Status på bunkeafvikling og fristoverholdelse på områderne hjælpemidler samt merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget;
- at Socialudvalget tager status på bunkeafvikling og overholdelse af sagsbehandlingsfrister for perioden maj til september 2016 til efterretning.
Problemstilling
Socialudvalget blev den 20. april 2016 og den 15. juni 2016 præsenteret for status på bunkeafvikling og fristoverholdelse på områderne enkeltydelser efter aktivlovens §§ 81-85, hjælpemidler efter servicelovens §§112,113 og 116, supplerende hjælp til brøkpensionister efter aktivlovens § 27a og pensionslovens §§ 17 og 18, merudgifter til voksne med handicap efter servicelovens § 100 samt merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap efter servicelovens §§ 41 og 42.
I maj 2016 lykkedes det at få den samlede sagsbeholdning ned på et fornuftigt driftsleje og opnå en gennemsnitlig fristoverholdelse på ca. 80 %. Der var dog fortsat udfordringer på områderne hjælpemidler samt merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap. Socialudvalget orienteres her om status på disse fokusområder.
Løsning
Bunkeafvikling
Borgercenter Handicap re-organiserede i foråret deres sagsbehandling, således at driften primært behandler alle nye sager, mens Task Forcen behandler fristoverskredne sager. Målet har været at få sagsbeholdningen ned på et niveau, hvor den daglige drift kan følge med den løbende tilgang af sager.
Ved udgangen af april måned 2016 havde Borgercenter Handicap en samlet sagsmængde på knap 1.550 ansøgninger på områderne hjælpemidler samt merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap. Ved udgangen af september måned er sagsmængden reduceret til ca. 1.150 ansøgninger. Disse tal skal ses i sammenhæng med, at der indenfor det seneste år er modtaget ca. 13.000 ansøgninger på de nævnte sagsområder i Borgercenter Handicap.
Det er hen over sommeren lykkedes at få afviklet bunker og opnå et stabilt driftsleje på områderne merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Dog ønsker forvaltningen at reducere driftslejet på områderne personlige hjælpemidler og tekniske hjælpemidler yderligere i de kommende måneder.
Fristoverholdelse
Task forcen har hen over sommeren fokuseret på at få afgjort så mange fristoverskredne sager som muligt med en særlig prioritering af de ældste sager. I samme periode har der været afviklet sommerferie hos personalet, og bemandingen har som følge heraf været lavere. Det har medført, at den gennemsnitlige fristoverholdelse i samme periode har været lavere end ved sidste præsentation til udvalget den 15. juni. Afviklingen af meget gamle sager betyder samtidig, at størstedelen af de tilbageværende fristoverskredne sager er af nyere dato, og det afspejler sig positivt i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Endelig betyder ferieperioden, at antallet af åbne sager har været stigende over sommerferieperioden (hvilket er normalt for alle sagsområder og gælder tillige juleperioden).
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har således stabiliseret sig på områderne merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste samt personlige hjælpemidler. På tekniske hjælpemidler er det lykkedes at få nedbragt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hen over sommeren, når der sammenlignes med årets første måneder.
I september måned er det lykkedes at opnå en samlet fristoverholdelse på 80 % eller derover. Borgercenter Handicap vil i de kommende måneder afvikle de resterende fristoverskredne sager på personlige og tekniske hjælpemidler for derigennem at sikre en stabil fristoverholdelse på 80 % på alle delområder. Ligeledes vil der blive fokuseret på, at sagsfristen på samtlige underparagraffer overholdes i mindst 80 % af sagerne.
Tabel 1. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (servicelovens §§ 41 og 42)*
|
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sept |
Antal sager |
226 |
176 |
136 |
120 |
169 |
Gns. sagstid på afgjorte sager |
69 |
68 |
69 |
62 |
43 |
Afgjorte sager overholdt i % |
68 |
65 |
62 |
57 |
80 |
Tabel 2. Personlige hjælpemidler (servicelovens §§ 112 og 113)*
|
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sept |
Antal sager |
465 |
446 |
415 |
454 |
435 |
Gns. sagstid på afgjorte sager |
28 |
33 |
25 |
30 |
17 |
Afgjorte sager overholdt i % |
72 |
67 |
65 |
61 |
88 |
Tabel 3. Tekniske hjælpemidler (servicelovens §§ 112, 113 og 116)*
|
Maj |
Juni |
Juli |
Aug |
Sept |
Antal sager |
797 |
738 |
651 |
610 |
541 |
Gns. sagstid på afgjorte sager |
53 |
74 |
95 |
77 |
45 |
Afgjorte sager overholdt i % |
79 |
71 |
62 |
67 |
80 |
* Data er opgjort 3. oktober 2016.
Klagestatistik og telefonhenvendelser
Socialudvalget bad ved sidste udvalgsbehandling Socialforvaltningen vende tilbage med antal klager samt udvikling i antal telefonhenvendelser til Borgercenter Handicap. Der er sket et lille fald i antallet af telefonhenvendelser til Borgercenter Handicap i løbet af 2016 fra knap 3.900 opkald ved årets start til knap 3.200 opkald i august måned, se figur 1 i bilag. Antallet af telefonhenvendelser i juli måned er særlig lavt, hvilket skal ses i sammenhæng med sommerferien.
Socialudvalget vil blive præsenteret for klagestatistikken for 1. halvår 2016 for Borgercenter Handicap samt de øvrige borgercentre på næstkommende udvalgsmøde den 30. november 2016.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Socialudvalget vil primo 2017 blive orienteret om status på sagsfristoverholdelse og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle sagsområder. Her vil forvaltningen også tage stilling til, hvorvidt det er muligt at reducere de kommunalt fastsatte sagsbehandlingstider. Samtidig vil forvaltningen vurdere, hvilke yderligere initiativer der er behov for at iværksætte, for at Socialudvalgets pejlemærkemålsætning om en gennemsnitlig 90 % sagsfristoverholdelse kan opnås.
Nina Eg Hansen
/ Anders Kirchhoff
Beslutning
Konst. kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev taget til efterretning.