Orientering om modtagelsen af flygtninge og fastlæggelse af sats for beboerbetaling for midlertidig indkvartering af flygtninge

Indstilling

Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Borgerrepræsentationen,

1. at tage nedenstående orientering om modtagelse af flygtninge i København til efterretning.

2. at godkende, at satsen for beboerbetaling for flygtninge, der indkvarteres på Ottiliavej, fastsættes til den maksimale sats, som kommunen kan opkræve (jf. tabel 3 under Økonomiafsnittet).

Problemstilling

Denne fællesindstilling redegør for, hvilke tiltag forvaltningerne har iværksat og fremadrettet vil iværksætte – bl.a. på baggrund af overførselssagen - med henblik på at sikre de bedste rammer for modtagelse og integration af flygtninge i København.

Udlændingestyrelsen har tildelt Københavns Kommune en kvote på 335 flygtninge i 2016. Det forventes, at der ved årsskiftet 2016/17 vil være ankommet omkring 268 flygtninge. De resterende 67 flygtninge forventes først at komme til København i 2017.

Udlændingestyrelsen har desuden beregnet foreløbige kvoter for, hvor mange flygtninge, de enkelte kommune forventes at skulle modtage i 2017. Beregningerne viser, at Københavns Kommune skal modtage 671 flygtninge i 2017. De endelige kommunekvoter for 2017 ligger først fast i løbet af september 2016.

Forvaltningerne antager, at kommunen tidligst vil skulle modtage familiesammenførte til flygtninge i løbet af 2017.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens møde d.11. februar 2016 blev det besluttet, at Borgerrepræsentationen skal have en redegørelse for, hvordan forvaltningerne vil håndtere ankomsten af flygtninge for så vidt angår lovgivningen samt øvrige kommunale tiltag.

Med Borgerrepræsentationens godkendelse af aftalen om overførselssagen 2015-16 d.28. april 2016 blev der bevilget 34,1 mio. kr. i service samt 9,9 mio. kr. til modtagelse og integration af flygtninge i 2016. Der blev herudover afsat 10,5 mio.kr. i 2016 til grundkapital til etablering af nye almene boliger med henblik på permanent boligplacering af flygtninge.

Løsning

Københavns Kommune har indsatser for flygtninge på flere områder:

1. Modtagelse og midlertidig indkvartering
2. Beskæftigelses- og integrationsindsatsen
3. Social indsats
4. Indsatser på børne- og ungdomsområdet
5. Permanente boliger til flygtninge

1. Modtagelse og midlertidig indkvartering (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen)

Der blev med aftale om overførselssag 2015-16 i alt afsat 13,2 mio. kr. i driftsmidler og 6,6 mio. kr. til indsatser og overførsler på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område til at dække kommunens merudgifter og ekstra indsatser i forbindelse med modtagelse af nyankomne flygtninge i 2016.

Efter integrationsloven har kommunerne pligt til at anvise en nyankommen flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Borgerrepræsentationen besluttede den 11. februar 2016, at der skal etableres midlertidige boliger til 150 flygtninge på Ottiliavej 1-3 med indflytning den 1. maj 2016. Det bemærkes, at der kan være omstændigheder, der gør, at enkelte flygtninge ikke kan eller skal bo på Ottiliavej – eksempelvis hvis de kan bo hos eksisterende familie i København, hvis en plejehjemsplads er mere relevant, og andet.

I København varetages modtagearbejdet af Jobcenter Copenhagen International (JCI) og omfatter bl.a.:

1. Visitering: Københavns Kommune får besked om nye flygtninge fra Udlændingestyrelsen ca. 4-8 uger før ankomst.
2. Tidlig screening: JCI arrangerer en tidlig samtale på asylcentret for at afdække den enkelte flygtnings kompetencer, forudsætninger og helbredsmæssige situation. Flygtningene inviteres desuden til en opfølgende samtale i København, hvor de bl.a. også får mulighed for at se, hvor de skal bo.
3. Ankomst: Ankomst og modtagelse på hovedbanegården. Flygtninge følges til Ottiliavej af medarbejdere fra JCI.
4. Modtagelse: Modtagelse og indkvartering på Ottiliavej. Enlige og familier placeres på separate etager. Der ansættes sociale viceværter, der skal støtte flygtningene i at etablere en hverdag på Ottiliavej, som fx håndtering af delekøkken og etablering af fælles husregler. Viceværterne skal også bidrage til et velfungerende socialt miljø på Ottiliavej og forebygge, at der opstår konflikter mellem beboerne.

Med overførselssagen 2015-16 blev det aftalt som målsætning, at flygtninge som udgangspunkt maksimalt skal opholde sig i de midlertidige boliger på Ottiliavej i seks måneder. Sideløbende arbejder forvaltningerne med at udnytte muligheder for, at københavnere også kan huse flygtninge via privat udlejning.

Ang. sikkerhed og tryghed på Ottiliavej 1-3
På mødet i Borgerrepræsentationen den 11. februar 2016 blev det af hensyn til flygtningens sikkerhed besluttet at afsætte midler til tre daglige faste vagtrunderinger ved og i ejendommen. Vagtrunderingerne foretages af Københavns Ejendommes rådhusbetjente, som også kan tilkaldes døgnet rundt efter behov. Der vil blive installeret videoovervågning på og ved ejendommen i forbindelse med indretning af boligerne. Videosignalet vil blive monitoreret fra Rådhuset af rådhusbetjente. Lagring af optagelserne vil ske efter gældende regler på området.

Københavns Politi er derudover gennem Sikker By gjort opmærksom på den tiltænkte anvendelse af ejendommen. Politiet har meldt tilbage, at deres målsætning er at lade patruljeringsvogne køre forbi ca. en gang i timen. Det bemærkes, at en af naboerne til ejendommen på Ottiliavej netop er Københavns Politi.

2. Beskæftigelses- og integrationsindsatsen (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen)

Med aftalen om overførselssagen 2015-16 er det besluttet, at flygtninge skal tilbydes en tidlig og styrket beskæftigelsesindsats i den første måned efter ankomst til København, der har til formål at få nyankomne flygtninge og familiesammenførte så tidligt som muligt i job og/eller virksomhedsplacering. Den tidlige indsats omfatter bl.a.:

• Tidlig screening med 1-2 samtaler i prækommune-fasen (jf. afsnit 1), der også har til formål at afdække perspektiver for hurtig match til job, virksomhedspraktik eller uddannelse
• At en tværfaglig modtagelsestaskforce (med deltagelse af Beskæftigelses-og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne-og Undomsforvaltningen) mødes ugentligt og drøfter de visiteringer kommunen har modtaget og samarbejdet herom. Dette forum skal danne grundlag for det gode samarbejde omkring integrationsplanen på sagsbehandlerniveau, hvor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er koordinerende. Dermed sikres det bedste fundament for tidligst mulig fokus på det rette virksomhedstilbud.
• At alle som udgangspunkt får en jobrettet samtale i den første uge efter ankomst. I samtalen deltager en virksomhedskonsulent. Målet er, at alle flygtninge allerede her får det første konkrete tilbud om en konkret virksomhedsplacering. Virksomhedsforløbet integreres tæt med sproglig opkvalificering, bl.a. branchedansk. Branchedansk er ikke formel danskuddannelse, men et første indledende initiativ, der præsenterer nogle af de danske begreber og ord, der anvendes i de brancher, som flygtningene skal ud i.
• At alle flygtninge over 25 år som udgangspunkt mødes som jobparate uanset sproglige færdigheder.
• Alle flygtninge får som udgangspunkt tilbudt en helhedsorienteret mentor. De taler samme sprog som flygtningene og hjælper dem med at falde til i de første måneder, fx med besøg i banken eller hos læge, offentlig transport og køb af rejsekort, oversætte breve, jobsøgning m.m.

Den tidlige indsats vil efter den første måned overgå til det lovpligtige integrationsprogram, hvor danskuddannelse kombineres med en fortsat virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats. I de perioder, hvor en nyankommen flygtning ikke kan matches til et konkret job, uddannelsesforløb eller virksomhedsplacering, tilbydes vedkommende et intensivt og obligatorisk kursusforløb på 30 timer ugentligt med danskuddannelse og beskæftigelsesfremmende indsatser.

For unge mellem 18-24 år vurderes det, om de er i stand til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller om de skal i arbejde. De uddannelsesparate tilbydes et særligt kombinationsforløb under integrationsprogrammet, der består af bl.a. dansk og uddannelsesafklaring -og forberedelse. Der er herudover et særligt uddannelsesrettet program for uledsagede unge, der er over den skolepligtige alder, men under 18 år.

Styrket samarbejde med civilsamfundet

Med overførselssagen 2015-16 blev der desuden afsat midler til at understøtte civilsamfundets tilbud til flygtninge. Der vil på den baggrund blive indgået faste samarbejdsaftaler med en række af civilsamfundets organisationer om at tilbyde match mellem flygtninge og frivillige, fx i form af venskabsfamilier, netværk, kontaktpersoner, sociale mentorer m.fl.

Digital indgang for flygtninge, borgere, og virksomheder

Der er etableret en fælles digital indgang på kk.dk, hvor flygtninge kan orientere sig i civilsamfundets tilbud, og hvor borgere, organisationer og virksomheder kan orientere sig i konkrete muligheder for at bidrage til integrationen af byens flygtninge. Den digitale indgang henviser borgere, der ønsker at være frivillige, direkte videre til relevante organisationer, hvor man kan tilmelde sig.

Modtagefunktion på Ottiliavej
Der er etableret en modtagefunktion i stueetagen på Ottiliavej, som vil fungere som et fysisk mødested for de nytilkomne flygtninge, og en platform for koordinering af frivillige indsatser og tilbud rettet mod flygtninge. Her kan de mødes med frivillige københavnere, få hjælp til dansk, deltage i fællesspisning m.v. Der blev med aftale om overførselssag 2015-16 i alt afsat 1,3 mio. kr. i 2016 til modtagefunktionen. Der er ikke taget videre stilling til modtagefunktionen.

3. Den sociale indsats (Socialforvaltningen)

Der blev med aftale om overførselssag 2015-16 i alt afsat 15 mio. kr. i driftsmidler og 2,7 mio. kr. til ydelser på Socialudvalgets område til at dække kommunens merudgifter og ekstra indsatser i forbindelse med modtagelse af nyankomne flygtninge i 2016.

Socialforvaltningen har ansvaret for flygtninge, som har problemer, der bringer dem indenfor Socialforvaltningens målgrupper. Det betyder, at hvis flygtninge f.eks. har handicaps eller har psykiske problemer, så vil Socialforvaltningen yde forskellige former for støtte.

Forvaltningerne har etableret et tværgående team af faste kontaktpersoner på fagområderne, der mødes regelmæssigt, så der hurtigt og let skabes kontakt mellem de relevante medarbejdere. Teamet sikrer, at de rigtige indsatser kan tilbydes flygtninge med socialfaglige problemstillinger både når viden om problemstillingen er formidlet på forhånd fra asylcenteret, og når viden først opstår efter flygtningens modtagelse.

Socialforvaltningen har en særlig forpligtelse i forhold til uledsagede mindreårige børn. Borgercenter Børn og unge har derfor et beredskab klar i forhold til disse børn. Borgercenteret vil tage på besøg eller holde videosamtale med de unge, der skal modtages i denne gruppe, og de vil umiddelbart blive tilbudt kontaktpersonsordning i forlængelse af ankomsten. Forløbet vil i øvrigt være som andre anbringelser på børneområdet. De pågældende børn vil videst muligt blive anbragt i netværk, hvis de er ledsaget af anden familie eller har relevant familie i København, eller på et relevant anbringelsessted, hvis de er helt uden familie.

Der er etableret et samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i forhold til integrationsplan for de større børn og med Børne- og Ungeforvaltningen i forhold til modtageklasse.

I forhold til modtagelsen af flygtningefamilier vil det blive vurderet, om de enkelte familier skal tilbydes støtte fra hhv. en familiekonsulent eller en mentor. En familiekonsulent vil kunne yde støtte i forhold til introduktion til samfundet, skole og dagtilbud, familieførelse, opdragelse mv. Konsulenten vil samtidig kunne være med til at afdække, om der er familier, der er bekymring for, og hvor det er nødvendigt at undersøge om der er behov for støtte. I så tilfælde vil forvaltningen iværksætte en børnefaglig undersøgelse. Hvis det i den forbindelse viser sig, at en familie har støre problemer, vil der blive lavet en decideret udredning og forældreevne-undersøgelse.

Endelig har Socialforvaltningen ansvar for at registrere flygtninge i forhold til anvisning af varig bolig samt at yde støtte i den varige bolig i det omfang, der er behov for dette. Det kan ikke forventes, at der via den boligsociale anvisning kan skaffes et tilstrækkeligt antal boliger i en prisklasse, som flygtninge kan betale. Der iværksættes derfor en række andre initiativer for at skaffe permanente boliger af Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i fællesskab, jf. punkt 5 nedenfor.

4. Indsatser på børne- og ungdomsområdet (Børne- og Ungdomsforvaltningen)

Der blev med aftale om overførselssag 2015-16 i alt afsat 4,8 mio. kr. i driftsmidler på Børne- og Ungdomsudvalgets område til at dække kommunens merudgifter og ekstra indsatser i forbindelse med modtagelse af nyankomne flygtninge i 2016.

Kommunernes håndtering af flygtninge og indvandrere er på børne- og ungeområdet reguleret af sektorlovgivningen, dvs. først og fremmest dagtilbudsloven (herunder sprogstimulering) og folkeskoleloven samt bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

Børne- og Ungdomsforvaltningen løser opgaven med modtagelse af flygtninge i to tempi:

1. Flygtningemodtagelse i 2016: Modtageforløb, der sikrer, at det enkelte barn får en god start i henholdsvis dagtilbud og skole.
2. Ny modtagermodel på længere sigt for elever, som ikke taler dansk: Forvaltningen arbejder hen mod en mere fleksibel modtagermodel, der sikrer mere differentierede tilbud, tilgodeser børnenes behov, styrker den faglige visitation og kompetenceløfter medarbejderne samt fremadrettet styrker en hurtigere udslusning til almenområdet. Derudover arbejdes på en model for modtagelse på 0-6 års området.

Børne- og ungdomsforvaltningen planlægger at håndtere opgaven med de nyankomne flygtninge ved følgende indsatser:

• Visitation af 0-5årige til daginstitution: Anvendelse af visitationsmodellen for pluspladser med lokal visitation. Pluspladser findes i institutioner kendetegnet ved en høj faglighed med fokus på sprog og inklusion og er reserveret til børn i udsatte positioner herunder børn med begrænsede danskkundskaber. De lokale ledelser inddrages i visitationen.
• Visitation af 6-17/18årige til skole: Lokal visitation efter principperne til modtageklasser og fritidstilbud. De lokale skoleledelser inddrages i visitationen. Normeringen i modtagelsesklasserne er 12 elever pr. klasse. Med topartsaftalen er der mulighed for, at klasseloftet hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige baggrund).
• Taskforce: Bestående af supportmedarbejdere der supporterer dagtilbud og skoler.

Medarbejderne i Taskforcen har den nødvendige viden om flygtninge, det værende alt fra forældresamarbejde og separationsangst til det flerkulturelle møde, sprogtilegnelse osv. Taskforcens opgave er:

• At understøtte skoler og institutioner i at skabe et fagligt grundlag for en målrettet og kvalificeret modtagelse og inklusion af flygtningebørn. Dette skal ske gennem formidling af viden vedr. flygtningen samt faglig sparring i relation til opgaven generelt
• At stå til rådighed, for skoler og institutioner, hvis de har brug for faglig support eller hjælp til en konkret opgave/udfordring i relation til et barn/familie med flygtningebaggrund.
• At understøtte kolleger i den tværfaglige support i opgaver relateret til inklusion af flygtningebørn i skoler og institutioner

Taskforcemodellen sikrer, at alle institutioner og skoler, der modtager flygtninge, har adgang til de nødvendige kompetencer og den nødvendige support.  

5. Permanente boliger til flygtninge (Økonomiforvaltningen m.fl.)

I overførselssagen 2015-16 blev der afsat 10,5 mio.kr. til grundkapitalmidler til etablering af nye almene boliger i et omfang på 8.250 m2, således at det samlede omfang af almene boliger minus boliger udlejet til flygtninge forbliver uændret på sigt (én-til-én model). Disse midler udbydes af Teknik- og Miljøforvaltningen.

Der blev aftalt en målsætning om, at flygtningene skal opholde sig i de midlertidige boliger på Ottiliavej så kort tid som muligt, max 6 måneder for de flygtninge, som er udflytningsparate. Det blev aftalt at, boliger til flygtninge skal spredes over hele byen, og at de skal blandes med andre typer af boliger. Samtidig blev det besluttet, at tildelingen af boliger til flygtninge ikke må påvirke de borgere, som venter på bolig via boligsocial anvisning.

Der udarbejdes en plan i samarbejde med de almene boligorganisationer for hurtig tilvejebringelse af boliger i den eksisterende boligmasse, som kan udlejes til flygtninge, herunder små ledige ældreboliger, som ikke skal benyttes af ældre, og eksisterende større almene boliger som deleboliger for flygtninge. Teknik- og Miljøforvaltningen er tovholder for disse forhandlinger. Den samlede pakke med konkrete forslag til tilvejebringelse af boliger til flygtninge og til etablering af nye almene boliger, herunder en opgørelse af de nødvendige planmæssige ændringer, forelægges Borgerrepræsentationen senest i august 2016.

På mødet i Borgerrepræsentationen den 11. februar 2016 blev der i det 8. og 9. at-punkt i pkt. 7 på dagsordenen om den midlertidige indkvartering af flygtninge vedtaget,  

• at forvaltningerne pålægges at fremlægge forslag på boligsituationen for flygtningene, der ikke belaster den boligsociale anvisning
• at der frem mod forhandlingerne om budget 2017 også fremlægges forslag til kommunalt køb/leje af bygninger/boliger på det private marked til husning af flygtninge med henblik på at løse boligproblematikken og med henblik på at sikre, at flygtningene ikke indkvarteres i de udsatte byområder.

Med løsningsmodellen for den permanente boligsituation, som den blev fremlagt i overførselssagen, vurderes at-punkterne at blive håndteret.  Dette skyldes, at den forelagte løsningsmodel løser den permanente boligproblematik uden at belaste den boligsociale anvisning og sikrer, at flygtningene ikke indkvarteres i udsatte byområder. Forvaltningerne arbejder derfor videre med disse at-punkter som en del af den samlede plan for boliger til flygtninge, som forelægges BR i august.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. I nedenstående tabeller fremgår det, hvilke midler der indtil videre er givet til flygtningeområdet i 2016, og som er grundlaget for de indsatser og tilbud, der er beskrevet i denne indstilling.

Tabel 1: Afsatte midler til midlertidig indkvartering samt flytning af datacenter finansieret ved puljen til uforudsete udgifter, jf. BR-mødet den 11. februar 2016

Forvaltning	Indsats	Udgifter
Mio. kr. 2016 p/l		i alt
ØKF	Etablering af midlertidige boliger samt flytning af datacenter	27,4

Tabel 2: Afsatte midler til modtagelse af flygtninge samt grundkapital finansieret i Overførselssagen 2015/16.

Forvaltning	Indsats	Udgifter
Mio. kr. 2016 p/l		i alt
BIF	Job og uddannelse/øget kapacitet	9,8
BIF	Job og uddannelse/styrket indsats	2,9
BIF	Integration i samfundet	1,8
BUF	Skole- og dagtilbud m.m.	4,8
SOF	Ydelser efter serviceloven	15
ØKF	Refusion af udgifter til midlertidig indkvartering	-0,8
BIF	Forventet DUT (statslig kompensation)	-1,3
ØKF	Indbo	1,9
I alt	Service i alt	34,1
BIF	Job og uddannelse/indsats	1,2
BIF	Job og uddannelse/overførsler til borgere	5,4
SOF	Ydelser efter serviceloven	1,7
I alt	Overførsler i alt	8,3
SOF	Ydelser efter serviceloven	1
SUF	Sundhedsydelser	0,6
I alt	Øvrige i alt	1,6
ØKF	Grundkapitalindskud til flygtninge	10,5
I alt	Finansposter i alt	10,5
Samlet		54,5

Flygtninges betaling for ophold på Ottiliavej
Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer (BEK nr. 1791 af 17/12/2015) fastsætter den maksimale sats, som kommunerne kan opkræve i beboerbetaling for indkvartering. Fastsættelse af kommunale takster foretages af Borgerrepræsentationen.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens møde den 11. februar 2016 blev det besluttet, at satser for flygtningenes egenbetaling midlertidigt fastsættes til det maksimale, som er fastsat i bekendtgørelsen, jf. tabel 3. Det blev samtidig besluttet, at den endelige fastlæggelse af flygtningenes egenbetaling skal behandles med denne fællesindstilling.

Forvaltningerne anbefaler, at flygtningenes egenbetaling ikke sættes til et niveau, der er markant lavere end den husleje, de kan forvente, når de får tilbudt en permanent bolig. Sættes taksterne for lavt, kan der opstå et incitament til at modsætte sig en permanent bolig ud fra et økonomisk hensyn. Det indstilles på den baggrund, at den endelige fastlæggelse af satserne for flygtningenes egenbetaling af midlertidig indkvartering fastholdes på det niveau, som bekendtgørelsen angiver som de maksimale satser.

Tabel 3: Flygtninges betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer inkl. forbrug (kr. mdl.) i 2016 samt forventet månedligt rådighedsbeløb.

Husstandstype	Husleje sats	Forventet mdl. rådighedsbeløb
1. Maksimal betaling for enlige uden børn	2.152	3.120
2. Maksimal betaling for enlige med børn	2.152	7.009
3. Maksimal betaling for par uden børn	3.939	6.604
4. Maksimal betaling for par med et, to eller tre børn	4.298	9.398
5. Maksimal betaling for par med fire eller flere børn	4.656	9.040

Kilde: Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2016.
Anm: Flygtninge vil efter den første måned blive opkrævet betaling for husleje. Rådighedsbeløb er skøn baseret på satser for integrationsydelse samt forventet skat.

Tabel 3 oven for viser også de månedlige rådighedsbeløb, som de forskellige husstandstyper kan forvente, efter at skat og husleje er trukket.

Med beslutningen på Borgerrepræsentationens møde den 11. februar 2016 blev der oprettet en pulje på 1,5 mio. kr. i drift i 2016 til håndtering af forskellen i udgifterne mellem huslejen, øget udgiftskrav og beboerbetaling fra flygtninge. Puljens størrelse tager afsæt i, at flygtninges egenbetaling følger den maksimale sats. En eventuel beslutning om at reducere huslejen for midlertidigt ophold til under det maksimalt tilladte, vil således kræve, at der findes bevilling til at øge puljen tilsvarende.

Særlig problemstilling vedr. første måneds huslejebetaling

Integrationsydelsen er som andre forsørgelsesydelser bagudbetalt. Derfor har flygtningene i den første måned ingen ydelse at leve af. Når de ankommer udbetales derfor såkaldt engangshjælp i stedet for integrationsydelse. Engangshjælpen er lavere end integrationsydelsen. Derudover er der ikke bundfradrag i skattebetalingen i forbindelse med udbetalingen af engangshjælpen, idet fradraget benyttes ved udbetalingen af integrationsydelsen i slutningen af måneden.

For at sikre at flygtningene ikke starter ud med et væsentligt lavere rådighedsbeløb vil flygtningene først blive opkrævet huslejebetaling efter den første måned de er blevet visiteret til kommunen. Samme fremgangsmåde anvendes i andre kommuner, som f.eks. Tårnby og Frederiksberg. Merudgifterne hertil i 2016 på anslået 0,4 mio. kr. (forventet 0,2 mio. kr. efter refusion) håndteres inden for rammerne af den særskilte opfølgning på udgifterne til modtagelse af flygtninge, som behandles af ØU i forbindelse med halvårsregnskabet (jf. afsnit om videre proces). Finansiering fremadrettet for 2017 vil indgå i budgetforslag om flygtningene til forhandlingerne om Budget 2017.

Videre proces

Borgerrepræsentationen forelægges en samlet plan med konkrete forslag til tilvejebringelse af boliger til flygtninge og til etablering af nye almene boliger, herunder en opgørelse af de nødvendige planmæssige ændringer senest til august 2016. Forvaltningerne vender tilbage, såfremt der skulle vise sig yderligere behov for midlertidige boliger til flygtninge.

Med overførselssagen 2015/16 blev det besluttet, at der skal ske en særskilt opfølgning på udgifterne til modtagelse af flygtninge i forbindelse med halvårsregnskabet, som forelægges for ØU. Første opfølgning vil ske i forbindelse med halvårsregnskabet for 2016, som forelægges ØU den 23. august 2016. Der udarbejdes et opfølgningsskema til udgifterne vedr. flygtninge. Opfølgningsskemaet vedlægges som bilag til indstillingen om halvårsregnskabet 2016 til ØU.

Det blev desuden besluttet, at forvaltningerne skal udarbejde en opgørelse over mulighederne for at reducere det afsatte beløb til koordinering af indsatser i forbindelse med halvårsregnskabet. Forvaltningernes opgørelser vedlægges som bilag til indstillingen om halvårsregnskabet til ØU.

Udgifter til modtagelse af flygtninge i de kommende år indgår i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2017.

 

Nina Eg Hansen / Mikkel Hemmingsen / Bjarne Winge / Tobias Børner Stax

Under punktets behandling deltog vicekontorchef Eva Stokbro Jensen og jurist Susan Fiil Præstegaard.

Der blev begæret afstemning om indstillingen:

For stemte: 10 (Ø, F, A, B, C, V)

Imod stemte: 1 (O)

Undlod: Ingen

Indstillingens 1. at blev således taget til efterretning og 2. at blev godkendt.