Anlægsbevillinger vedrørende Styr på økonomien og digital Post/Doc2Mail
Anlægsbevilling vedrørende Styr på økonomien og Digital Post/Doc2Mail
Socialforvaltningen ønsker at igangsætte to planlagte mindre anlægsprojekter på IT-området: Styr på Økonomien og Digital Post/Doc2Mail. Socialudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentation skal ifølge bevillingsreglerne godkende frigivelse af anlægsmidler, når konkrete anlægsprojekter skal igangsættes. Der er således tale om en indstilling af mere teknisk karakter.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at godkende,
1. At Socialudvalget anvender en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. i 2011 (2011-p/l) til Styr på økonomien på Socialudvalgets bevillingsområde Tværgående opgaver og administration, fkt. 6.45.51.3. Anlægsbevillingen finansieres af Socialudvalgets bevilling Tværgående opgaver og administration, fkt. 6.45.51.3
2. At Socialudvalget anvender en anlægsbevilling på 0,4 mio. kr. i 2011 (2011-p/l) til Digital Post og Doc2Mail på Socialudvalgets bevillingsområde Tværgående opgaver og administration, fkt. 6.45.51.3. Anlægsbevillingen finansieres af Socialudvalgets bevilling Tværgående opgaver og administration, fkt. 6.45.51.3
Problemstilling
Socialforvaltningen har i forbindelse med overførselssagen for regnskab 2010 overført 1,3 mio. kr. til It-investering vedr. Styr på Økonomien. Midlerne går til indførsel af SOFUS, som er et budgetstyringssystem til institutioner og bosteder og som skal højne kvaliteten i såvel den daglige budgetstyring som i de kvartalsmæssige prognoser. SOFUS blev besluttet af Socialforvaltningens direktion i juni 2010 (2010-360747).
Endvidere ønskes anlægsbevilling til dækning af udgifter til implementering af Digital Post og Doc2Mail (begge systemer til digital kommunikation med borgerne) besluttet i forbindelse med budget 2010.
Løsning
Finansieringen af anlægsmidlerne til Styr på Økonomien er givet af Socialudvalget/Borgerrepræsentationen i forbindelse med overførselssagen for regnskab 2010.
Finansieringen af Digital Post og Doc2Mail er givet af Borgerrepræsentationen i forbindelse med budget 2010.
For at få frigivet disse anlægsmidler skal Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tildele Socialudvalget de nødvendige anlægsbevillinger (tidligere benævnt kapitalbevillinger), jf. at-punkt 1-2.
Derfor indstiller Socialforvaltningen at få frigivet anlægsmidler til de nævnte projekter.
Økonomi
Socialforvaltningen har i forbindelse med overførselssagen for regnskab 2010 overført 1,3 mio. kr. til It-investering vedr. Styr på Økonomien.
Socialudvalget ønsker at anvende en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. i 2011 (2011-p/l) til Styr på økonomien på Socialudvalgets bevillingsområde Tværgående opgaver og administration, fkt. 6.45.51.3. Anlægsbevillingen finansieres af Socialudvalgets bevilling Tværgående opgaver og administration, fkt. 6.45.51.3
Endvidere ønskes anlægsbevilling til dækning af udgifter til implementering af Digital Post og Doc2Mail (begge systemer til digital kommunikation med borgerne) besluttet i forbindelse med budget 2010.
Socialudvalget ønsker at anvende en anlægsbevilling på 0,4 mio. kr. i 2011 (2011-p/l) til Digital Post og Doc2Mail på Socialudvalgets bevillingsområde Tværgående opgaver og administration, fkt. 6.45.51.3. Anlægsbevillingen finansieres af Socialudvalgets bevilling Tværgående opgaver og administration, fkt. 6.45.51.3
Videre proces
Hvis Socialudvalget godkender, skal indstillingen videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse.
Anette Laigaard
/Katrine Bagge Thorball
Beslutning
Kontorchef Katrine Bagge Thorball deltog under punktets behandling
Indstillingen blev godkendt