INTERN REVISIONS ÅRSBERETNING 2021
Indstilling
Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget
- at Revisionsudvalget godkender Intern Revision årsberetning for 2021
- at Revisionsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen – efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget – at tage Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2021 til efterretning.
Problemstilling
Intern Revision afgiver årligt efter afslutningen af regnskabsåret en beretning til Borgerrepræsentationen, hvor Intern Revision redegør om sin virksomhed. Beretninger indeholder en redegørelse for blandt andet følgende forhold:
- Aktiviteter i året løb
- Ressourcemæssige forhold
- Regnskabet
I henhold til afsnit 11 i Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision forelægges årsberetningen Borgerrepræsentationen med en indstilling fra Revisionsudvalget efter forud indhentet erklæring fra Økonomiudvalget.
Løsning
Revisionsudvalget godkender Intern Revisions årsberetning for 2021.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Videre proces
Efter Revisionsudvalgets godkendelse af årsberetningen for 2021 oversender Intern Revision beretningen og den godkendte indstilling til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget oversender Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2021 til Borgerrepræsentationen sammen med udvalgets erklæring.
Borgerrepræsentationen behandler Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2021.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Protokolbemærkninger:
Ingen.