Mødedato: 30.08.2017, kl. 08:00
Mødested: Suhmsgade 4, 2. 1125 København K

INDSTILLING INTERN REVISIONS HALVÅRSREGNSKAB 2017

Ifølge Lov om kommunernes styrelse skal kommunerne aflægge et halvårsregnskab. Halvårsregnskabet består af det regnskabsmæssige forbrug fra 1. januar til 30. juni 2017 samt det forventede årsregnskab for 2017. I henhold til ”Cirkulære for budgetopfølgning 2017” skal Revisionsudvalget behandle og godkende indstilling vedr. IR´s halvårsregnskab inkl. vedlagte bilag.

Indstilling

Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget

- at Revisionsudvalget godkender Intern Revisions bidrag til Københavns Kommunes halvårsregnskab 2017.

 

Problemstilling

Den samlede driftsramme består af de tre bevillinger benævnt ”1950 Intern Revision”, ”1960 Pulje til udvidet revision” og ”1970 Ekstern Revision”. På baggrund af forbruget i årets første 6 måneder, og forventningerne for den resterende periode af 2017, forventes for året et samlet mindreforbrug på ca. 700 t.kr. Mindreforbruget kan væsentligst henføres til vakant stilling med 300 t.kr. og indtægter fra revision af selvejende institutioner med 400 t. kr., hvor arbejdet først udføres i 2018.

 

Løsning

Revisionsudvalget godkender det fremlagte materiale inklusive bilag vedr. 2. regnskabsprognose mv., der viser vedtaget og korrigeret budget, forbruget i de første 6 måneder i regnskabsåret samt det forventede regnskabsresultat for 2017.

Prognosen er sammenfattet i tabel 1.

Bevilling

Vedtaget budget 2017

Korrigeret budget 2017

Forbrug i årets første 6 måneder

Forventet regnskab 2017

Service(mio. kr.)

 

 

 

 

Bevilling 1950 Intern Revision

10,5

11,3

7,4

10,6

Bevilling 1960

Pulje til udvidet revision

1,5

1,5

0,0

1,5

Bevilling 1970 Ekstern Revision

3,5

3,5

0,0

3,5

I alt

15,5

16,3

7,4

15,5

Tabel 1

Tabel 1 viser budget og forbrug for de tre bevillinger 1950, 1960 og 1970.

En opsætningsfejl foretaget i Kvantum bevirker, at forbruget under bevilling 1960 og 1970 er blevet registreret under bevilling 1950.

 

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

Videre proces

På vegne af Revisionsudvalget forestår Intern Revision oversendelse til Økonomiudvalget af den godkendte indstilling.

 

Jesper Andersen

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

 

Protokolbemærkninger:

Ingen.

Til top