Drøftelse af formalia i forbindelse med ansøgninger til Rådet
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Rådet for Visuel Kunst drøfter formalia i forbindelse med ansøgninger til Rådet.
Problemstilling
På mødet den 13. marts 2023 besluttede Rådet for Visuel Kunst, at Rådet skal drøfte formalia og kriterier - herunder Rådets afslagsbegrundelser - i forbindelse med Rådets behandling af ansøgninger om underskudsgaranti.
Det fremgår af Rådet for Visuel Kunsts hjemmeside, at ansøgninger til Rådet indeholder følgende:
- Projektbeskrivelse (max 1 side)
- Budget. Brug af budgetskabelon er obligatorisk. Husk kunstnerhonorar!
- CV´er på medvirkende.
Herudover kan evt. relevante skitser eller billedmateriale uploades.
Forvaltningen foreslår, at Rådet drøfter kravet om projektbeskrivelsens længde samt hvorvidt kravet til skitse- eller billedmateriale skal skærpes.
Forvaltningen foreslår endvidere, at Rådet drøfter de nuværende afslagsbegrundelser (bilag 1) med henblik på, om begrundelserne skal justeres.