Temadrøftelse om klima, miljø og bæredygtighed

Resumé

Socialudvalget skal drøfte klima, bæredygtighed og grøn omstilling på socialområdet. I sagen gives et overblik over Københavns Kommunes målsætninger på området, hvem der har ressortansvaret, og en status fra Socialforvaltningen, hvor det er muligt. Endvidere gives eksempler på den grønne omstilling i det socialpædagogiske arbejde, og der berøres de dilemmaer, der kan være i forhold til integration af klima, bæredygtighed og grøn omstilling i Socialforvaltningen. Som optakt til drøftelsen i Socialudvalget vil der være et oplæg fra Meyers Madhus. Københavns Kommune har indgået aftale med Meyers Madhus om, at de skal gennemføre rådgivningsforløb på alle tilbud med fødevareproduktion inden ultimo 2024 med henblik på at indfri målsætningerne i Mad- og Måltidsstrategien.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget drøfter klima, bæredygtighed og grøn omstilling med udgangspunkt i Socialudvalgets mulighedsrum/ressortansvar og de dilemmaer, der kan være i forhold til andre hensyn.

Problemstilling

Det generelle politiske fokus på klima, bæredygtighed og grøn omstilling er også relevant på socialområdet. Københavns Kommune har en række politikker og målsætninger på området, som alle forvaltninger er omfattet af. Dog kan ansvaret for målsætningerne være forskelligt afhængigt af de enkelte forvaltningers ressortansvar. I lighed med resten af samfundet er mange af Socialforvaltningens borgere, ledere og medarbejdere optaget af klima- og miljødagsordenen. Det afspejler sig i et øget fokus på at integrere klima og miljø i det socialpædagogiske arbejde, hvor det giver mening og er muligt. Der kan dog også være en række dilemmaer i Socialforvaltningen i forhold til at opnå de politiske målsætninger på området – både fagligt, men også ift. de rammer og administrative krav, som implementeringen medfører.

Løsning

Forvaltningen opererer inden for rammerne af en række politikker i kommunen, herunder Klimaplan 2025 og Mad- og Måltidsstrategien. Hertil kan nævnes, at den kommende indkøbspolitik for 2023-2026 vil have styrket fokus på emner som klima, ligesom der er en biodiversitetsstrategi på vej. Nedenfor gives overblik over Københavns Kommunes politikker, og status for Socialforvaltningens arbejde med det.

På mange måder arbejder Socialforvaltningen allerede lokalt med klima, bæredygtighed og grøn omstilling i det socialpædagogiske arbejde, herunder også i samarbejde med civilsamfundet og organisationer. Der arbejdes med tiltag og aktiviteter, der kan reducere de enkelte enheders klimaaftryk, der er fokus på naturen, selvforsyning, biodiversitet, bæredygtighed og sunde klimavaner i borgernes hverdag og aktiviteter. I sagen er der indsat et par eksempler herpå.

Der er også en række dilemmaer i forhold til at opnå de politiske målsætninger på området, herunder opfattelsen blandt ledere og medarbejdere af øget bureaukrati.

Eksempler på klima, bæredygtighed og grøn omstilling i det socialpædagogiske arbejde

Genbrug – Team Mod på Livet, som er et tilbud til borgere, der har udfordringer psykisk og socialt, samarbejder med People Like Us, et mikrobryggeri der ansætter udsatte voksne med diagnoser. Sammen har de et værksted, hvor borgere kan bygge møbler af genbrugsmaterialer, og som bliver brugt i People Like Us’s café og i Team Mod på Livets lokaler. Borgernes trivsel og fællesskabsfølelse øges, når de bidrager med noget, der bruges i det fællesskab, hvor de færdes. Det mindsker ensomhed og isolation og giver borgerne et formål i hverdagen at stå op til.

Affaldssortering med miljøbilen - Værkstederne på Løvstikkevej, der er et beskæftigelsestilbud til voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, har en Miljøbil, hvor ansatte og 4-5 borgere ad gangen kører rundt til fire forskellige tilbud om ugen og indsamler miljøskrald og papir, som efterfølgende bliver sorteret, får fjernet klips og makuleret. Borgerne lærer at sortere skrald og de føler, at de bidrager med noget nyttigt og værdifuldt.

Selvforsyning, biodiversitet og samarbejde med civilsamfund - TeamOP tilbyder udsatte borgere og borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser en beskæftigelsesrettet indsats, der skal støtte borgeren i at mestre et selvstændigt liv og opbygge en arbejdsidentitet. TeamOP dyrker bl.a. grønt til en cafe, ligesom de har et område med vild natur for at støtte biodiversiteten, samt et genanvendelsesområde, hvor lokalområdet afleverer haveaffald til kompost. Det understøtter borgeren som en ressource i samfundet og i den grønne omstilling.

Genbrug – Kraftværket og cykelværksted. I Center for selvstændig bolig og beskæftigelse er der et cykelværksted, hvor borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser er ansat til at reparere gamle cykler eller skille dem ad og sortere i aluminium og jern. Iværksættere på Kraftværket upcycler møbler og brugte ting. De henter brugte møbler og ting hos private, ”puster nyt liv” i dem ved reparation, maling, eller ved at ombygge dem til helt nye møbler, hvorefter de sælger dem.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at ikke mindst socialøkonomiske virksomheder, der ansætter borgere langt fra arbejdsmarkedet, på samme måde kan fremme både den grønne omstilling og beskæftigelses- og aktivitetsmuligheder for Socialforvaltningens målgrupper.

Målsætninger, ressortansvar og udvalgets mulighedsrum

Byggeri: Socialforvaltningen har til huse i over 300 bygninger, og der opføres løbende nyt pga. behovet for ny kapacitet. Borgerrepræsentationen har i juni 2020 fastsat miljøkrav til byggeri. På Socialforvaltningens område varetages byggeri og renoveringer af Økonomiforvaltningen (hhv. Byggeri København og Københavns Ejendomme og Indkøb), som følger miljøkravene i Københavns Kommune.

Socialforvaltningen forelægger løbende sager om modernisering af bygninger og nybyg af botilbud til budgetforhandlingerne. Renoveringer og byggeri følger kommunens miljøkrav, og energioptimering er typisk en del af renoveringen. Et supplement til miljøkrav i byggeri kan være en prioritering af byggeri ud fra et klimahensyn. Fx at der ved prioritering af nybyg, ombyg og renovering indgår opgørelser på drifts- og energiforbedringer efter ombyg/renovering, eller på CO2-udledning ved opførsel af nybyggeri, osv. Sådanne indsatser skal i givet fald politisk besluttes og finansieres, og vil skulle udvikles og implementeres af Økonomiforvaltningen.

Som et andet eksempel var der i budgetnotatet til forhandlingerne om budget 2023 om nyt botilbud for udsatte indlagt en option om etablering af drivhus, sanse- og urtehave samt bærbuske og frugttræer i tilknytning til botilbuddets nære udeareal med henblik på selvdyrkede grøntsager og inddragelse af borgerne i havearbejdet og madproduktionen.  

Bygningsdrift, herunder energi: Bygningsdrift indebærer blandt andet at overvåge ejendommenes energiforbrug og sikre energivenlig drift ved korrekt indstilling af varmecentral og ventilationsanlæg, overordnet opsyn med vand- og strømforbrug og at stille forslag om renovering af bygningernes klimaskærm, herunder isolering og utætte vinduer. Bygningsdriften for Socialforvaltningens ejendomme varetages - efter nogle justeringer i ansvaret fra årsskiftet – af Københavns Ejendomme og Indkøb for så vidt angår Borgercenter Voksne og Borgercenter Børn og Unge, mens ejendomsdriften på Borgercenter Handicaps område hjemtages, jf. effektiviseringscase vedtaget af Socialudvalget tidligere på året.

Socialforvaltningens ledere og medarbejdere har også i hverdagen et ansvar for at bidrage til en klima- og miljøvenlig bygningsdrift. Det inkluderer at tænke miljøhensyn ind i eksisterende og nye driftsopgaver og -processer, at spare på strøm, vand og varme, at sortere affald og at indmelde løbende toiletter, utætte vinduer mv.

I kommunens klimaplan er det besluttet, at energiforbruget i Københavns Kommunes bygninger skal reduceres med 40 % fra 2010 til 2025. Økonomiforvaltningen har i en årrække samarbejdet kommunens forvaltninger om energioptimering og energiforbruget er blevet reduceret med 21 %.

Borgerrepræsentationen har i juni 2022 godkendt en Energistrategi for Københavns Kommune, som forventes at kunne reducere energiforbruget yderligere. Energistrategien forventes bl.a. at sikre bedre og mere tilgængelige data på energiområdet, inklusiv på forvaltningsniveau. I Socialforvaltningen vil et øget overblik over energiforbruget kunne målrette indsatser, hvor der er størst behov/potentiale. Pt. måles energiforbruget kun på 33 af Socialforvaltningens ejendomme. En del af Socialforvaltningens lejemål ligger i flerbruger ejendomme (dvs. at forskellige enheder deler samme adresse), hvilket gør det svært at skaffe data for de enkelte lejemål. Derudover ligger en del af Socialforvaltningens lejemål på tredjemandslejemål (lejekontrakter hos eksterne boligselskaber). Her kan Københavns Kommune ikke juridisk kræve at udlejer leverer energidata, medmindre det er indarbejdet i lejemålskontrakten.

Den nuværende energikrise vil formentlig bidrage til en reduktion i energiforbrug. Fx er alle kommunale institutioner anbefalet fra den 1. oktober 2022 at holde temperaturen nede på 19 grader samt at slukke unødig belysning i bygninger og på gader i aften- og nattetimerne. Endvidere er der udsendt materiale til alle arbejdspladser i forhold til, hvorledes alle kan bidrage til at reducere forbruget. Selvom indsatsen tager udgangspunkt i at sænke energiforbrug og mindske udgifter til el, vil det også have en positiv effekt på klimaet.  

Køretøjer: I klimaplanen indgår det, at alle køretøjer i 2025 skal være drevet af enten brint eller el, og der skal ske en reduktion af det samlede antal køretøjer i Københavns Kommune på 25 % frem mod udgangen af 2025.

I dag bruger 41 % af Københavns Kommunes køretøjer klimavenlige drivmidler. I Socialforvaltningen kører 48 % på klimavenlige drivmidler. Socialforvaltningen har en stor andel af mellemstore handicapvenlige køretøjer, som hidtil ikke har kunnet købes med klimavenlige drivmidler. Derfor har Socialforvaltningen en lav målopfyldelse på denne type.

Socialforvaltningen har reduceret med 44 køretøjer fra 268 i 2019 til 224 i 2022. Hvis Socialforvaltningen skal nå målet om 25 % reduktion i antallet af køretøjer frem til 2025 skal der reduceres med yderligere 23 køretøjer.

Hvis køretøjer udskiftes ud fra den teknisk set anbefalede levetid, vil de forskellige enheder i forvaltningen samlet have en udgift på mere end 25 mio. kr. inden udgangen af 2025. Hvis alle køretøjer samtidig skal køre på klimavenlige drivmidler, vil det koste yderligere godt 15 mio. kr. Heri er ikke indregnet de aktuelle prisstigninger.

Til at imødegå disse meromkostninger er der i budgetaftalen for 2023 afsat 205,0 mio. kr. til at dække udgifterne for udskiftning af halvdelen af Københavns Kommunes fossilkøretøjer (TM294). Teknik- og Miljøforvaltningen er ved at forberede en beslutning om, hvordan midlerne fordeles mellem forvaltningerne.

Forvaltningen følger udviklingen tæt ud fra et følg-eller-forklar princip i forhold til forventede udskiftninger, men det er på nuværende tidspunkt tilbudslederne, der endeligt beslutter, hvornår de vil udskifte deres køretøjer, herunder om de fx af prioriteringsmæssige årsager ønsker at udskyde skrotning af et benzindrevet køretøj, der stadig fungerer fint, selv om det teoretisk er gået ud over den anbefalede levetid.

Socialforvaltningens køretøjer bruges altovervejende til borgernære opgaver og er vigtige i tilbuddenes hverdag. Forvaltningens køretøjer bliver bl.a. brugt til udflugter, læge- og hospitalsbesøg, fritidsaktiviteter mv. Derudover har mange af forvaltningens borgere hverken mulighed eller forudsætningerne for at benytte offentlig transport. Det er således svært at reducere antallet af køretøjer markant, uden dette vil medføre serviceforringelser for borgerne i forvaltningen og/eller mere besvær i dagligdagen for pædagogisk personale ift. at booke og hente lejede biler.

Mad og måltid: Københavns Kommunes strategi for mad og måltid har tre målsætninger:

1. Økologiprocenten ved fødevareindkøb skal være 90 %. Socialforvaltningen ligger på 80 %.
2. Klimaaftrykket ved fødevareindkøb skal reduceres med 25 % frem mod 2025. Københavns Kommune har reduceret sit klimaaftryk med ca. 7,5 % fra 2018 til 2021. Dette svarer også til reduktionen i Socialforvaltningen. Det bemærkes, at Socialforvaltningens fødevareindkøb udgør 14 % af Københavns Kommunes samlede fødevareindkøb.
3. Det forventes, at Borgerrepræsentationen den 3. november 2022 fastsætter et reduktionsmål for madspild på 50 % i Københavns Kommune frem mod 2030 med et delmål på 15 % frem mod 2025. I efteråret 2022 gennemføres endvidere en baseline måling på madspild i alle forvaltninger.

Økonomiforvaltningen har aftalt med Meyers Madhus, at de skal gennemføre rådgivningsforløb på alle tilbud med fødevareproduktion inden ultimo 2024 med henblik på at indfri målene i Mad- og Måltidsstrategien

Fremadrettet bliver en væsentlig løftestang i forhold til økologiprocenten derudover den fortsatte fokus på compliance i indkøb (dvs. tilbuddene bruger de tværgående indkøbsaftaler, der giver mulighed for højt økologiindhold), ligesom cateringkontrakter (godt 20 tilbud i SOF modtager mad via cateringfirmaer) skal indeholde krav om økologi, når de fornyes.

Nogle af de dilemmaer, som enhederne oplever at være i er, at målsætningen om 90 % økologi kan have betydning for enhedernes økonomi, ligesom målsætningen om mindre klimatryk, fx ved at indføre mere grøn mad (det vil sige mindre kød), skal vejes op mod risikoen for, at borgere fravælger tilbuddenes madordninger med potentielle ernæringsmæssige konsekvenser til følge. Herudover er det primært socialpædagoger, og ikke ernæringsfagligt personale, der tilbereder mad med borgerne i Socialforvaltningen.

Indkøb: Københavns Kommune stiller en række klima- og miljøkrav til leverandører ved udbud. I overførselssagen 2022 er der afsat midler til beregning af klimaaftrykket fra kommunens samlede indkøb, samt efterfølgende udvikling af en reduktionsstrategi. Økonomiforvaltningen forventer, at kommende krav ved indkøb vil placere Københavns Kommune som en foregangskommune, idet der indgår en ”livscyklusberegning”, dvs. krav til leverandører i forhold til CO2-udledning ved produktionsmetode, transport (antal km og anvendt transportmiddel), afskaffelse, mv. En baseline for Københavns Kommunes klimaaftryk fra indkøb forventes klar ultimo 2022 og udvikling og implementering af en reduktionsstrategi igangsættes primo 2023.

For at understøtte opfyldelsen af krav og målsætninger skal Socialforvaltningen have en høj indkøbscompliance, dvs. købe ind hos leverandører, der er indgået aftale med i Københavns Kommune. Dette sikrer, at der leves op til Københavns Kommunes krav.

Det bemærkes, at der ved Budget 2023 blev afsat midler til uddannelse i bæredygtige indkøb for Københavns Kommunes medarbejdere.

Affald: I Københavns Kommune er der vedtaget en målsætning om, at 70 % af husholdningsaffaldet og det lette erhvervsaffald skal indsamles til genanvendelse i 2024 (Cirkulær København, Ressource- og affalds-plan 2024). Pt. gennemføres et projekt i alle forvaltninger om øget affaldssortering på alle borgerrettede institutioner. Indsatsen i Socialforvaltningen er finansieret via Teknik- og Miljøforvaltningen, men koordineret og planlagt i Socialforvaltningen – herunder også initiativer til at understøtte den pædagogiske indsats overfor borgerne. I Socialforvaltningen modtager alle borgernære institutioner i efteråret 2022 eller foråret 2023 materiel (affaldsbeholdere) til øget affaldssortering.

Biodiversitet: Københavns Kommune forventes primo 2023 at vedtage en biodiversitetsstrategi for 2022-2050. Biodiversitet regnes med fremover at have en stor betydning for Københavns Kommunes visioner inden for bæredygtighed. Modsat initiativerne i klimaplanen 2025, måles biodiversitet og natur ikke ved CO2-reduktioner, men på miljøets udvikling i Københavns Kommune og hvor mange arter, der kan genetableres og styrkes. Socialforvaltningen har ikke selvstændige initiativer i biodiversitetsstrategien.

Potentielle dilemmaer

De politiske krav og målsætninger samt behovet for afrapportering på målopfyldelse omsættes i praksis til regler og retningslinjer for ledere og medarbejdere på tilbuddene og vil – uanset at der er opbakning til hensigterne – ofte blive opfattet som mere bureaukrati. Det vil sige aktiviteter, som skal lægges ind som nye opgaver i hverdagen, og som ofte tager tid væk fra tiden med borgerne, og som dertil lægger beslag på økonomiske ressourcer og ledelsesmæssig prioritering.

Generelt kunne en tilgang være, at det skal være nemt for de lokale ledere og medarbejdere at leve op til nye krav og målsætninger. Dette sker f.eks. ved, at de varer, som ligger i indkøbsaftalerne i forvejen lever op til kravene, og at det er nemt at bruge indkøbsaftalerne. Eller ved, at der er uddannelsestilbud nemt tilgængelige for hvordan målsætningerne kan implementeres på en måde, så det bliver en integreret del af hverdagen. Det kan også ske ved, at der tilføres en økonomi til det enkelte tilbud, som svarer til meromkostningerne knyttet til at opfylde målsætningerne.

Meyers Madhus vil ved deres oplæg til temadrøftelsen i Socialudvalget fortælle om Mad- og måltidsstrategien, indhold i rådgivningsforløbene, og hvordan der arbejdes med at indfri målsætningerne i strategien.

Økonomi

Ikke relevant.

Videre proces

Socialforvaltningen tager input fra temadrøftelsen med i det videre arbejde.

Mikkel Boje                     

                                                           / Tine Kock Nielsen

Indstillingen blev drøftet.

Kontorchef Tine Kock Nielsen, vicekontorchef Mette Blangshøj og programleder Nina Sindballe-Lauritsen fra Meyers Madhus deltog under punktets behandling.