INDSTILLING VEDR. PLAN FOR ETABLERING AF KOMMUNAL- OG OFFENTLIGRETLIG KOMPETENCE I INTERN REVISION
Indstilling og beslutning
Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget
- at de juridiske kompetencekrav i Intern Revision, herunder i forbindelse med sekretariatsbetjeningen af Revisionsudvalget opfyldes ved, at en medarbejder hos Intern Revision efteruddannes med henblik på dels at sikre kommunal- og offentligretlig kompetence i sagsbehandlingen dels at håndtere de processuelle krav til sekretariatsbetjeningen af Revisionsudvalget samt kontakten til og den videre sagsbehandling i forhold til de stående udvalg, Økonomiudvalget, og Borgerrepræsentationen, ekstern revisor og Intern Revision.
- at øvrige kommunal- og offentligretlig rådgivning løses gennem et etableret kompetencenetværk.
Problemstilling
I Revisionsregulativet 2014 for Københavns Kommune er der i §21 anført at:
- At sekretariatsbetjeningen af Revisionsudvalget varetages af Intern Revision.
- At sekretariatsbetjeningen, der skal varetages af en medarbejder med kommunal- og offentligretlig kompetence, omfatter bl.a. modtagelse af materiale fra den eksterne revisor og den interne revision til behandling på Revisionsudvalgets møder, udsendelse af dagsordner med bilag, mødeplanlægning mv.
Da omfanget af sekretariatsbetjening alene udgør ca. 1/5 årsværk, er det endvidere påkrævet, at den pågældende medarbejder kan udføre revisionsopgaver. Dette forhold er tidligere taget til efterretning af Revisionsudvalget i forbindelse med drøftelserne af revisionsordningen.
Intern Revision har i overensstemmelse med ovennævnte gennemført to stillingsopslag, hvor ansøgere, for at komme i betragtning, skulle besidde kommunal / offentligretlig juridisk og revisionsmæssige kompetencer. Ingen af ansøgerne besad disse kompetencer i tilstrækkeligt grad, hvorfor ansættelse ikke kunne tilbydes.
Med henblik på at finde en alternativ løsning, har Intern Revision haft samtaler med Borgerrådgiver. Målet har været, at vurdere kompetencebehovet i forhold til en optimal sekretariatsbetjening, og vurdere et forventet omfanget af kommunal juridisk rådgivning blandt andet på grundlag af de år Intern Revision har betjent Revisionsudvalget.
Det er vurderingen, at det primære behov er at sikre kommunal – og offentligretlig kompetence i Intern Revision samt at sikre udmøntningen af de bestemmelser, der knytter sig til Københavns Kommunens revisionsordning herunder de kommunalretlige og processuelle krav i forhold til:
- sekretariatsbetjeningen af Revisionsudvalget
- kontakten til og den videre sagsbehandling i forhold til de øvrige stående udvalg, Økonomiudvalget, og Borgerrepræsentationen.
- kontakten til og den videre sagsbehandling i forhold til ekstern revisor og Intern revision.
Endvidere vurderes det, at der yderligere kan være behov for kommunal og offentligretlige rådgivning, dog kun i mindre grad.
Løsning
På grundlag af ovennævnte indstiller Intern Revision, at de juridiske kompetencekrav løses ved, at en medarbejder hos Intern Revision efteruddannes i et omfang, der imødekommer de processuelle krav herover.
Såfremt der opstår behov for yderligere rådgivning at iværksætte det etablerede kompetencenetværk, der består af henholdsvis BR-Sekretariatet samt Borgerrådgiver der har stillet kompetencer til rådighed i øvrige tilfælde.
Opstår der yderligere behov for juridiske rådgivning, kan specialist indenfor kommunalret advokat Henrik Græsdal fra Lett Advokatpartnerselskab anvendes, hvilket i så fald sker under aftalen med Københavns Kommune.
Det er Intern Revisions vurdering, at løsningen tilgodeser dels udmøntning af Revisionsregulativets bestemmelser, dels grundlagt for at yde sekretariatsbetjening og juridisk rådgivning i praksis, og dels en økonomisk forsvarlig løsning, da det samlede behovet ikke kan udfyldes en fuldtidsstilling.
Økonomi
Udgifter til uddannelse dækkes af Intern Revisions bevilling.
Videre proces
Godkender Revisionsudvalget nærværende indstilling, iværksættes plan jf. vedlagte bilag 1. Revisionsudvalget vil løbende blive orienteret om fremdrift.
Jesper Andersen / Lone Forsberg
Beslutning
Protokolbemærkning:
Ingen