Mødedato: 01.11.2017, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Socialforvaltningens oktoberprognose 2017

Se alle bilag

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. oktober 2017.

Problemstilling

Socialudvalget skal ifølge Cirkulære for budgetopfølgning 2017 aflevere regnskabsprognose til Økonomiforvaltningen. Regnskabsprognosen for Socialforvaltningen indgår i den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune, der behandles i Økonomiudvalget den 5. december.

Løsning

Socialforvaltningens forventede regnskab pr. oktober udviser balance på servicerammen. Balancen er opnået ved optagelse af internt lån fra Økonomiforvaltningen på i alt 10,0 mio. kr. til nedbringelse af ventetider til botilbud for borgere med handicap og borgere med sindslidelser i 2017, jf. sagen om Overholdelse af forsyningsforpligtelsen på botilbud (SUD 21-06-2017) og sagen om Optagelse af internt lån til finansiering af forventet merforbrug i 2017 (ØU 05-09-2017). Dog har forvaltningens overgang til økonomisystemet Kvantum medført en periode med et reduceret overblik over forbruget og dermed øget prognoseusikkerhed.

Tabel 1: Forventet regnskab 2017 pr. oktober, mio. kr.

Bevilling

Korrigeret budget inkl. forventede korrektioner 2017

Forventet regnskab 2017

Forventet afvigelse efter korrektioner

Procentvis afvigelse (pct.)

Servicedrift i alt

5.388,1

5.388,1

0,0

0,0

Børnefamilier med særlige behov

1.390,0

1.390,0 

0,0

0,0

Hjemmepleje

347,7

348,4

-0,7

-0,2

Borgere med sindslidelse

867,9

867,9

0,0

0,0

Udsatte voksne

532,1

531,6

0,4

0,1

Borgere med handicap

2.010,5

2.010,2

0,3

0,0

Tværgående opgaver og administration

239,9

239,9

0,0

0,0

Overførsler mv. i alt

1.386,9

1.358,4

28,5

2,1

Anlæg i alt

36,0

36,0

0,0

0,0

Note: Afrundinger kan betyde, at ikke alle summer i tabellen stemmer på decimaler

Som det fremgår af tabel 1, dækker merforbruget på servicedriften over en række mer- og mindreforbrug på de enkelte bevillingsområder, som uddybes i nedenstående og indstillingens bilag 1.

Styringsmæssigt har forvaltningen særligt fokus på området for borgere med handicap og området for borgere med sindslidelse, hvor iværksættelse af handleplaner og optagelse af internt lån på 10,0 mio. kr. har været nødvendigt for at nå forventning om balance ved årets udgang.

Socialforvaltningen forventer desuden et mindreforbrug på Efterspørgselsstyrede overførsler på 28,5 mio. kr. primært som følge af lavere aktivitet på førtidspension. Bevillingsområdet anlæg forventes at balancere.

Forventede afvigelser på servicedriften opgjort på målgruppeområder (jf. tabel 1)

På området for Børnefamilier med særlige behov forventes balance. Balancen er sammensat af to modsatrettede tendenser i form af stigende aktivitet på døgnanbringelser og lavere aktivitet i ordinær dagbehandling.

På området Hjemmepleje forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. primært som følge af en aktivitetsstigning i den kommunale sygepleje samt stigende leverandørpriser.

På området for Borgere med sindslidelse forventes balance. Balancen er sammensat af flere modsatrettede tendenser, hvoraf de primære er et stigende antal borgere med udadreagerende adfærd, som ikke kan rummes i egne botilbud, forsinkelse i implementering af fleksibel bostøtte samt færre liggedage blandt færdigbehandlede patienter. Området er tildelt 5,0 mio. kr. ifm. sagen om optagelse af internt lån.

På området for Udsatte voksne forventes tilnærmelsesvis balance med et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Balancen er sammensat af flere modsatrettede tendenser, hvoraf de primære er øget aktivitet vedrørende køb af pladser på herberg samt færre købte pladser og et øget salg af pladser på krisecentre.

På området for Borgere med handicap forventes tilnærmelsesvis balance med et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt et tilgodehavende vedrørende 2016 fra Region Hovedstaden vedrørende respiratorborgere under ordningen for Borgerstyret Personlig Assistance. Området er tildelt 5,0 mio. kr. ifm. sagen om optagelse af internt lån.

På området for Tværgående opgaver og administration forventes balance.

Efterspørgselsstyrede overførsler forventes at udvise et mindreforbrug på 28,5 mio. kr. primært som følge af en generel tendens til et faldende antal førtidspensionister. Mindreforbruget modsvares i nogen grad af en stigning i antal ambulante besøg i psykiatrien, hvilket øger den kommunale medfinansiering. Det forventes, at der med budget 2018 vil være en bedre sammenhæng mellem budget og forbrug, idet budgettet er reduceret markant som følge af udviklingen.     

Bevillingsområdet Anlæg udviser balance.

På den budgetterede del af finansposter samt på de øvrige balanceforskydninger under finansposter forventes ligeledes balance.

Uddybende forklaringer på de enkelte områders afvigelser på hovedprodukter fremgår af bilag 1, Uddybende prognoseforklaringer.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser er indeholdt i sagen.

Videre proces

Efter Socialudvalgets behandling af prognosen oversendes den til Økonomiforvaltningen, hvor den vil indgå i den samlede prognose for hele kommunen, der forelægges Økonomiudvalget 5. december.

 

Nina Eg Hansen

                                            /                    Siggi W. Kristoffersen               

 

Beslutning

Kontorchef Siggi Kristoffersen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

Til top