Mødedato: 02.12.2015, kl. 08:00
Mødested: Farvergade 10, 3. sal, 1463 København K
INDSTILLING VEDR. DELOITTES REVISIONSPLAN FOR 2016
INDLEDNING
Jævnfør indgået kontrakt om revision af Københavns Kommune, skal kommunens revisor udarbejde en årlig revisionsplan.Indstilling
Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget
- at Revisionsudvalget tager Deloittes revisionsplan for 2016 til efterretning, herunder at planen imødekommer kravene, jævnfør indgået revisionskontrakt.
Problemstilling
Med udgangspunkt i en risikovurdering skal Deloitte for hvert regnskabsår udarbejde en revisionsplan for udførelsen af den samlede revisionsopgave. Revisionsplanen skal indeholde de revisionshandlinger og metodikker for de forskellige områder i kommunen, som Deloitte finder mest effektive.
Revisionsplanen skal indeholde en overordnet redegørelse for arten og omfanget af den lovpligtige revision, der vil blive udført i årets løb, herunder en beskrivelse af, hvilke revisionshandlinger der finder sted i årets løb (løbende revision) og i forbindelse med årsafslutning (statusrevision).
Revisionsplanen skal afstemmes/koordineres med Intern Revisions revisionsplan, således at dobbeltarbejde undgås og således, at planerne samlet set sikrer en fyldestgørende lovpligtig revision af Københavns Kommune.
Løsning
Deloitte har udarbejdet en revisionsplan for 2016, der imødekommer kravene hertil, jævnfør indgået revisionskontrakt. Revisionsplanen er koordineret og afhandlet med Intern Revision med henblik på at sikre en hensigtsmæssig revisionsmæssig dækning af Københavns Kommunens aktiviteter samt bestemmelserne i indgået revisionskontrakt.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Videre proces
Ingen
Jesper Andersen / Lone Forsberg
Beslutning
Indstillingen er godkendt.
Protokolbemærkninger:
Ingen.