INDSTILLING VEDRØRENDE EMNER TIL REVISIONSPLAN FOR 2015
INDLEDNING
I overensstemmelse med Revisionsregulativ og Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision, skal revisionen tilrettelægge en revisionsplan for revisionsopgaver i 2015.
Indstilling og beslutning
Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget
- at Revisionsudvalget tager bruttokatalog, omfattende revisionsemner til revisionsplan for 2015 for den samlede revision til efterretning, med henblik på udarbejdelse af endelig revisionsplan for 2015.
Problemstilling
Med henblik på verificering af mulige revisionsopgaver for 2015 har Intern Revision (IR) udarbejdet et bruttokatalog, som er drøftet med kommunens eksterne revisor Deloitte, og som har været sendt i høring hos kommunens forvaltninger. På det grundlag er gennemført en første umiddelbar vurdering af emner for henholdsvis
- lovpligtig revision, der består af finansiel revision og tilhørende forvaltningsrevision
- supplement til lovpligtig revision omfattende dels finansiel temarevision og dels fokusrevision, der fortrinsvis inkluderer forvaltningsrevision
Løsning
Revisionsudvalget tager bruttokatalog omfattende revisionsemner til revisionsplan for 2015 for den samlende revision til efterretning med henblik på, at ekstern revisor, Deloitte, som er ansvarlig for den lovpligtige revision, og Intern Revision i samarbejde kan udvælge og afstemme opgaver og efterfølgende kan udarbejde endelige revisionsplaner.
Parternes revisionsplaner for 2015 skal forelægges til revisionsudvalget til godkendelse på revisionsudvalgsmøde 16. december 2014.Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Videre proces
Ingen
Jesper Andersen / Lone Forsberg
Beslutning
Protokolbemærkning:
Ingen.