Mødedato: 30.09.2022, kl. 08:00
Mødested: Suhmsgade 4, 2. 1125 København K

ÆNDRING TIL REVISIONSPLAN 2022

I overensstemmelse med Intern Revisions funktionsbeskrivelse skal Intern Revision udarbejde en årlig revisionsplan. Revisionsplanen for 2022 blev godkendt den 14. december 2021.

Eventuelle ændringer til revisionsplanen skal godkendes af Revisionsudvalget.

Indstilling

Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget

- at Intern Revision gennemfører en undersøgelse rettet mod kommunens budgetnotater, som tilføjelse til Intern Revisions revisionsplan for 2022                               

- at den planlagte særlige undersøgelse ”BIF – Beskæftigelsesindsatsen jobparate” udgår af Intern Revisions revisionsplan for 2022.

Problemstilling

På Revisionsudvalget møde den 24. juni 2022 drøftede udvalget på foranledning af et medlemsforslag muligheden for, at IR foretager en vurdering af kvaliteten i kommunens budgetnotater, herunder indgår evt. også et udvalg af de budgetnotater, der er udarbejdet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2023.

En ny undersøgelsesopgave fordrer en ændring af den godkendte revisionsplan for 2022.

Løsning

Revisionsudvalget godkender, at Intern Revision gennemfører en undersøgelse rettet mod at vurdere:

  • de forudsætninger, der ligger til grund for de økonomiske beregninger, der fremgår af kommunens budgetnotater
  • ·om bevillingsreglerne er efterlevet i forbindelse med udmøntningen heraf

Undersøgelsen tilrettelægges således, at budgetnotater omfattet af budgetaftaler for 2020 og 2023 som udgangspunkt indgår i undersøgelsen. Udover de konkrete undersøgelsesspørgsmål kan Intern Revision selv tilrettelægge undersøgelsens omfang og bredde under hensyntagen til beslutningens motivering og intentioner.

Som følge af Revisionsudvalgets beslutning om ovennævnte undersøgelse besluttes samtidigt, at undersøgelsen ”BIF – Beskæftigelsesindsatsen jobparate” udgår af revisionsplanen for 2022.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Videre proces

Ingen

/  Jesper Andersen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt

Protokolbemærkninger:

Ingen

Til top