Databeskyttelsesrådgiverens statusrapport om Københavns Kommunes arbejde med databeskyttelse 2024
Indstilling
Databeskyttelsesrådgiveren indstiller til Revisionsudvalget
- at Revisionsudvalget godkender Databeskyttelsesrådgiverens Statusrapport om Københavns Kommunes arbejde med databeskyttelse for 2024
- at Revisionsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen – efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget – at tage Databeskyttelsesrådgiverens Statusrapport om Københavns Kommunes arbejde med databeskyttelse for 2024, til efterretning.
Problemstilling
I overensstemmelse med Københavns Kommunes Informationssikkerhedsregulativ og Forretningscirkulære for persondatabeskyttelse, dokumentation og compliance, udarbejder Databeskyttelsesrådgiveren årligt pr. 1. oktober en statusrapport. Rapporten indeholder en vurdering af databeskyttelsen samt øvrige forhold i relation til databeskyttelse i Københavns Kommune. Vi gør opmærksom på at rapporten er udarbejdet for 2024, da dette vil give et mere retvisende billede af kommunens arbejde med databeskyttelse.
Rapporten fremsendes til forvaltningernes direktioner, til Revisionsudvalget og til Borgerrepræsentationen efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget.
Løsning
Revisionsudvalget godkender Databeskyttelsesrådgiverens Statusrapport om Københavns Kommunes arbejde med databeskyttelse for 2024.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen
Videre proces
Efter Revisionsudvalgets godkendelse af Statusrapporten oversender Databeskyttelsesrådgiveren statusrapporten og den godkendte indstilling til Økonomiforvaltningen med henblik på videre behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
/ Jesper Andersen