Drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold

1. at Socialudvalget drøfter plejefamiliers ansættelses- og aflønningsforhold,
2. at Socialudvalget tager budgetnotat Ø113 – Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier (bilag 1) til efterretning.

Socialforvaltningen har i flere år arbejdet på, at så mange som muligt af de børn, der har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, anbringes i familiepleje. Dette er i tråd med KLs anbefaling om, at brugen af plejefamilier skal øges til fordel for andre anbringelses­former. Forskning viser, at udsatte børn og unge klarer sig bedre, hvis de får mulighed for at vokse op under så almindelige for­hold som muligt.

Samtidig oplever Socialforvaltningen aktuelt, at hastigheden, hvormed vi modtager nye plejefamilier, er faldende. Det skyldes bl.a., at der er et generationsskifte undervejs i gruppen af godkendte plejefamilier. Situationen kræver rekruttering af flere plejefamilier, end vi i Køben­havns Kommune har i dag, og af flere forskellige typer plejefamilier, der er kvalificerede til at håndtere og afhjælpe de forskellige udfor­dringer, plejebørnene kommer med. Undersøgelser viser, at dette er en udbredt udfordring på landsplan. I rekrutteringsøjemed er det derfor vigtigt, at vi kan tilbyde plejefamilierne gode vilkår, og her spiller ansættelses­forholdene en central rolle.

Socialforvaltningen lægger op til en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold med udgangs­punkt i forskellige modeller samt det aktuelle udviklingsarbejde, der i øjeblikket foregår på området.

Familiepleje har historisk set udviklet sig fra gamle tiders forsørgelse og adoption af fattige forældreløse børn til en omsorgs- og evt. behandlingsforanstaltning for udsatte børn og unge. Den historiske udvikling betyder, at plejefamilier indtil nu ikke har været betragtet som almindelige lønmodtagere, som er dækket af kollektive overens­komster med almindelige lønmodtagerrettigheder. I stedet kategoriseres plejefamilier som kontraktansatte.

Københavns Kommune benytter en række forskellige typer pleje­familier: Almindelige plejefamilier, kommunale plejefamilier (kaldet ”forstærkede plejefamilier”), akutplejefamilier, netværksplejefamilier, private plejefamilier samt aflastningsfamilier.

Aktuelt venter 72 børn og unge på en pleje- eller aflastningsfamilie. Af disse er 37 børn og unge visiteret til døgnanbringelse i en plejefamilie, mens 35 børn og unge er visiteret til aflastning som led i en forebyggende foranstaltning. Disse børn og unge er i starten af visitationsprocessen, og heraf er nogle blevet visiteret for ganske nylig, mens andre har ventet længere. En anden gruppe børn og unge er så langt i processen, at der er fundet en familie, som er i forslag, men hvor det endelige match ikke er besluttet endnu.

Fokus vil i det følgende være på de almindelige plejefamilier og de forstærkede plejefamilier, som har plejebørn i døgnanbringelse i længere perioder.

De fleste plejeforældre vil have mulighed for i en eller anden grad at varetage et erhvervs­arbejde ved siden af opgaven som plejeforælder, i og med at de fleste plejebørn er i et skole- eller daginstitutionstilbud i dagtimerne. De forstærkede plejefamilier adskiller sig her fra ved, at de er beregnet til at tage imod børn og unge, der kræver en særlig indsats af pleje­forældrene. Som minimum vil den ene af forældrene i en forstærket plejefamilie derfor oftest gå hjemme uden erhvervsarbejde. Akutplejefamilierne løser ligeledes særlige opgaver og er derfor ansat på vilkår, der svarer til de forstærkede plejefamilier.

Økonomisk kompensation
Socialforvaltningen benytter for de almindelige og forstærkede plejefamilier en vederlagsmodel, der følger den af KL anbefalede model for aflønning af plejefamilier. Kompensationen opgøres i mellem 1-10 skattepligtige vederlag. Antallet af plejevederlag fastsættes ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barn eller unges behov for særlig støtte, samt den indsats, det er aftalt, at familien skal yde i forbindelse hermed. Se i øvrigt vedlagte taksttabel fra KL (bilag 2).

Det er vanskeligt at udregne en gennemsnitlig løn for de to typer af plejefamilier, da mange forskellige faktorer – såsom antallet af plejebørn, omfanget af børnenes udfordringer, plejeforældrenes muligheder for at varetage et erhvervsarbejde ved siden af m.m. – spiller ind på deres samlede indtægt. Indtjeningen kan i stedet illustreres vha. forskellige cases.

En almindelig plejefamilie i Københavns Kommune med to ude­arbejdende forældre og et plejebarn på 14 år som er velfungerende, går i normal skole uden støtte og har et godt socialt netværk, men hvor et anstrengt forhold til de biologiske forældre giver barnet tilbage­vendende stress-symptomer og sygedage, hvor en af plejeforældrene må blive hjemme fra arbejde, vil typisk få udbetalt 4 månedlige vederlag. Det svarer til en årlig A-indkomst på 192.096 kr. Plejefamilien vil også få et årligt skattefrit beløb på 66.795 kr. til plejebarnets ophold, kost, logi m.m. Plejefamiliens samlede indtjening vil herudover indeholde indkomst fra plejeforældrenes erhvervs­arbejde.

En almindelig plejefamilie med et barn på 8 år med tydelige vanske­ligheder, hvor plejemor eller -far forventes at være til rådighed, således at vedkommende kun er tilknyttet arbejdsmarkedet på deltid eller på meget fleksible vilkår, vil typisk få udbetalt 6 månedlige vederlag. Det svarer til en årlig A-indkomst på 288.144 kr. Pleje­familien vil også få et årligt skattefrit beløb på 66.795 kr. til pleje­barnets ophold, kost, logi m.m. Plejefamiliens samlede indtjening vil herudover indeholde indkomst fra plejeforældrenes erhvervsarbejde.

En forstærket plejefamilie i Københavns Kommune, hvor den ene af plejeforældrene som regel går hjemme på fuld tid og ikke har erhvervsarbejde ved siden af plejeopgaven, modtager enten 8 eller 9 månedlige vederlag, afhængigt af karakteren af anbringelses-opgaven. Det svarer til en årlig A-indkomst på mellem 384.192 kr. og 432.216 kr. De forstærkede plejefamilier får også et årligt skattefrit beløb på 66.795 kr. til plejebarnets ophold, kost, logi m.m. Derudover modtager de forstærkede plejefamilier en række øvrige ydelser såsom psykologisk supervision, hyppigere opfølgning, hjælp til barnepige m.v. Plejefamiliens samlede indtjening vil herudover indeholde indkomst fra den ene plejeforælders erhvervsarbejde.

Det er forvaltningens opfattelse, at fordelen ved vederlagsmodellen er dens fleksibilitet, i og med at vederlagene kan sættes op og ned, efterhånden som plejeopgaven forandrer sig.

Udfordringen for plejefamilierne er, at vederlagsmodellen kan medføre en ustabil indtjening og usikkerhed om familiens fremtidige indkomst. For forvaltningen er det en udfordring ved modellen, at den indeholder nogle uhensigtsmæssige incitamenter. Eftersom antallet af udbetalte vederlag kan blive sat ned i takt med, at barnet eller den unge får det bedre og dermed får mindre behov for særlig støtte, risikerer man at skabe et incitament hos plejeforældrene til at fremhæve de negative sider og udfordringerne ved plejeopgaven frem for barnets eller den unges positive udvikling.

Udfordringen med incitamentsstrukturen har tidligere ledt til, at Socialforvaltningen i perioden 2008-2010 afprøvede en alternativ honoreringsmodel for plejefamilierne. Modellen adskilte sig fra den traditionelle model ved, at plejefamilierne blev ansat på fireårige kontrakter, og at de blev honoreret ud fra fire niveauer i stedet for vederlag. Den alternative model blev ikke implementeret efter forsøgsperioden, da den ikke vurderedes at afhjælpe incitaments­problemerne og samtidig så ud til at være udgiftsdrivende, jf. Socialudvalgets beslutning på udvalgsmødet d. 13. oktober 2010.

Et mindre antal danske kommuner, herunder Aarhus og Esbjerg, benytter sig af ansættelsesmodeller, der i væsentlige træk adskiller sig fra vederlagsmodellen. Budgetnotatet i bilag 1 indeholder en beskrivelse af, hvorledes Aarhus- og Esbjerg-modellen adskiller sig fra vederlagsmodellen, samt en vurdering af hvad det vil koste at implementere disse modeller i Københavns Kommune.

Øvrige ydelser og indsatser
Ud over den økonomiske kompensation tilbydes plejefamilierne i landets kommuner i varierende omfang en række andre ydelser såsom rådgivning, supervision, kurser m.m. Det er forvaltningens vurdering, at Københavns Kommune her har et højt serviceniveau. Kursustilbud, transparente retningslinjer, kompetent rådgivning og muligheder for supervision er nogle af de ressourcer, vi formoder, hidtil har været med til at tiltrække og fastholde plejefamilier i kommunen.

Det er forvaltningens vurdering, at det, der i første omgang tiltrækker familier til at blive plejefamilier, er lysten til at gøre en forskel for et udsat barn eller ung. Først i anden række kommer den anbringende kommunes serviceniveau ift. støtte til plejefamilierne samt den økonomiske kompensation.

Godkendelsesprocessen spiller også en rolle i forbindelse med rekruttering af plejefamilier. Da opgaven med at godkende plejefamilier blev overført fra kommunerne til Socialtilsynet, medførte det en væsentlig stigning i sagsbehandlingstiden. Det kan betyde, at et barn eller ung anbringes senere end planlagt, fordi det venter på, at en egnet plejefamilie bliver godkendt. Socialforvaltningen er i løbende dialog med Socialtilsynet om disse udfordringer, og der arbejdes i fællesskab på at skabe løsninger, der kan bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Socialforvaltningen vurderer, at det er afgørende for rekrutteringen af nye plejefamilier at have en løbende kommunikationsindsats for at synliggøre plejefamilieområdet og skabe kendskab til, hvad det vil sige at være plejefamilie. Fx er det oplevelsen hos Center for Familiepleje, at nogle potentielle plejefamilier har et fejlagtigt billede af, hvad der kræves for at være en god plejefamilie. Det er således afgørende med en aktiv indsats ift. at kommunikere, hvad opgaven som plejefamilie består i.

Da Center for Familiepleje i 2014 lancerede flere informati­ons­kampagner, kunne man efter forvaltningens oplysninger efterfølgende konstatere et øget antal henvendelser til Socialtilsynet fra familier, der ønskede at blive godkendt som pleje­familier. På grund af sagsbehandlingstiden hos Socialtilsynet er det dog svært direkte at måle effekten af kampagnerne.

Nyeste udvikling på området
Socialstyrelsen har igangsat et projekt, der har til formål at udvikle en national vederlagsmodel. Projektet blev påbegyndt i foråret 2015 med Deloitte som udbudstager. Socialforvaltningen indgår her pt. aktivt i en udredning af kommunernes oplevede udfordringer med de eksisterende vederlags- og kontraktmodeller på plejefamilie­området. En ny national vederlagsmodel forventes at fore­ligge ultimo 2016, hvorefter modellen vil blive implementeret og forankret i perioden 2017-2018. Det vil være frivilligt for landets kommuner at benytte den udviklede model.

Socialforvaltningen er interesseret i potentialerne i at udvikle en ny ansættelsesmodel, der kan imødekomme udfordringerne med at skabe incitament hos plejefamilierne til at fokusere på barnets ressourcer frem for vanskeligheder. En mulig model kunne fx tage afsæt i en af de modeller, der anvendes i Aarhus og Esbjerg Kommune, jf. bilag 1.

Afhængigt af udfaldet af Socialstyrelsens udviklingsprojekt kan man forestille sig, at andre aflønningsmodeller vil kunne komme i spil. Socialforvaltningen anbefaler derfor, at Socialudvalget afventer udfaldet af dette projekt, før man lægger sig fast på en evt. ny ansættelsesmodel for kommunens plejefamilier. Det er Socialforvaltningens anbefaling, at man ikke inden for en kort tidsperiode skifter aflønningsmodel flere gange, af hensyn til plejefamiliernes behov for tryghed og stabilitet omkring indkomst og ansættelsesvilkår.

En ny model må forventes at medføre øgede udgifter sammenlignet med den vederlagsmodel, der i dag benyttes.