Behandling af Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-2026
Resume
Københavns Kommunes handicappolitik 2023-2026 har været i høring. Socialudvalget skal tage stilling til handicappolitikken, som er rettet til på baggrund af høringsparternes kommentarer.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Københavns Kommunes handicappolitik 2023-2026 godkendes (bilag 1).
Problemstilling
Socialudvalget vedtog den 21. september 2022 at sende udkast til Københavns Kommunes handicappolitik 2023-2026 i høring. Udkastet har været i høring hos alle fagudvalg samt Handicaprådet, Ældrerådet, Dialogforum, For Lige Vilkår m.fl. Udkastet har også været tilgængeligt på Københavns Kommunes høringsportal,www.blivhoert.kk.dk, så alle interesserede har haft mulighed for at give deres mening til kende. Forvaltningen har i alt modtaget 24 høringssvar.
Løsning
Socialforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejdet et forslag til en ny handicappolitik for Københavns Kommune, som gælder for perioden 2023-2026.
Københavns Kommune har allerede mange gode initiativer og tilbud til borgere med handicap, som vi skal fortsætte og videreudvikle lokalt. Den nye handicappolitik beskriver ikke samtlige aktiviteter på handicapområdet, men sætter rammen for den faglige udvikling på handicapområdet og angiver de overordnede målsætninger, der skal følges op af konkrete indsatsplaner. Det er de respektive forvaltningers ansvar at udarbejde disse planer, som også skal godkendes i de stående fagudvalg.
Udkastet til Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-2026 har seks overordnede målsætninger:
- Mere tillid mellem borgere med handicap og medarbejdere i Københavns Kommune
- Lettere adgang til hjælp
- Københavns Kommune vil arbejde med universelt design, så byen bliver mere tilgængelig for flere
- Børn og unge med handicap trives og lærer bedre i dagtilbud, fritidstilbud og skole
- Flere skal have adgang til beskæftigelse og uddannelse – Københavns Kommune vil føre an som det gode eksempel
- Hverdagsliv med livskvalitet
Høringssvarene er konstruktive og har givet anledning til tilføjelser, omformuleringer og præciseringer i flere dele af handicappolitikken (se bilag 2 med ændringsmarkering). Flere af høringssvarenes bemærkninger og forslag er mere konkrete end det, politikken har til formål at beskrive, og det er derfor oplagt, at forvaltningerne i det efterfølgende arbejde inddrager høringssvarene i arbejdet med indsatsplaner.
Herunder fremhæves nogle af de gennemgående bemærkninger i høringssvarene. Høringssvarene er opsummeret i bilag 3 sammen med forvaltningens bemærkninger om, hvordan høringssvarene er behandlet. Høringssvarene i deres fulde længde kan ses i bilag 4.
Gennemgående bemærkninger i høringssvarene
Helt overordnet er der positive tilbagemeldinger ift., at den nye handicappolitik er mere tydelig og konkret end den foregående, og der bakkes op om, at politikkens målsætninger er relevante. En del af høringssvarene peger dog også på, at målsætningerne gerne måtte være endnu mere konkrete. Socialforvaltningen henviser til, at handicappolitikken sætter retningen for de politiske prioriteringer i de kommende år, og at målsætningerne bl.a. kan udfoldes i forvaltningernes indsatsplaner.
Mange af høringsparterne peger på, at mangelfuld tilgængelighed fysisk (fx i forbindelse med renovering, manglende ramper, lydfyr mv.) såvel som digitalt i dagligdagen giver store udfordringer for mennesker med handicap. Flere skriver også, at utilstrækkelig mulighed for ledsagelse, kørsel og fritidsaktiviteter begrænser muligheden for at leve et liv, der minder om det øvrige københavnere har. Socialforvaltningen videresender alle høringssvarene til de øvrige forvaltninger, der kan benytte de konkrete input til at styrke deres drift eller arbejde videre med problemstillingerne i regi af indsatsplanerne.
I flere af høringssvarene efterlyses et større fokus på pårørende til mennesker med handicap. Socialforvaltningen anerkender de pårørendes vigtige rolle og har skrevet tydeligere ind i politikken, at for de fleste borgere med handicap er pårørende en vigtig og ofte afgørende del af et godt hverdagsliv, og derfor også vigtige samarbejdspartnere for kommunen. De mere konkrete aktiviteter, tilbud og initiativer hører til i indsatsplanerne og forvaltningernes drift.
Endelig nævner flere, at opfyldelse af målsætningerne i handicappolitikken forudsætter, at der bliver prioriteret midler til området.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med selve handicappolitikken. De enkelte forvaltninger kan arbejde med målsætningerne på forskellige måder, og eventuelle finansieringsbehov af konkrete indsatser håndteres af det enkelte fagudvalg, f.eks. i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.Videre proces
Såfremt Socialudvalget godkender handicappolitikken, videresendes den til behandling og godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Politikken vil efterfølgende blive trykt og formidlet til relevante modtagere.
Ansvaret for efterfølgende at udarbejde de konkrete indsatsplaner ligger hos de respektive forvaltninger. Indsatsplanerne skal forelægges fagudvalgene i 2023.
Socialforvaltningen vil i 2025 være tovholder på at udarbejde en fælles status på tværs af forvaltninger, som også kan fungere som optakt til en ny handicappolitisk ramme fra 2027. Derudover vil Handicaprådet på deres årlige møder med de politiske udvalg få en status på og mulighed for at drøfte implementeringen af politikken og de konkrete initiativer. Endelig kan det enkelte fagudvalg beslutte, om det ønsker yderligere opfølgning på forvaltningsniveau.
Mikkel Boje
/ Eva Stokbro Jensen
Beslutning
Beslutning
1. at blev godkendt.
Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.