Temadrøftelse vedrørende samarbejde med organisationer med religiøst værdisæt eller ophav

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter Socialforvaltningens samarbejde på udsatteområdet med organisationer med religiøst værdisæt eller baggrund.

Problemstilling

Socialforvaltningen samarbejder med en række organisationer med religiøst værdisæt eller baggrund. Samarbejdet kan etableres via driftsoverenskomster, udbud eller bevillinger til frivilligt socialt arbejde (servicelovens § 18). Bilag 1 oplister de organisationer med religiøst værdisæt eller baggrund, som Socialforvaltningen samarbejder med på udsatteområdet, eller som har modtaget § 18-bevillinger i 2021. Nedenfor beskrives tre forskellige typer af organisationer med religiøst værdisæt eller baggrund samt forvaltningens tilgang til samarbejdet.

Løsning

Lovgivning på området

Der findes ingen lovgivning imod missionering på det frivillige sociale område. På botilbud efter lov om social service og botilbud efter lov om almene boliger til ældre og mennesker med handicap, herunder boliger til mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, er den enkelte borgers egen bolig, hvor borgeren selv beslutter, hvad der skal foregå. På herberg, varmestuer ol. er dette ikke tilfældet. Dog er der via EU lovgivningen (direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000) oprettet forbud imod forskelsbehandling på baggrund af bl.a. religion. Ifølge § 18 i serviceloven skal § 18-midlerne støtte frivilligt socialt arbejde. Bredt kan en frivillig social indsats defineres som handlinger, der sigter på at give enkelt individer eller grupper en øget velfærd og omsorg, eller sigter mod at løse velfærdsproblemer. Det er op til de enkelte kommunalbestyrelser at sætte de nærmere kriterier for tildeling af midlerne, fx ved nærmere at definere sociale aktiviteter samt målgruppe.

Religiøse organisationer på socialområdet

Flere af de frivillige organisationer eller NGO’er på socialområdet udspringer af en religiøs kontekst, typisk fra folkekirkens menigheder. Flere af organisationerne så som WeShelter, Kirkens Korshær, Frelsens hær mv. er ældre end velfærdsstaten og har historisk været de primære leverandører af hjælp til fattige, hjemløse mv. Disse organisationers udøvelse af religion har ændret sig med tiden, og i dag kan man skelne mellem tre typer af religiøse organisationer:

1. Organisationer med ophav i en religiøs kontekst
2. Organisationer med en religiøs praksis
3. Organisationer med en missionerende praksis.

Et eksempel på første type er organisationen WeShelter, som modtager både § 18-midler og budgetmidler (se bilag 1). Weshelter var i 1898 tilknyttet Københavns Indre Mission og havde den gang navnet ”Missionen blandt Hjemløse Mænd i København”. Den dag i dag er kristendommen stadig indskrevet i foreningens vedtægter, hvor der i § 1.1 står ”WeShelter er en organisation der arbejder på folkekirkeligt grundlag” og i § 2.1 ”WeShelter bygger på et kristent menneskesyn, hvor alle mennesker har samme værd og er noget særligt og ukrænkeligt”. Der er således tale om en organisation med et religiøst ophav, uden at religionen praktiseres aktivt i organisationen. En lignende formulering er at finde i Kofoeds Skoles værdigrundlag, hvor der står ”Kofoeds Skoles arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste kerne i denne holdning er den kristne næstekærlighed og solidaritet, der ikke skal forkyndes i ord, men vises gennem varme og respekt i alle skolens aktiviteter.”

Et eksempel på type nummer to er Café Exit, som modtager § 18-midler i 2021. Café Exit er ifølge sit grundlag ”et kirkeligt socialt arbejde, som formidler muligheder og giver nyt håb til indsatte og ex-indsatte.” Café Exits officielle kirkelige sociale profil beskriver det kirkelige sociale arbejde, og har to eksplicitte referencer til tro/religion. 1) Erfaring af accept, tilgivelse og forsoning hos Gud og mennesker medfører dybe forandringer hos et menneske. 2) Vi ønsker at skabe mulighed for åndelig praksis ved at henvise til præster og give mulighed for bl.a. sjælesorg, korsang, gudstjenestedeltagelse, forbøn og retræter. Herudover indeholder den kirkelige sociale profil en række retningslinjer for arbejdet, som ikke direkte refererer til organisationens kristne fundament, og Café Exit fremstår ikke som havende et missionerende sigte.

Et sjældent eksempel på en organisation med en mulig missionerende praksis er at finde i Café Luthers ansøgning til § 18-midler uddelt i 2019. I deres ansøgning skrev Café Luther: ”Det er vores ønske at møde mennesker med varme og omsorg på en sådan måde, at de kommer til at tro på Gud.” Her vurderede underudvalget, at ansøgningen skulle afvises pga. foreningens fokus på missionerende arbejde. I senere § 18-ansøgninger fra Café Luther er det missionerende element ikke med.

Endelig kan der være tilfælde, hvor det er nødvendigt at spørge ind til organisationens praksis for at afgøre, om der missioneres. Et eksempel på dette er Metodistkirkens Hjemløsekollektiv. Metodistkirkens Hjemløsekollektiv hører under Metodistkirkens Sociale Arbejde (MSA). MSA har i sine vedtægter indskrevet et missionerende sigte. I § 2 står der ”MSA’s formål er at udøve socialt, filantropisk samt missionerende arbejde ud fra det kristne kærlighedsbud […]”.I forbindelse med socialudvalgets 2. behandling af Budget 2022 den 21. april 2021 blev der i bilag 6 givet en beskrivelse af Metodistkirkens Hjemløsekollektivs religiøse praksisser. Her blev det fremhævet at ”[…] der ikke finder gudstjenester, direkte religiøs praksis eller nogle forkyndelser sted ifm. den daglige praksis og det sociale arbejde. Dog står det nedskrevet i kirkens vedtægter, at de gerne må være "missionale" og filantropiske i deres sociale arbejde. Det er dog ikke et krav at være kristen eller generelt troende for at benytte kirkens tilbud og aktiviteter.” Dette viser, at en afdækning af eventuel missionering på socialområdet vil kræve konkrete undersøgelser af de enkelte tilbud.

Forvaltningens tilgang til samarbejdet med religiøst betonede organisationer

Det er ikke forvaltningens indtryk, at der foregår missionering overfor borgerne i de organisationer, som forvaltningen samarbejder med. Det er ikke muligt for forvaltningen at vide med sikkerhed, hvorvidt en organisation har et religiøst ophav eller grundlag, hvorfor listen som fremgår af bilag 1 kan være ufuldstændig. Forvaltningen anser det ikke for problematisk, at civilsamfundsorganisationer samt tilknyttede frivillige muligvis er ansporet af religiøse idealer i deres arbejde med socialt udsatte, så længe dette ikke kommer til udtryk via diskrimination eller missionering ift. borgerne.

Døgntilbud til udsatte borgere efter serviceloven (herberger, krisecentre samt midlertidige og længerevarende botilbud) godkendes af Socialtilsynet, som også fører tilsyn med dem. Socialtilsynet udtaler, at religiøse praksisser er et observationspunkt I forbindelse med disse tilsyn, men at Socialtilsyn Hovedstaden ikke oplever, at de religiøse grundantagelser overskygger de pædagogiske tilgange og metoder på stederne. Socialtilsynet har ikke erfaring med, at borgere bliver afvist eller forskelsbehandlet pba. deres religiøse tilhørsforhold på de tilbud, som der føres tilsyn med. Ej heller har Socialtilsynet erfaret missionerende praksisser på disse tilbud. Socialtilsynet observerer, at muligheden for at indgå i religiøse fællesskaber eller fællesskaber oprettet i en religiøs kontekst, som fx menigheders forskellige aktivitetsklubber, kan have en positiv betydning for brugerne af tilbuddene. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces