Mødedato: 14.06.2021, kl. 15:30
Mødested: Se mail
Drøftelse af handlingsplan for ligestillingskriterium
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Rådet for Visuel Kunst tager stilling til et ligestillingskriterium, der skal indføres i alle udvalg under Kultur- og Fritidsforvaltningen med kriterier, herunder fagudvalgene. Forvaltningen opfordrer Rådet til at gøre dette ved at drøfte punkt. 7 vedr. principbeslutning.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget vedtog d. 26. november 2020 en ligestillingshandlingsplan for 2021-2024 med syv konkrete ligestillingsinitiativer:
- at Kultur- og Fritidsudvalget indfører et kriterium om ligestilling for alle puljer med kriterier.
- at Kultur- og Fritidsudvalget sætter ligestilling på dagsorden ved workshops med kultur- og fritidsaktører.
- at Kultur- og Fritidsudvalget indfører et krav til institutioner med et årligt driftstilskud på 0,5 mio. kr. eller derover om at udarbejde en ligestillingsredegørelse, hvor der reflekteres over ligestilling i institutionens organisation og aktiviteter, med henblik på at fremme ligestilling.
- at Kultur- og Fritidsudvalget opfordrer fagudvalgene til en årlig drøftelse af ligestillingsprofilen på deres område og beder om en tilbagemelding herom hvert år.
- at Kultur- og Fritidsudvalget prioriterer mulighed for indsamling af data i udbuddet af det tilskudsadministrative system til Kultur- og Fritidsforvaltningen, så der kan genereres årlige rapporter om køns-, alders og evt. anden fordeling i målgrupperne.
- at Kultur- og Fritidsudvalget gennem de årlige ledelsesberetninger fra institutionerne fremhæver unikke eksempler/rollemodeller til inspiration for andre aktører gennem omtale på www.kk.dk.
- at Kultur- og Fritidsudvalget indleder en dialog med Folkeoplysningsudvalget om sikring af faciliteter og muligheder for aktiviteter for unge og ældre af alle køn.