Mødedato: 02.11.2016, kl. 09:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Socialborgmester Jesper Christensen (A) indledte mødet med at oplyse, at Socialforvaltningen havde trukket punkt 6 på dagsordenen, da der var ønske om, at budgetkredsen drøftede sagen, inden den blev forelagt for Socialudvalget.

Socialborgmester Jesper Christensen (A) orienterede om, at følgende sager var optaget på dagsordenen som B-sager, og således ville blive godkendt sammen med dagsordenen, hvis der ingen bemærkninger var til sagerne.

13. B-sag Nyhedsbrev

14. B-sag Ansøgning til Sundhedsstyrelsen om videreførelse af projekt ”Forebyggelse af overdosisdødsfald med Naloxon 2016-18”

Socialborgmester Jesper Christensen (A) orienterede desuden om, at Socialudvalget havde modtaget en anmodning om foretræde fra forstander på Mændenes Hjem, Ivan Christensen, og Mændenes Hjems bestyrelsesformand, Jens Johansen, med tilknytning til dagsordenpunkt 10 om ”Beslutningsproces for den fremtidige placering af en døgnåben funktion i ét af kommunens to stofindtagelsesrum på Vesterbro”.

Socialborgmester Jesper Christensen (A) indstillede overfor Socialudvalget, at anmodningen blev imødekommet.

Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Udvalgsmødet blev indledt med et foretræde om dagsordenpunkt 10 om ”Beslutningsproces for den fremtidige placering af en døgnåben funktion i ét af kommunens to stofindtagelsesrum på Vesterbro” ved Ivan Christensen og Jens Johansen.

Der var afbud fra Mette-Kathrine Ejby Buch og Ayfer Baykal på grund af arbejde og fra Anne Mette Omø Carlsen på grund af ferie.

Mødet sluttede kl. 12.05

Til top