INDSTILLING VEDR. DELOITTES KVARTALSOPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2020
Indledning
I henhold til ”Cirkulære for budgetopfølgning” skal Revisionsudvalget behandle og godkende indstilling vedr. 3. regnskabsprognose inkl. vedlagte bilag.
Indstilling og Beslutning
Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget
- at Revisionsudvalget godkender Intern Revisions bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. 31. marts 2020.
Problemstilling
Den samlede driftsramme består af de tre bevillinger benævnt ”1030 Intern Revision”, ”1040 Pulje til udvidet revision” og ”1050 Ekstern Revision”. På baggrund af forbruget årets første 3 måneder, og prognosen for de sidste 9 måneder af 2020, forventes der et mindreforbrug i størrelsesordenen 600.000 kr.
Løsning
Mindreforbruget er relateret til en vakant stilling samt en forventet stigning i det faste honorar til ekstern revision fra 2020, som er udskudt til 2021. Endvidere forventes det, at der opstår en besparelse på driftsudgifterne på 9.500 kr., såfremt nedlukningen i forbindelse med corona-virus som p.t. forventet vil strække sig over 2 måneder.
Revisionsudvalget godkender det fremlagte materiale inklusive efterfølgende regnskabsprognose fra Kvantum, der viser korrigeret budget, aktuelt budget, igangværende korrektioner, forventet korrigeret budget, prognose for året, samt den forventede afgivelse for 2020.
Prognosen for 2020 er sammenfattet i tabel 1.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Videre proces
På vegne af Revisionsudvalget forestår Intern Revision oversendelse til Økonomiudvalget af den godkendte indstilling.
Jesper Andersen / Jørn Boy Petersen
Beslutning
Protokolbemærkninger:
Bilag
Prognose fra Kvantum.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt
Protokolbemærkninger:
Ingen