Kommentarer til bydelsplanen fra forvaltningerne
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget drøfter kommentarerne fra forvaltningerne til bydelsplanen.
- at Lokaludvalget bemyndiger sekretariatet til på baggrund af drøftelsen at foretage evt. ændringer eller rettelser i bydelsplanen.
Problemstilling
Sekretariatet har nu modtaget kommentarer fra de enkelte fagforvaltninger til bydelsplanen. Nørrebro Lokaludvalg har nu mulighed for at gå i dialog med fagforvaltningerne om kommentarerne og lave eventuelle ændringer i teksten i bydelsplanen. Deadline for rettelserne er den 23. juni, så eventuelle rettelser kan godkendes endeligt på lokaludvalgsmødet den 22. juni.
Kommentarerne fra fagforvaltningerne er ret forskellige i formatet. Nogle forvaltninger kommenterer samlet på alle 12 bydelsplaner, andre er helt nede i materialet i den enkelte bydelsplan.
Kommentarerne til Nørrebro Lokaludvalgs bydelsplan omhandler bl.a.:
- kriterierne for stillezoner
- arbejdet for at mindske partikelforureningen fra Movias busser
- tallet på hvor mange københavnere, der dør årligt pga. partikelforurening
- forslag til supplerende kommunale planer, der understøttes af lokaludvalgets visioner
- ønsket om at fjerne kravet om egenindtægt i Nørrebrohallen og Korsgadehallen
- indsatsen "Længere og bedre liv på Bispebjerg og Nørrebro 2015" er blevet omorganiseret
Kommentarerne fra fagforvaltningerne kommer med i bydelsplanen i forlængelse af temaerne eller i slutningen af bydelsplanen.
Forslag til proces og dialog med fagforvaltningerne:
Det er Lokaludvalget der i første omgang skal tage stilling til om forvaltningernes kommentarer giver anledning til at ændringer eller uddybninger i bydelsplanen.
Hvis man bliver enige om at lave ændringer eller uddybninger i bydelsplanen er det sekretariatet der gør det, i samarbejde med de enkelte bydelsplansgrupper.
Sekretariatet kan, hvis det er nødvendigt, gå i dialog med de enkelte fagforvaltninger om deres kommentarer.
Løsning
- Lokaludvalget drøfter kommentarerne fra forvaltningerne til bydelsplanen.
- Lokaludvalget bemyndiger sekretariatet til på baggrund af drøftelsen at foretage evt. ændringer eller rettelser i bydelsplanen.
Beslutning
1. Lokaludvalget drøftede kommentarerne fra forvaltningerne til bydelsplanen.
2. Lokaludvalget bemyndigede sekretariatet til på baggrund af drøftelsen at foretage evt. ændringer eller rettelser i bydelsplanen i samarbejde med de grupper der har arbejdet med Bydelsplanen.