Mødedato: 27.02.2019, kl. 08:00
Mødested: Suhmsgade 4, 2. 1125 København K

INDSTILLING VEDR. INTERN REVISIONS REGNSKAB FOR 2018

Indledning

I henhold til ”Regnskabscirkulære for Københavns Kommune 2018” skal Revisionsudvalget behandle og godkende indstilling vedr. endeligt regnskab 2018.

Indstilling og Beslutning

Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget

- at Intern Revisions regnskab for 2018, jf. bilag 1, godkendes,

- at overførselsønsker af mindre forbrug fra 2018 til 2019, jf. bilag 2, godkendes.

Problemstilling

Den samlede driftsramme består af tre bevillinger, benævnt ”1030 Intern Revision”, ”1040 Pulje til udvidet revision” og ”1050 Ekstern Revision”. Der er et realiseret mindre forbrug for bevillingen ”1030 Intern Revision” på 2.554 t.kr. For hver af de to øvrige bevillinger svarer regnskabsresultatet i al væsentlighed til bevillingens korrigerede budget.  

Løsning

Revisionsudvalget godkender det fremlagte regnskab 2018, der viser vedtaget og korrigeret budget, forbruget samt regnskabsresultatet for 2018.

Tabel 1 viser budget og forbrug for de tre bevillinger 1030, 1040 og 1050. Det samlede mindre forbrug er på 2.582 t.kr.

Mindre forbruget kan væsentligst tilskrives tilførsel af DUT-midler med 2.206 t.kr. i oktober måned 2018. Heraf kan 1.350 t.kr. henføres til Legal Compliance Projekt Selvejende institutioner.  Midlerne er søgt overført via overførselssagen som ”Lov- eller kontraktmæssigt bundne midler,” idet projektets gennemførelse er forudsætning for, at Databeskyttelsesrådgiveren kan leve op til de aftaler, der er indgået med de selvejende institutioner. Det resterende mindre forbrug på 376 t.kr. kan væsentligst henføres til vakante stillinger.

Regnskabsresultatet er sammenfattet i tabel 1 nedenfor:

Bevilling

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Regnskab

Afvigelse

Service (1.000 kr.)

 

 

 

 

Bevilling 1030 Intern Revision

10.513

13.356

10.802

2.554

Bevilling 1040 Pulje til udvidet revision

1.454

1.473

1.473

0

Bevilling 1050 Ekstern Revision

3.550

2.428

2.400

28

I alt

15.517

17.257

14.675

2.582

 

 

 

 

 

 

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Videre proces

På vegne af Revisionsudvalget forestår Intern Revision oversendelse til Økonomiudvalget af den godkendte indstilling.

 

Jesper Andersen                                                             / Allan Bojer

Bilag 1 – Intern Revisions regnskab for 2018

Bilag 2 – Intern Revisions overførsler for 2018-2019

Bilag 3 – Konklusionsnotat for Intern Revision, afstemning af balanceposter pr. 31.12.2018

Beslutning

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Protokolbemærkninger:

Ingen

Til top