Mødedato: 22.04.2020, kl. 08:00
Mødested: Suhmsgade 4, 2. 1125 København K

INDSTILLING VEDRØRENDE DRØFTELSE AF MEDLEMSFORSLAG

Indledning

Med henvisning til Revisionsregulativet §21 pkt. 1 kan Revisionsudvalget træffe beslutning om iværksættelse af større undersøgelser (udvidet forvaltningsrevision).

Endvidere kan Revisionsudvalget jf. Revisionsudvalgets forretningsorden §2 stk. 3 til enhver tid pålægge Intern Revision at iværksætte nærmere undersøgelse af udvalgte forvaltningsområder.

 

Indstilling og Beslutning

Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget

- at Revisionsudvalget drøfter hvorvidt Intern Revisions skal gå ind i sagen omkring det stærkt forsinkede byggeri Kulturcenter Kildevæld.

- at Revisionsudvalget pålægger Intern Revision at udarbejde et oplæg til rammen for undersøgelsen og fremlægge dette på næste møde i Revisionsudvalget.

 

Problemstilling

Med den jf. forretningsordenen fastsatte frist har revisionsudvalgsmedlem Jens-Kristian Lütken anmodet om en drøftelse i Revisionsudvalget, med henblik på at vurdere, om Intern Revision skal gå ind i sagen om det stærkt forsinkede byggeri Kulturcenter Kildevæld.

 

Løsning

Revisionsudvalget drøfter medlemsforslaget om hvorvidt Intern Revision skal gå ind i sagen omkring det stærkt forsinkede byggeri Kulturcenter Kildevæld.

På baggrund af drøftelserne skal Intern Revision udarbejde et oplæg til ramme for undersøgelsen.  

 

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

Videre proces

Afventer drøftelsen i udvalget.

 

Jesper Andersen                    

 

Beslutning

Protokolbemærkninger:

Bilag

Ingen                

 

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt

Indstillingens 2. at-punkt blev ikke godkendt

 

Protokolbemærkninger:

Revisionsudvalget forlægges en sag angående byggeriet af Kildevælds Kulturcenter og helhedsrenoveringen af Kildevældsskolen, når de igangværende juridiske og retslige tvister er afgjort. Sagen skal indeholde forslag til eventuelle videre undersøgelser samt eventuelle forslag til udarbejdelse af læringspunkter byggeprojektet kan give anledning til.

Til top