt. Det vil formodentlig resultere i venteliste til tilbuddet, og/eller øgede udgifter til køb af pladser.. 

FrederiksbergCentret vurderer, at en varig nedsættelse af driftstilskuddet med 300 t. umiddelbart vil kunne effektueres uden at det i væsentlig grad vil påvirke brugerne i FrederiksbergCenterets tilbud, jf. bilag 2 pkt. 3.1.

Ad 3. at-punkt: FrederiksbergCentret fortsætter med en nedsættelse af driftstilskuddet på 111 t. kr. i 2016 og og 300 t. kr. i 2017 og frem, og Socialudvalgets samlede ramme reduceres med 365 t. kr. i 2017 og 200 t. kr. i 2018 og frem

I lighed med 2. at-punkt, reduceres driftstilskuddet til FrederiksbergCentrets dagsbehandling med 111 t. kr. i 2016 og 300 t. kr. i 2017 og frem. Hvordan denne besparelse realiseres ses af bilag 2, afsnit 3.1.

Det manglende provenu på 365 t. kr. i 2017 og 200 t. kr. i 2018 og frem vil blive hentet ved en generel besparelse på Socialudvalgets samlede ramme.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser ved 1. at-punkt er indarbejdet i Socialudvalgets budget 2016 og er implementeret på bevillingsområdet Udsatte voksne. Der er således ingen bevillingsmæssige konsekvenser ved 1. at-punkt.

De økonomiske konsekvenser ved 2. at-punkt fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: Bevillingsmæssige konsekvenser af 2. at-punkt

De økonomiske konsekvenser ved 3. at-punkt fremgår af tabel 2 nedenfor.

Tabel 2: Bevillingsmæssige konsekvenser af 3. at-punkt

De bevillingsmæssige konsekvenser ved denne indstilling, vil blive indarbejdet i den 1. sag om bevillingsmæssige ændringer i 2016.

Videre proces

Vedtages indstillingen vil Socialforvaltningen opsige samarbejdsaftalen med Frederiksbergcentret og etablere et behandlingstilbud under Socialforvaltningens Rehabiliteringsenhed Nord. Det kommunale tilbud til målgruppen vil være i fuld drift medio 2016.

Anette Laigaard

                             /Katrine Bagge Thorball

[1] Sammenligningen skal læses med forbehold: Dels er der ikke en entydig definition på tilbagefald, dels er tilbagefald ikke ensbetydende med tilbagevenden til behandling. Desuden er der frit valg på alkoholområdet, hvorfor behandlingstilbuddet ikke nødvendigvis erfarer borgeres tilbagefald. Det skal desuden påpeges at fremmøde i alkoholenheden ikke kan sammenlignes direkte med fremmøde i FrderiksbergCentret, da Alkoholenheden tilbyder individuelt tilrettelagt behandling med varierende fremmøde efter borgers behov, hvor FrederiksbergCentret tilbyder en mere intensiv gruppebehandling.

Kontorchef Katrine Bagge Thorball og borgercenterchef Alberte Bryld Burgaard deltog under punktets behandling.

Der var enighed om at godkende indstillingens 2. at.