Drøftelse af henvendelse fra Almene Kunst Klubber
Tidligere beslutninger
Rådet for Visuel Kunst besluttede efter henvendelse fra Almene Kunstklubber på møde den 30. september 2024 under dagsordenspunkt 1 - Godkendelse af dagsorden - at tilføje en sag til dagsordenen. Sagen blev tilføjet af et enigt Råd.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Rådet for Visuel Kunst drøfter henvendelse fra Almene Kunstklubber
Problemstilling
Almene Kunstklubber er af Kultur- og Fritidsforvaltningen indstillet til afslag på ansøgning om socialt partnerskab med Københavns Kommune. Begrundelsen er, at de ikke lever op til de nuværende krav til sociale partnerskaber.
Almene Kunstklubber (AKK) vil derfor rette henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget for at skabe dialog om, hvordan deres arbejde kan passe til de kommunale rammer. Dette skyldes at AKKs virke med kunst i udsatte byområder har en social dimension og AKK ønsker at indgå et partnerskab med Københavns Kommune. AKK skriver i deres henvendelse: "Vi arbejder således netværksskabende, bydelsdækkende og metodeudviklende i krydsfeltet mellem socialt og kunstnerisk arbejde, og står på skuldrene af vedtagne politikker og visioner på tværs af forvaltninger i Københavns Kommune."
Derfor spørger AKK Rådet for Visuel Kunst "om Rådet bakker op om at der afsøges mulighed for et udviklingsprojekt i regi af AKK ala det Brobold fik for 3 år siden."
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Rådet drøfter henvendelsen fra Almene Kunstklubber.
Beslutning
Rådet for Visuel Kunst drøftede henvendelsen fra Almene Kunstklubber
Rådet besluttede at sende et brev til Almene Kunstklubber med opbakning til deres arbejde.
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil på baggrund af Rådets drøftelser udarbejde udkast til tilbagemelding på henvendelse, som sendes til Almene Kunstklubber.