EY’s REVISIONSBERETNING VEDRØRENDE REVISIONENS FORMÅL OG OMFANG SAMT ANSVAR FOR REGNSKABSAFLÆGGELSEN
EY er med virkning for regnskabsåret 2023 tiltrådt som Københavns Kommunes eksterne revision. EY har i den forbindelse afgivet en revisionsberetning vedrørende revisionens formål og omfang, samt ansvar for regnskabsaflæggelsen.
Indstilling
- at EY´s revisionsberetning om ansvarsforhold m.v. tages til efterretning
- at Revisionsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen – efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget – at EY´s revisionsberetning vedrørende ansvarsforhold m.v. tages til efterretning.
Problemstilling
Revisionsfirmaet EY er med virkning for regnskabsåret 2023 tiltrådt som Københavns Kommunes eksterne revision. EY afgiver i den forbindelse en revisionsberetning om tiltrædelsen. Beretningen er optaget som bilag 1. I beretningen redegøres kort for ledelsens og revisors opgaver og ansvar for regnskabsaflæggelsen, revisionens planlægning og udførelse samt revisionens rapportering.
Løsning
Revisionsudvalget tager EY´s Revisionsberetning nr. 1 vedrørende af 23. januar 2024 vedrørende revisionens formål og omfang, samt ansvar for regnskabsaflæggelsen til efterretning.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Videre proces
Efter Revisionsudvalgets godkendelse af indstilling vedr. beretningen oversender Intern Revision beretningen og den godkendte indstilling til Økonomiforvaltningen med henblik på videre behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
/ Jesper Andersen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt
Protokolbemærkninger:
Ingen