Mødedato: 19.12.2024, kl. 08:00
Mødested: Suhmsgade 4, 2. 1125 København K

Intern Revisions revisionsplan for 2025 og aktivitetsplan Databeskyttelsesrådgiverfunktionen for 2025

I overensstemmelse med Intern Revisions funktionsbeskrivelse skal Intern Revision udarbejde en årlig revisionsplan og Databeskyttelsesrådgiveren skal udarbejde en årlig aktivitetsplan.

Indstilling

Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget

- at Revisionsudvalget godkender Revisionsplan for 2025 for Intern Revision og aktivitetsplan 2025 for Databeskyttelsesrådgiverfunktionen

Problemstilling

Jævnfør Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision skal Intern Revision udarbejde en revisionsplan for 2025 og Databeskyttelsesrådgiveren en aktivitetsplan for 2025, der forelægges og godkendes af Revisionsudvalget.

Løsning

Intern Revision har udarbejdet en revisionsplan for 2025, der imødekommer kravene, jævnfør Funktionsbeskrivelsen.

Revisionsplanen for Intern Revision er afstemt/koordineret med ekstern revisors revisionsplan således, at dobbeltarbejde undgås og således, at planerne samlet set sikrer en fyldestgørende lovpligtig revision af Københavns Kommune. Eventuelle ændringer i medfør heraf vil blive forelagt Revisionsudvalget

Der er udarbejdet aktivitetsplan for 2025 for databeskyttelsesrådgiverfunktionen KK og databeskyttelsesrådgiverfunktionen for selvejende institutioner.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Videre proces

Ingen

/ Jesper Andersen

Til top