B-sag. Godkendelse af ansøgning til TrygFonden vedr. projekt ’Vind i håret’
Socialudvalget skal tage stilling til forvaltningens ansøgning til TrygFonden om midler til et projekt, der skal skabe nye, givende og meningsfulde relationer for borgere med autismespektrum forstyrrelser eller andre psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- At Socialudvalget godkender ansøgningen om midler til projekt ’Vind i håret’ til et beløb af 398.000 kr. jf. bilag 1.
- At Socialforvaltningen modtager midlerne, såfremt ansøgningen imødekommes, og at indtægts- og udgiftsbudgettet i så fald hæves med 398.000 kr. for 2018, som beskrevet i økonomiafsnittet.
Problemstilling
Borgerne i bo- og dagtilbuddene i Center for Autisme og Specialpædagogik (CAS) har svært ved at danne sociale relationer, selvom de ofte ønsker det. Borgerne på CAS er i høj grad i risiko for at blive socialt ekskluderede og føle sig ensomme, og de bruger størstedelen af deres tid med personalet. Socialforvaltningen ansøger derfor om midler hos TrygFonden, for at give flere borgerne på CAS mulighed for at være en aktiv del af et fællesskab og et nærmiljø, der vil give øget livskvaliteten hos borgerne på CAS.
Løsning
Forvaltningen vil med cyklen som katalysator skabe et fællesskab på hjul, der giver adgang til aktivt medborgerskab og livsglæde hos borgere med handicap.
I CAS er man de første i Danmark, der cykler med borgere med handicap. Projekt ’Vind i håret’ er et initiativ, der allerede har kørt i halvandet år og som har 17 frivillige piloter engageret. Grundet stor succes og tilslutning fra på borgere med handicap, frivillige piloter og personalet på CAS ønsker forvaltningen at udvide initiativet med flere cykler. Forvaltningen ønsker, at de ansøgte midler skal finansiere indkøb af tre rickshaw-cykler, en kørestolscykel, to fun2go – side by side-cykler. Med en bevilling fra TrygFonden forventer forvaltningen, at alle tilbud i CAS vil kunne være med i ’Vind i håret’ inden udgangen af 2018.
Projektet vil give borgerne med handicap mulighed for at opleve byen og naturen på nært hold fra cykelstien, samt give mulighed for at dele oplevelser med nye mennesker. Borgerne i CAS kan med ’Vind i håret’ selv være med til at opdage, hvad der øger deres livskvalitet. Borgerne bliver nysgerrige på mulighederne og bliver opmuntret til selv at formulere ønsker til kommende aktiviteter.
Processen i projekt ’Vind i håret’ består af fire overordnede aktiviteter:
- Der holdes intromøde, hvor personalet, pårørende og ledelsen introduceres til initiativet. Deltagerne på intromødet involveres i projektet og kan komme med tur-ideer og udviklingsforslag.
- Cyklerne anskaffes og ankomsten fejres med en begivenhed på botilbuddet. Der udvælges tovholdere på hvert tilbud. Der gives oplæring og de første ture med passagerer kørers. Alle borgere får tilbudt cykelture med personalet, hvor de vænner sig til cyklen og føler sig trygge. Der indsamles ideer til køreture og evt. fællesture.
- Frivillige cykelpiloter rekrutteres til botilbuddet, og der afholdes intromøde for frivillige, oplæring i cykler og booking. Personalet laver sammen med borgerne kørerplaner for, hvornår det vil være oplagt at cykle.
- Projektet vedligeholdes med løbende opfølgning, snak med borgerne og personalet, de gode fortællinger deles, der afholdes frivilligtræf og evt. planlægges fællesture på tværs af CAS.
Økonomi
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil Socialforvaltningens indtægts- og udgiftsbudget blive hævet med 398.000 kr. i 2018. Det skal noteres, at det ansøgte beløb jf. bilag 1 og bilag 2 er blevet justeret i dialog med TrygFonden, efter ansøgningen er afsendt til TrygFonden. Derfor skal der ses bort fra det ansøgte beløb i bilag 1 og bilag 2. Såfremt ansøgningen imødekommes af TrygFonden, vil de bevillingsmæssige konsekvenser blive indarbejdet i næstkommende sag om bevillingsmæssige ændringer. Der skal betales moms på 17,5 procent af alle fondsmidler, svarende til i alt 70 t. kr. Borgercenter Handicap vil finansiere momsudgifterne via centerets eksisterende økonomiske ramme.
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (angiv pl-niveau) |
Varig? |
|||
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
||||||
1 |
SUD |
1620 – Borgere med handicap, demografi |
5.38.59.1 |
U |
|
328 |
|
|
nej |
1 |
SUD |
1620 – Borgere med handicap, demografi |
5.38.59.1 |
I |
|
-398 |
|
|
nej |
1 |
ØKF |
Finansposter |
7.65.87.1 |
U |
|
70 |
|
|
nej |
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
Videre proces
Ansøgningen er sendt til TrygFonden 1. september 2017 med forbehold for politisk godkendelse. Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen meddele dette til TrygFonden.
Nina Eg Hansen
/Eva Stokbro Jensen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt under behandlingen af dagsordenens punkt 1.