Mødedato: 27.01.2021, kl. 08:00
Mødested: Suhmsgade 4, 2. 1125 København K

INDSTILLING VEDR. DELOITTES KVARTALSOPGØRELSE FOR 4. KVARTAL 2020

I overensstemmelse med indgået revisionskontrakt skal ekstern revisor, Deloitte, løbende orientere om ydelser, der er faktureret særskilt og direkte til en forvaltning.

Endvidere skal Deloitte løbende informere Revisionsudvalget, via Intern Revision, om eventuelle rådgivnings- og konsulentopgaver, der måtte være rekvireret og udført ud over opgaver, omfattet af lovpligtig revision. I den forbindelse skal Deloitte erklære sig om sin uafhængighed i forhold til sit revisionsansvar.

Indstilling

Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget

- at Revisionsudvalget, som led i Revisionsudvalgets opgavevaretagelse, tager Deloittes opgørelse vedrørende leverancer til Københavns Kommune for 4. kvartal 2020 til efterretning.

Problemstilling

Revisionsudvalgets opgavevaretagelse omfatter:

  • at varetage opgaven vedrørende kontrakten med den eksterne leverandør af den lovpligtige revision, herunder køb af tillægsydelser

     

  • at føre tilsyn med Intern Revisions daglige varetagelse af administrationen af kontrakten med den eksterne leverandør af den lovpligtige revision, herunder køb af tillægsydelser.

Løsning

Deloittes kvartalsopgørelse indeholder følgende hovedtal:

Leveranceområde

Samlet

Beløb kr.

Bemærkninger

Projektregnskaber,

jf. kontraktens afsnit 4.4 pkt. 1

57.000

Fordelt på 10 regnskaber.

Øvrige revisionsydelser jf. kontraktens afsnit 4.4 pkt. 2 – Medgået tid

139.000

Revisionsydelser efter medgået tid.

Øvrige revisionsydelser, jf. kontraktens afsnit 4.4. pkt. 2 – Fast pris

141.000

Revisionsydelser leveret efter fast pris.

Øvrige revisionsydelser, jf. kontrakten afsnit 4.4. pkt. 3 og 4 (Metroselskabet og By & Havn)

1.076.000

Ordinær revision og rådgivningsydelser.

Øvrige leverancer uden for revisionskontrakt.

2.372.000

2,2 mio.kr. kan henføres til ”Produktionsstyringsmodel” i TMF

 

Som led i at sikre Revisionsudvalgets opgavevaretagelse, tager Revisionsudvalget Deloittes opgørelse vedrørende leverancer til Københavns Kommune for 4. kvartal 2020 til efterretning.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen

Videre proces

Ingen

 

// Jesper Andersen

 

Beslutning

Indstilling blev godkendt

Protokolbemærkninger:

Ingen

Til top