INDSTILLING VEDR. BEVILLINGSMÆSSIGE ÆNDRINGER PR. DECEMBER 2019
Indledning
Denne sag indeholder tekniske korrektioner og mindre tilpasninger til budgettet. Revisionsudvalget skal godkende budgetmæssige flytninger (bevillingsmæssige ændringer), så budgettet ligger på de rigtige konti i forhold til det politisk besluttede budget. De bevillingsmæssige ændringer sendes til Økonomiforvaltningen, som vil fremlægge en sag til behandling i Økonomiudvalget og senere Borgerrepræsentationen, hvori alle udvalgenes bevillingsmæssige ændringer fremgår.
Indstilling og Beslutning
Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget
- at Revisionsudvalget godkender, at de bevillingsmæssige ændringer (omflytninger) mellem Revisionsudvalget og øvrige udvalg indgår i den samlede sag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om bevillingsmæssige ændringer.
Problemstilling
Sagen indeholder udmøntning af bevillingen ”Taskforce til GAP mittegering” til øvrige forvaltninger. Disse bevillingsmæssige ændringer (omflytninger) mellem forvaltningerne skal formelt godkendes af udvalgene i overensstemmelse med bevillingsreglerne, som Borgerrepræsentationen har vedtaget. Rettelig er det forvaltningernes midler men det blev besluttet, at bevillingen blev placeret hos Databeskyttelsesrådgiveren og at midlerne, efter nærmere aftale med It-kredsen, skulle anvendes til fælles indsatser rettet mod databeskyttelse. De aftalte fællesindsatser i 2019 er gennemført med et meget mindre ressourcetræk end forventet. Derfor føres midlerne tilbage til de respektive udvalg, til dækning af forvaltningernes udgifter til databeskyttelse.
Løsning
Intern Revision indstiller, at der i december 2019 bliver foretaget omflytninger af i alt 1,6 mio. kr. i budgetåret 2019. Omflytningerne skal sikre, at budgettet ligger på de rigtige konti i forhold til det politisk besluttede budget.
I vedhæftede bilag fremgår det, hvor midlerne er placeret i dag og hvor de skal flyttes hen.
Økonomi
Fremgår af indstillingen.
Videre proces
De bevillingsmæssige ændringer på Revisionsudvalgets område er sendt til Økonomiforvaltningen den 11. november 2019 med forbehold for Revisionsudvalgets godkendelse.
Økonomiforvaltningen vil efterfølgende fremlægge en samlet sag, hvor alle udvalgenes bevillingsmæssige ændringer fremgår. Denne sag behandles af Økonomiudvalget den 10. december 2019 og af Borgerrepræsentationen den 12. december 2019. Når ændringerne er godkendt af Borgerrepræsentationen, indarbejdes de i Intern Revisions aktuelle budget.
Jesper Andersen
Bilag
Bilag til fejebakkesag
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Protokolbemærkninger:
Ingen