Mødedato: 22.06.2020, kl. 15:30
Mødested: Nikolaj Kunsthal

Høring vedr. ansøgning om vedligehold af skulptur til Legatet til stadens forskønnelse og almene bedste

Se alle bilag

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Rådet for Visuel Kunst afgiver høringssvar vedr. ansøgning til Legatet til Stadens Forskønnelse. Da ansøgningen er under 100.000 vil den blive behandlet administrativt. 

Problemstilling

Der ansøges om støtte fra legatet til restaurering af statuen "Luna besøger Endymin", af Hans W. Larsen, placeret ved E/F Esthersvej, 2900 Hellerup. Statuen vandt Eckersberg-medaljen i 1928. 

Statuen er i dårlig stand og restauratorer har vurderet at den eneste måde at redde statuen, er, at få lavet en afstøbning.

Budget: 
E/F Esthersvej 22, 22 A-C bestyrelse: 75.000 kr. Barnebarn til entreprenøren bag ejendommen: 4000 kr. Bestyrelsesformand: 3000 kr. I alt 82.000 kr.

Udgifter:
Tilbud fra restaurator Brdr. Funder: 160.000 kr. inkl. Moms. Kunstnerisk rådgivning fra Pontus Kjerrman: 15.000 kr.

Ansøger håber at Rådet vil støtte redningen af statuen økonomisk med 93.000 dkkr. Eventuelt mod, at statuen overgår til offentlig eje.

Beslutning

Rådet for Visuel Kunst afgav følgende høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget som legatbestyrelse for "Københavns Kommunes Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste" vedr. ansøgning til restaurering af statuen "Luna besøger Endymin":

”Rådet finder, at der er tale om en bevaringsværdig skulptur, og at det er sympatisk af ansøgerne at ville restaurere den. Rådet finder dog samtidig, at statuens kunstneriske værdi er begrænset i dag.”

Til top