Budgetkorrektioner i Hjemmeplejevisitationen
Socialforvaltningen ønsker at skabe bedre sammenhæng mellem budget og forbrug vedrørende træning og aflastning i hjemmeplejen for borgere med handicap, sindslidelse og misbrug.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
1. At Socialudvalget godkender omflytning af budget i 2011 og frem fra funktion 5.32.32.1 Pleje og Omsorg mv. af ældre og handicappede til funktion 4.62.82.1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning som beskrevet i tabel 1.
2. At Socialudvalget godkender omflytning af budget i 2011 og frem fra funktion 5.32.32.1 Pleje og Omsorg mv. af ældre og handicappede til funktion 5.32.33.1 Forebyggende indsats for ældre og handicappede som beskrevet i tabel 1.
Problemstilling
Socialforvaltningen har konstateret, at forbruget vedrørende træning og aflastning for borgere med handicap, sindslidelse og misbrug ikke er i overensstemmelse med det gældende budget for 2011. Som følge heraf ønsker Socialforvaltningen at omflytte en del af budgettet, med henblik på at skabe større sammenhæng mellem budget og forbrug i hjemmeplejen.
Løsning
Socialforvaltningen ønsker at omflytte 6,2 mio. kr. fra funktion 5.32.32.1 Pleje og Omsorg mv. af ældre og handicappede til funktion 4.62.82.1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning.
Beløbet er sammensat af;
- 0,7 mio. kr. (varigt) som skal bruges til udvidet anvendelse af genoptræning efter servicelovens § 86 stk. 1. Hermed udvides budgettet fra 0,3 mio. kr. til 1,0 mio. kr.
- Herudover ønskes omflyttet 5,5 mio. kr. i 2011 (ikke varigt), og i 2012 ønskes overflyttet 8,7 mio. kr. (ikke-varigt), mens der i 2013 ønskes omflyttet 8,0 mio. kr. (varigt). Ændringen skyldes budgettilpasning til vedtaget effektiviseringsforslag: ” Anvendelse af fysioterapi til genoptræning frem for hjemmepleje” (jf. 2010-100811 Budgetopfølgningsliste). I effektiviseringsforslaget blev det besluttet at intensivere træningsindsatsen i forhold til konkrete borgere med henblik på at gøre dem selvhjulpne, og dermed reducere deres fremtidige behov for hjemmehjælp. Tilpasningen af budgettet skal i den henseende medvirke til at håndtere bl.a. det nuværende merforbrug samt den forventede udvikling i forbrug omhandlende hverdagstræning efter Servicelovens § 86. Det er fortsat Socialforvaltningens forventning, at den øgede anvendelse af hjemmetræning vil medføre besparelser på Hjemmeplejens levering af pleje og omsorg, hvilket den ønskede budgetomplacering afspejler.
Endeligt ønsker Socialforvaltningen at omflytte 2,25 mio. kr. (varigt) fra funktion 5.32.32.1 Pleje og Omsorg mv. af ældre og handicappede til funktion 5.32.33.1 Forebyggende indsats for ældre og handicappede efter Servicelovens § 84.
Omflytningen af budgettet skyldes, at aflastningstilbuddet Arbejde Adler er blevet udvidet fra 15 til 26 helårspladser i 2010, hvoraf 7 af de nye pladser er finansieret af hjemløsestrategien. De resterende 4 helårspladser har i 2011 vist sig ikke at være tilstrækkeligt finansieret i det eksisterende budget. En tilpasning af budgettet til det nye aktivitetsniveau vil hermed skabe bedre sammenhæng mellem budget og forbrug i hjemmeplejen.
Økonomi
Der er tale om en budgetomplacering. Alle omplaceringer til henholdsvis genoptræning og hverdagstræning, samt Arbejde Adler er finansieret via budgetomplaceringer indenfor Hjemmeplejevisitationens budget for pleje og omsorg.
Tabel 1. Forslag vedr. omflytning af budget på bevillingsområdet BO 3 hjemmepleje
Forslag |
Fra |
Til |
2011 |
2012 |
2013 |
Udvidet anvendelse af genoptræning samt tilpasning af budget til det forventede aktivitetsniveau vedr. hverdagstræning (varigt niveau fra 2013) |
5.32.32.1 |
4.62.82.1 |
6,2 |
9,4 |
8,7 |
Tilpasning af budget til aktivitetsniveauet i aflastningen Arbejde Adler (varig omflytning) |
5.32.32.1 |
5.32.33.1 |
2,25 |
2,25 |
2,25 |
Samlet nettoændring |
|
|
8,45 |
11,65 |
10,95 |
Videre proces
Såfremt Socialudvalget godkender Socialforvaltningens ønske om at omplacere budgettet fra Pleje og Omsorg til Træning og Genoptræning, vil ændringerne indgå i de bevillingsmæssige ændringer udvalget forelægges d. 23. november 2011.
Anette Laigaard
Beslutning
Indstillingen blev godkendt ved dagsordenens start