Årlig drøftelse af ligestilling
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Rådet for Visuel Kunst drøfter ligestilling på billedkunstområdet med henblik på en tilbagemelding til Kultur- og Fritidsudvalget.
Problemstilling
Rådet for Visuel Kunst skal én gang om året drøfte ligestilling på billedkunstområdet, med henblik på at give en tilbagemelding til Kultur- og Fritidsudvalget.
Løsning
Kultur- og Fritidsudvalget vedtog den 11. april 2024 en ny Handlingsplan for Ligestilling for perioden 2024 – 2026 (bilag 1).
I handlingsplanen er der vedtaget en række nye initiativer og en række initiativer fortsættes fra den tidligere handlingsplan. Af ligestillingshandlingsplanens pkt. 4. opfordres fagudvalgene til en årlig drøftelse af ligestillingsprofilen på fagområdet og med en tilbagemelding herom hvert år
Rådet for Visuel Kunst skal drøfte ligestilling inden for billedkunstområdet, og afgive kommentarer til Kultur- og Fritidsudvalget på et kommende møde.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil på baggrund af Rådet for Visuel Kunsts drøftelser udarbejde et udkast til en tilbagemelding, der sendes til endelig godkendelse hos Rådet inden den forelægges Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning
Rådet for Visuel Kunst drøftede ligestilling på billedkunstområdet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil på baggrund af rådets drøftelser udarbejde udkast til tilbagemelding om ligestilling til Kultur- og Fritidsudvalget.