Høringssvar vedrørende "Idrætspolitiske initiativer indenfor bl.a. folkesundhed, integration og forebyggelse af især ungdomskriminalitet"
Høringssvar vedrørende "Idrætspolitiske initiativer indenfor bl.a. folkesundhed, integration og forebyggelse af især ungdomskriminalitet"
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 2. maj 2007
6. Høringssvar vedrørende "Idrætspolitiske initiativer indenfor bl.a. folkesundhed, integration og forebyggelse af især ungdomskriminalitet"
SUD 159/2007 J.nr. 159/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
På sit møde d. 22. marts 2007 har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at
sende forslaget i høring hos de relevante parter. Svarfristen er fastsat til 7.
maj 2007.
Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget g odkender vedlagte udkast til høringssvar. Socialudvalgets
beslutning i mødet den 2. maj 2007 Indstillingen blev tiltrådt. |
Problemstilling
Socialforvaltningen er i hovedtræk enige i oplægget/strategien, men havde gerne set, at der var sat flere ressourcer af til at virkeliggøre intentionerne om at sikre "integration og forebyggelse af især ungdomskriminaliteten.
Endvidere vil Socialforvaltningen gerne fremhæve den store gruppe af voksne i København Kommune, der ikke er aktive i idrætsforeningerne, og som ikke dyrker motion. Denne gruppe ville kunne drage nytte af, at der også bliver ydet en øget indsats for, at få gruppen gjort mere aktive.
Det efterlyses endelig at handlingsplanen forholder sig til mulighederne for at dyrke idræt for grupper, som fx psykisk syge, handicappede, misbrugere eller hjemløse.
Løsning
Flere faciliteter i
nærmiljøet (side 2 midt)
Socialforvaltningen er enig i målsætningen. Det burde betyde at områder af byen hvor integration og forebyggelse er markante problemstillinger prioriteres højt. Nørrebro og Mjølnerparken kunne nævnes som eksempler. Prioriteringsplanen (bilag 1) har helt andre prioriteringer.
Ud fra et integrations- og forebyggelsessynspunkt bør udendørsarealer – ikke mindst fodboldbaner - med autoriserede arealmål, som gør det muligt at deltage i turneringer prioriteres højt. Prioriteringsplanen (bilag 1) har andre prioriteringer.
Aktive idrætsanlæg.
(Side 3 midt)
Efter
Socialforvaltningens opfattelse er intentionerne rigtige, men ressourcerne for
små.
Det
tidspunkt, som er afsat til gennemførelse af aktiviteterne - søndag fra 9 - 13
- er dårligt valgt. Hvis man vil arbejde for at integrere foreningsløse unge,
skal man vælge tidspunkter, hvor der er mange andre unge tilstede i hallen.
Flere frivillige ledere.
(Side 4 midt)
Socialforvaltningen
er enig i intentionerne.
Der
er efter forvaltningens opfattelse en ganske stor uudnyttet kapacitet blandt
veluddannede etniske unge, som også gerne vil gøre en frivillig indsats for
foreningsløse etniske unge. For at få dem i tale kræver det, at man prioriterer
adgangen til flere faciliteter i nærmiljøet - ikke mindst fodboldbaner med
forskriftsmæssige mål: Jo bedre muligheder, der er for at oprette selvstændige
hold, som kan tilmeldes turneringer, jo bedre er muligheden for at rekruttere
nye grupper af frivillige.
Ferieaktiviteter (side
7)
Det
er velkendt at ferieperioder, hvor bl.a. idrætsaktiviteter lukker ned er
"farlige" for de foreningsløse unge.
Det
er derfor velkomment at der afsættes midler til aktiviteter i ferieperioderne.
Puljen er imidlertid meget beskeden (0,5 mill. kr.) og den retter sig kun til
klubberne. Det er ligeså vigtigt, at der sættes penge af til andre, som vil
lave arrangementer i ferieperioderne f.eks. således, at der stilles gratis
halkapacitet til rådighed.
KFF, som
idrætskoordinator i nærområdet (Side 6)
Der skal gøres opmærksom på, at der også er enkelte idrætstilbud til eksempelvis psykisk syge i Københavns Kommune i regi af Socialforvaltningen, der med fordel kan koordineres med initiativerne i handlingsplanen, når disse skal implementeres.
Eksempelvis planlægges det at oprette et antal hold i motion i dagtimerne via aftenskolernes motionstilbud til psykisk syge og psykisk udviklingshæmmede.
Videre proces
Høringssvaret skal sendes til Kultur- og Fritidsforvaltningen, som har udbedt sig svar inden 7. maj 2007.
Bilag
Bilag 1: Idrætspolitiske initiativer indenfor bl.a. folkesundhed, integration og forebyggelse af især ungdomskriminalitet.
Bilag 2: Udkast til høringssvar fra Socialudvalget
Anette Laigaard / Sven Bjerre