Mødedato: 01.03.2023, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Status på hjemløseplan

Se alle bilag

Den 25. august 2022 godkendte Borgerrepræsentationen Københavns Kommunes plan for bekæmpelse af hjemløshed. Socialudvalget forelægges her en status på forvaltningens arbejde med planens syv temaer. Derudover skal udvalget godkende, at Socialforvaltningen løbende tilkendegiver over for Teknik- og Miljøforvaltningen, at der skal opføres boliger med tilskud til permanent huslejenedsættelse til forvaltningens målgrupper i forbindelse med nybyggeri.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget tager status på Københavns Kommunes plan for bekæmpelse af hjemløshed til efterretning.
  2. at Socialudvalget godkender, at der i perioden 2023-2027 gives mandat til, at forvaltningen løbende kan indgå aftaler med Teknik- og Miljøforvaltningen om, at Teknik- og Miljøforvaltningen kan ansøge den statslige pulje om, at der skal opføres boliger med tilskud til permanent huslejenedsættelse til socialforvaltningens målgrupper i forbindelse med nybyggeri.

Problemstilling

26. november 2021 indgik den tidligere regering og en række af Folketingets partier en aftale om bolig- og hjemløseområdet. Aftalen rummer bl.a. mulighed for, at kommunen kan søge om statslige tilskudsmidler til midlertidigt og permanent at nedsætte huslejen i almene boliger, så flere boliger bliver tilgængelige for hjemløsemålgruppen.

Ved overførselssagen 2021/2022 blev det besluttet at igangsætte et pilotprojekt i København som forberedelse til bolig- og hjemløseaftalen. Kommunens samlede hjemløseplan blev godkendt af Socialudvalget den 22. juni og af Borgerrepræsentationen den 25. august 2022. Ved Budget 2023 blev der vedtaget en hensigtserklæring om at de økonomiske konsekvenser af i bolig- og hjemløseaftalen i København vil indgå i forhandlingerne om overførselssagen for 2022/2023 og i budget 2024.

Den 23. juni 2022 sendte den daværende regeringen et lovforslag i høring, som udmønter hovedparten af den del af aftaleteksten, der vedrører ændringer af Serviceloven. Den planlagte lovfremsættelse i november 2022 blev udskudt pga. folketingsvalget. Lovforslaget fremsættes jf. regeringens lovprogram i marts 2023 med ikrafttrædelse pr. 1. oktober 2023. Med lovforslaget forventes det, at refusionsordningen omlægges på herberger, med henblik på at borgere skal modtage støtte i egen bolig. Med refusionsomlægningen følger, at kommunen kun får refusion for borgers ophold på herberg i 120 dage årligt, og på sigt 90 dage, hvorfor det forventeligt vil være med virkning fra 1. februar 2024. Forvaltningen forbereder sig på den kommende lovgivning ved bl.a. at planlægge kapacitetsopbygning på bostøtteindsatser, sagsbehandling og botilbudspladser. Forligskredsen har til det formål ønsket, at der fremlægges budgetnotat til overførselssagen 2022-2023, ligesom det vil være nødvendigt med finansiering ved Budget 2024.

Især pga. manglen på boliger – både billige almindelige boliger, skæve boliger og botilbud – er det ikke muligt i København at realisere reduktionen af hjemløshed i den takt, som ligger til grund for lovforslaget. Dermed risikerer kommunen markante merudgifter i en periode pga. tabt statsrefusion. Problemstillingen fremgår af kommunens høringssvar til lovforslaget, ligesom kommunen på forskellig vis har haft dialog med relevante ministerier og KL om dette. Overborgmesteren, socialborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren sendte i december 2022 et brev om dette til den nyudnævnte social- og boligminister (bilag 3).

Løsning

Københavns Kommunes plan for bekæmpelse af hjemløshed består af syv temaer:

1. Kapacitet af betalbare boliger

2. Kapacitet af servicelovstilbud (boformer)

3. Bostøtte samt tilstedeværelse i de almene boligområder

4. Sagsbehandling og ydelser til borgeren

5. Pilotprojekt

6. Inddragelse og samarbejde

7. Økonomi.

Forvaltningen har siden sommeren 2022 igangsat arbejdet med en række af de forskellige delelementer og indsatser, der beskrives under temaerne i planen. Nedenfor gennemgås kort status på de mest aktuelle indsatser. En status på sporene under de syv temaer fremgår af bilag 1.

Pilotprojektet

Ved overførelsessagen 2021-2022 blev der afsat midler til et pilotprojekt, der skal skabe konkrete erfaringer med, hvordan der kan sikres hurtigere overgang for borgere med ophold på herberg til egen bolig med relevant støtte. Med pilotprojektet danner forvaltningen sig erfaringer ift. omlægningen af hjemløseområdet særligt med fokus på organiseringen af det fremadrettede arbejde med at sikre hurtigere stabilisering, udredning og afklaring af borgernes fremtidige boligsituation. Der er i pilotprojektet afsat budgetmidler til, at der kan gives et midlertidigt kommunalt huslejetilskud (udslusningsboliger) i almene boliger til 50 hjemløse borgere. Det forventes, at alle 50 borgere, som kan indgå i pilotprojektet, er indstillet til en bolig i løbet af foråret 2023. Derefter fortsættes Indsatsen med at anvise borgere med midlertidigt kommunalt tilskud på baggrund af erfaringerne med pilotprojektet. Huslejetilskuddet kan aktuelt gives i op til to år, hvori borgeren skal opnå en bedre betalingsevne mhp. at overtage boligen på ordinære vilkår. Regeringens lovforslag indeholder en udvidelse af målgruppen, en udvidelse af hvilke boliger der kan anvendes, samt en forlængelse af tilskudsperioden fra 2 år op til 5 år.  

Forhandlingerne om ny udlejningsaftale med BL’s 1. kreds

Der anvises allerede i dag ca. 200 hjemløse om året til almene boliger i København inden for rammerne af den aktuelle udlejningsaftale med BL’s 1. kreds. Men hjemløsetællingerne viser, at dette ikke er nok for at reducere hjemløsheden.

I 2022 påbegyndte kommunen og BL’s 1. kreds forhandlingerne om en ny udlejningsaftale for perioden 2023-2027. Det er forventningen, at forhandlingerne vil være afsluttet medio 2023. Ambitionerne bag hjemløsereformen indgår som et helt centralt element, men det bliver dog ikke muligt at øge anvisningen i København som forudsat i reformen. I forhandlingerne er det blevet klart, at boligsiden pga. koncentrationsproblematikker i forhold til udsatte borgere er stærkt bekymret for at øge andelen af boliger til den boligsociale anvisning. Kommunen har ikke anledning til at betvivle, at denne bekymring er reel.

Der er til gengæld indgået aftale med BL, som muliggør anvendelsen af midlertidige huslejetilskud – både et nationalt huslejetilskud og det særligt kommunalt huslejetilskud (udslusningsboliger). Aftalerne skal formelt godkendes på Samarbejdsforum forventeligt den 21. april 2023, men ordningen er taget i brug og anvendes allerede i praksis. Det er disse tilskudsmuligheder, som muliggør, at der fremover kan anvises til flere boliger end hidtil; dog ikke i den hastighed, som modsvarer den indfasning af reformen, som ligger i lovforslaget.

Brugen af boligerne med midlertidigt huslejetilskud kræver, at der sættes ind for at øge borgernes betalingsevne over nogle relativt få år. Forvaltningen samarbejder med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen omkring dette.

Boliger med statsligt tilskud til midlertidig huslejenedsættelse

Den 21. september 2022 behandlede Socialudvalget forvaltningens ansøgning til statens pulje til midlertidigt tilskud til nedsættelse af huslejen i almene familieboliger. Den 14. oktober 2022 fik forvaltningen svar fra staten, hvori forvaltningen fik tildelt en tilsagnsramme til midlertidig nedsættelse af huslejen i 350 boliger i prisklassen 4.500 – 5.000 kr./md. Antallet af boliger, hvor det midlertidige statslige huslejetilskud kan anvendes, afhænger af, hvor mange boliger som kommunen modtager til boligsocial anvisning i prisklassen 4.500 – 5.000 kr./md i 2023. Forvaltningen forventer at kunne gå i gang med at anvise til boligerne pr. 1. marts 2023, hvor Statens p/l-regulering for huslejetilskuddene i 2023 er kendt.

Forvaltningen er aktuelt i gang med at identificere relevante boliger samt borgere, der vil kunne anvises til boligerne i projektperioden. Borgerne skal kunne løfte deres betalingsevne over en årrække, da huslejetilskuddet kun er midlertidigt. Forvaltningen giver borgere i hjemløshed forrang til boligerne, men boligerne vil også blive anvendt til øvrige udsatte borgere, der er indstillet til en bolig i den prisklasse.   

Samarbejde med private herberger og inddragelse af råd

Forvaltningen har i løbet af efteråret og vinteren afholdt dialogrunder med de private herberger – i første omgang primært med de herberger, der har en driftsoverenskomst med kommunen. Formålet med dialogrunderne er at blive klogere på, hvordan herbergerne ser deres egen rolle og samarbejdet med kommunen fremadrettet i lyset af den kommende hjemløsereform, samt gøre brug af deres viden og kapacitet op området. Herbergerne har givet positive tilkendegivelser ift. samarbejde med kommunen om bl.a. bostøtte og afsøgning af muligheder for omlægning af herbergspladser til midlertidige botilbudspladser, herunder træningsboliger. Træningsboliger skal fungere som et tilbud til de borgere, for hvem der kan være behov for mere tid til afklaring af, hvad deres reelle støttebehov er, før de kan anvises til egen bolig med bostøtte.

Derudover har forvaltningen i december haft dialog med Udsatterådet om status på arbejdet med hjemløseplanen. Udsatterådet havde en del anbefalinger til kommunen, herunder opmærksomhed på ensomhed blandt tidligere hjemløse, at indsatserne skal kunne målrettes den enkelte borger, samt en opmærksomhed på særlige behov for botilbudspladser blandt ældre udsatte borgere.

Kvalificering af økonomi og kapacitetsbehov

Forvaltningen har siden efteråret 2022 arbejdet på at kvalificere en prognose over behovet for fremtidig kapacitet i de forskellige indsatser rettet mod hjemløsemålgruppen. Der er ikke mindst behov for at investere i styrket bostøtteindsats, sagsbehandling og boligrådgivere og for at etablere den nødvendige kapacitet for de hjemløse borgere, der har behov for en skæv bolig eller botilbudsplads. Endvidere er der behov for midler til at dække tabt statsrefusion for de borgere, som opholder sig på herberg mere end samlet 120 dage på et år.

Blandt de aktuelle borgere på herberger estimeres det, at lidt over halvdelen af beboerne kan komme i egen bolig i alment regi, mens hovedparten af den anden halvdel har behov for enten skæv bolig eller botilbud, herunder træningsboliger. Hertil vil der fortsat være brug for et antal herbergspladser.

Forvaltningen fremlægger et budget- og kapacitetsbehov på kort sigt som følge af bolig- og hjemløseaftalen i forbindelse med overførselssagen. Frem mod Budget 2024 vil forvaltningen fremlægge de langsigtede budget- og kapacitetsbehov. I takt med, at bolig- og hjemløseaftalen implementeres, kan behovene ændre sig, og der vil derfor også være behov for at se på udviklingen frem mod Budget 2025. 

Statsligt tilskud til permanent huslejenedsættelse

Med bolig- og hjemløseaftalen blev der afsat 900 mio. kr. i perioden 2022-2027 til tilskud, som permanent skal nedsætte huslejen i op til 2.250 nye almene boliger på landsplan. Forvaltningen er i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen i gang med at identificere konkrete byggeprojekter, hvor tilskuddet vil kunne anvendes, og herefter skal der igangsættes et arbejde med at opføre boligerne med anvendelse af det permanente tilskud. Forvaltningen anbefaler, at Socialudvalget godkender, at forvaltningen løbende kan indgå aftaler med Teknik- og Miljøforvaltningen om, at Teknik- og Miljøforvaltningen kan ansøge den statslige pulje om, at der skal opføres boliger med tilskud til permanent huslejenedsættelse til Socialforvaltningens målgrupper i forbindelse med nybyggeri. Alternativt skal Socialudvalget have en sag til godkendelse, hver gang forvaltningen ønsker at tilkendegive dette over for Teknik- og Miljøforvaltningen. Såfremt udvalget godkender dette, vil det gælde i perioden, hvor puljen kan søges dvs. for 2023-2027. Såfremt perioden forlænges i forbindelse med konkrete byggeprojekter, vil forvaltningen vende retur til udvalget. 

Forvaltningen finder det positivt, at staten med tilskudsordningen søger at sikre, at der kan bygges flere nye særligt billige almene boliger, som kan benyttes til målgrupperne for den boligsociale anvisning. Forvaltningens anvendelse af tilskudsordningen er dog aktuelt begrænset af dele af lovgivningen på området. Forvaltningen er i dialog med Social- og Boligministeriet om at få justeret lovgivningen, således at forudsætningerne for at forvaltningen kan anvende det permanente huslejetilskud øges. Det er eksempelvis en betingelse for anvendelse af det permanente huslejetilskud, at boligerne skal anvendes til boligsocial anvisning. Derved hæfter Socialforvaltningen for tomgangsleje, når/hvis boligerne ikke kan benyttes til Socialforvaltningens målgruppe, fordi huslejen i byggefasen er blevet for dyr.

Økonomi

Initiativer, der kræver finansiering, ventes fremlagt i forbindelse med overførselssagen 2022-2023 samt forhandlingerne om Budget 2024.

Der kan hertil blive behov for tilførsel af driftsudgifter til tomgangsleje til boliger med statsligt tilskud til permanent huslejenedsættelse. Forvaltningen vil i givet fald udarbejde budgetnotater herom ved de halvårlige budgetforhandlinger.

Videre proces

Forvaltningen vil arbejde videre med temaerne i hjemløseplanen frem mod indfasningen af den kommende lovgivning. Socialudvalget vil desuden blive orienteret, når lovforslag til servicelovsdelen af bolig- og hjemløseaftalen er blevet vedtaget af Folketinget.

Mikkel Boje / Eva Stokbro Jensen

 

Beslutning

Beslutning

Indstillingen 1. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Vicedirektør Anders Møller Jakobsen og Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Til top