INDSTILLING VEDR. INTERN REVISIONS ÅRSBERETNING 2018
I henhold til Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision udarbejder Intern Revision efter afslutningen af hvert regnskabsår en årsberetning til Borgerrepræsentationen om Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens virksomhed.
Indstilling og Beslutning
Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget
-
at Revisionsudvalget godkender Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2018
-
at Revisionsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen – efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget – at tage Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2018 til efterretning.
Problemstilling
Intern Revision afgiver årligt efter afslutningen af regnskabsåret en beretning til Borgerrepræsentationen, hvor Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiveren redegør om sin virksomhed. Beretninger indeholder en redegørelse for blandt andet følgende forhold:
-
Aktiviteter i året løb
-
Ressourcemæssige forhold
-
Regnskabet
I henhold til afsnit 11 i Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision forelægges årsberetningen Borgerrepræsentationen med en indstilling fra Revisionsudvalget efter forud indhentet erklæring fra Økonomiudvalget.
Løsning
Revisionsudvalget godkender Intern Revisions årsberetning for 2018.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Videre proces
Efter Revisionsudvalgets godkendelse af årsberetningen for 2018 oversender Intern Revision beretningen og den godkendte indstilling til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget oversender Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2018 til Borgerrepræsentationen sammen med udvalgets erklæring.
Borgerrepræsentationen behandler Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2018.
Årsberetningen gøres tilgængelig på Intern Revisions hjemmeside.
Jesper Andersen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Protokolbemærkninger:
Ingen