Forslag til Smarte investeringer i kernevelfærden til Budget 2017: Enhed for koordination og kvalitetssikring og Falske alarmer
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler:
- At der gives en servicebevilling på i alt 1,8 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 til investeringsforslaget vedr. enhed for koordination og kvalitetssikring af indtægter på efterspørgselsstyrede overførsler (bilag 1). Midlerne finansieres af den pulje, der i budget 2016 blev afsat til smarte investeringer i kernevelfærden. Effektiviseringerne i Socialforvaltningen udgør 10,0 mio. kr. på Overførsler mv. i 2017. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 1 i Økonomiafsnittet,
- At der gives en anlægsbevilling på i alt 0,9 mio. kr. i 2017 til investeringsforslaget vedr. udskiftning af automatiske brandalarmer (bilag 2). Midlerne finansieres af den pulje, der i budget 2016 blev afsat til smarte investeringer i kernevelfærden. Effektiviseringerne i Socialforvaltningen udgør 0,3 mio. kr. på Service i 2017 og frem. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 1 i Økonomiafsnittet.
Problemstilling
Med budgetaftalen for 2016 blev der afsat 452 mio. kr. til smarte investeringer, der kan medføre effektiviseringer i kernevelfærden. Det er et krav, at de projekter, der modtager midler fra investeringspuljerne, har en tilbagebetalingstid på maksimalt 6 år. Projekter, der modtager midler fra innovationspuljen er fritaget fra kravet om tilbagebetalingstid.
Ad 1: Investeringsforslag vedr. pilotprojekt vedr. enhed for koordination og kvalitetssikring af indtægter på efterspørgselsstyrede overførsler
På baggrund af en analyse om bloktilskud foretaget af Deloitte i 2015, vurderer Socialforvaltningen, at det vil være muligt at tilvejebringe øgede kommunale indtægter på Overførsler mv. på 10 mio. kr. ved at oprette en ny enhed for koordineret styring og kvalitetssikring af indtægterne på de efterspørgselsstyrede overførsler. Der foreslås derfor at gennemføre et 2-årigt pilotprojekt, hvor en enhed koordinerer og kvalitetssikrer hjemtagelse af indtægter på styringsområdet Overførsler mv. Der skal findes finansiering til at etablere og drifte den nye enhed i projektperioden.
Ad 2: Investeringsforslag vedr. udskiftning af automatiske brandalarmer
En stor del af de udrykninger, Københavns Brandvæsen foretager, er falske alarmer. Hver gang Københavns Brandvæsen rykker ud til en falsk alarm, fakturerer Brandvæsenet 5.125 kr. En analyse lavet af Københavns Brandvæsen viser, at tre af Socialforvaltningens botilbud står for en stor andel af de falske alarmer, Københavns Brandvæsen rykker ud til. Socialforvaltningen havde i 2014 udgifter til falske alarmer på de tre botilbud for 0,4 mio. kr. På baggrund af Københavns Brandvæsens forsøg med moderne brandalarmer på et af Socialforvaltningens botilbud, har det vist sig, at antallet af falske alarmer kan reduceres med 70 pct. Ved at installere moderne brandalarmer på de tre botilbud, vil det være muligt at reducere udgifterne til falske alarmer med 70 pct. Der skal findes finansiering til forbedring af automatiske brandalarmer.
Løsning
Socialforvaltningen har udarbejdet to konkrete investeringsforslag, som lever op til de forudsætninger, der gælder for at modtage midler fra investeringspuljerne til Smarte investeringer i kernevelfærden.
Ad 1: Investeringsforslag vedr. enhed for koordination og kvalitetssikring af indtægter på efterspørgselsstyrede overførsler
Socialforvaltningen ønsker at gennemføre et 2-årigt pilotprojekt, hvor der oprettes en enhed for koordineret styring og kvalitetssikring af indtægterne på de efterspørgselsstyrede overførsler. Der skal investeres 1,8 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 fra investeringspuljen, til at afholde udgifter til etablering og drift af enheden i projektperioden. Forslaget er beskrevet i bilag 1.
Ad 2: Investeringsforslag vedr. udskiftning af automatiske brandalarmer
De automatiske brandalarmer på tre af Socialforvaltningens botilbud (Hornemanns Vænge, Rønnebo og Sundbygård) skal udskiftes til mere moderne alarmer, der kan reducere antallet af falske alarmer, idet de ikke registrerer bl.a. tobaksrøg, mados, mm. Der skal investeres 0,9 mio. kr. i 2017 fra investeringspuljen, til at afholde udgifter til udskiftning af de eksisterende brandalarmer.
I perioden 2012 til 2014 var der i alt 209 falske alarmer på de tre botilbud, svarende til ca. 70 falske alarmer om året. Antallet af falske alarmer fordeler sig på de tre tilbud således:
Botilbud |
Antal falske alarmer (2012-2014) |
Antal falske alarmer pr. år |
Hornemanns Vænge |
42 |
14 |
Rønnebo |
41 |
14 |
Sundbygård |
126 |
42 |
I alt |
209 |
70 |
Forslaget er beskrevet i bilag 2.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser af investeringsforslagene fremgår af tabel 1 nedenfor. Investeringerne til forslagene på samlet 4,2 mio. kr. forudsættes dækket af innovationspuljen til Smarte investeringer. Investeringsforslagene medfører effektiviseringer for samlet 10,3 mio. kr. i 2017 og 0,3 mio. kr. i 2019 og frem. Af effektiviseringen på 10,3 i 2017, ligger 10,0 mio. kr. på Overførsler mv. mens de sidste 0,3 mio. kr. ligger på Service og er varige.
Tabel 1: Bevillingsmæssige ændringer
1.000 kr. (2016 p/l.) |
Udvalg |
Bevilling |
Funktion |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
I alt |
Varige ændringer, service |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udskiftning af automatiske brandalarmer |
SUD |
1613 – Borgere med sindslidelse |
5.38.50.1 |
0 |
-251 |
-251 |
-251 |
-251 |
-1.004 |
Varige ændringer, service i alt |
- |
- |
- |
0 |
-251 |
-251 |
-251 |
-251 |
-1.004 |
Varige ændringer, Overførsler mv. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Oprettelse af enhed for koordination og kvalitetssikring af indtægter på efter-spørgselsstyrede overførsler |
SUD |
7628 – Overførsler mv. |
5.57.72.1 |
0 |
-10.000 |
0 |
0 |
0 |
-10.000 |
Investeringer, service |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Oprettelse af enhed for koordination og kvalitetssikring af indtægter på efter-spørgselsstyrede overførsler |
SUD |
1621 – Tværgående opgaver og administration |
6.45.51.1 |
1.750 |
1.500 |
0 |
0 |
0 |
3.250 |
Finansiering af service-investeringer - innovationspuljen |
ØU |
1112 – Fælles Ramme Pulje |
6.45.50.1 |
-1.750 |
-1.500 |
0 |
0 |
0 |
-3.250 |
Investeringer, service i alt |
|
|
|
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Investeringer, anlæg |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udskiftning af automatiske brandalarmer |
SUD |
3641 – Byggeri og modernisering af tilbud |
5.38.50.3 |
0 |
944 |
0 |
0 |
0 |
944 |
Finansiering af anlægs-investeringer - investeringspuljen |
ØU |
3123 – Fælles anlægspuljer |
6.45.51.3 |
0 |
-944 |
0 |
0 |
0 |
-944 |
Investeringer, service i alt |
|
|
|
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funk-tion |
Beløb i 1.000 kr. |
|||
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
||||
SUD |
Udskiftning af automatiske brandalarmer |
3641 – Byggeri og modernisering af tilbud |
5.38.50.3 |
944 |
0 |
0 |
0 |
I alt |
- |
- |
- |
944 |
0 |
0 |
0 |
Specifikationen af, hvad anlægsmidlerne skal anvendes til, fremgår af bilag 2.
Videre proces
Socialudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har indtil videre godkendt i alt 14 Smarte investeringsforslag, som bliver indarbejdet i Socialudvalgets Budgetforslag 2017.
Såfremt Socialudvalget vedtager de to nye forslag, sendes de videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på, udmøntning af midler fra innovationspuljen til Smarte investeringer til implementering af forslaget i Socialforvaltningen. Forslagene forventes behandlet i Økonomiudvalget den 14. juni og i Borgerrepræsentationen den 22. juni, hvorefter investeringsmidlerne kan udmøntes til Socialudvalget.
Nina Eg Hansen
/ Anders Kirchhoff
Beslutning
Under punktets behandling deltog kontorchef Siggi W. Kristoffersen.
Indstillingen blev godkendt.