Mødedato: 25.11.2024, kl. 15:30
Mødested: Stormgade 20, 5. sal

Høring vedrørende opsætning af "Blød Bark" i forbindelse med ansøgning til Københavns Kommunes legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste

Se alle bilag

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller

  1. at Rådet for Visuel Kunst afgiver høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende ansøgning til Københavns Kommunes legat til Stadens Forskønnelse og Almene bedste opsætning af "Blød Bark"

Problemstilling

Kultur- og fritidsudvalget skal den 27. januar 2025 behandle ansøgninger til Københavns Kommunes Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste efter høring i Rådet for Visuel Kunst.

Der er i legatet ca. 350.000 kr. i alt til uddeling til fem ansøgninger.

Biblioteket Rentemestervej søger 85.000 kr. til opsætning af kunstværket "Blød Bark" af kunstnerduoen BLAU.

Ansøger ønsker, at børne- og ungeafdelingen skal have et kunstværk, der definerer rummet som et sted til fordybelse og fantasi. Værket udvikles af BLAU et tekstilt kunstnerfællesskab med Rikke Valsgaard Lassen og Sofie Næraa i samarbejde med biblioteket.

Ansøger beskriver, at bibliotekets brugere skal være medskabende i udviklingen af værket, hvor de kan sætte deres egne unikke aftryk på det samlede værk. 

Projektbeskrivelsen i sin helhed kan læses som bilag 1.

Det samlede budget er på 252.700 kr. (bilag 2).

Løsning

Rådet for Visuel Kunst skal udarbejde et høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget.

Videre proces

Høringssvaret vil blive videresendt til Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen den 27. januar 2025.

Beslutning

Rådet for Visuel Kunst drøftede ansøgningen til Københavns Kommunes legat til Stadens Forskønnelse og Almene bedste.

Forvaltningen udarbejder udkast til høringssvar, der sendes i skriftlig votering.

Til top