Mødedato: 28.10.2014, kl. 09:00
Mødested: Farvergade 10, 3. sal, 1463 København K

INDSTILLING VEDR. ANALYSE OG VURDERING AF UDVALGTE KONSULENTYDELSESOMRÅDER

Se alle bilag

INDLEDNING
På Revisionsudvalgsmødet 10.09.14 behandlede Revisionsudvalget Klaus Myginds anmodning om at overveje, hvorvidt Intern Revision skal gennemføre en undersøgelse af udviklingen af kommunens brug af eksterne konsulenter, herunder om forbruget er gennemskueligt på grundlag af den kontering, der finder sted.

Indstilling og beslutning

Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget

- at Revisionsudvalget vurderer fremsatte forslag til undersøgelser af udvalgte konsulentydelsesområder

- at Intern Revision pålægges at gennemføre en eller begge undersøgelse som anført.

Problemstilling

Som følge af Revisionsudvalgets beslutning på udvalgsmødet 10.09.2014, er Intern Revision anmodet om:

  1. at fremlægge et forslag (inkl. timeestimat) til en mindre undersøgelse af udmøntningen af et tværgående effektiviseringsforslag fra 2011 vedrørende besparelser på konsulentydelser
  2. at fremlægge et forslag (inkl. timeestimat) til en undersøgelse af omfanget og anvendelse af de af kommunen indgåede konsulentkontrakter på udvalgte konsulentområder

Løsning

Revisionsudvalget vurderer de fremsatte forslag til undersøgelser jf. bilag 1 og pålægger eventuelt Intern Revision, at gennemføre undersøgelse(r) som anført.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Videre proces

Ingen

 
Jesper Andersen                                                             / Lone Forsberg

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med protokolbemærkning

Protokolbemærkning:
Intern Revision pålægges at gennemføre opgave nr. 1 omfattende en mindre undersøgelse af udmøntningen af et tværgående effektiviseringsforslag fra 2011 vedrørende besparelser på konsulentydelser jf. beskrivelser i bilag 1 til indstilling
Til top