Mødedato: 31.01.2017, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Eget projekt: Skitser af forbindelser til Bispebjerg

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget afsætter 50.000 kr. til at få lavet skitser af forbindelser mellem Bispebjerg og Nørrebro.

Problemstilling

Nørrebro Lokaludvalg har, sammen med Bispebjerg Lokaludvalg, forsøgt at få etableret en forbindelse mellem Nørrebro og Bispebjerg fra Mimersparken til Fyrbødervej under banen. Det er endnu ikke lykkes at få afsat de penge, som det i følge Teknik- og Miljøforvaltningen kræver, for at lave en underføring. Derfor har formandskabet og tovholderen for BMT-arbejdsgruppen mødtes med repræsentanter for Bispebjerg Lokaludvalg og Mjølnerparkens boligsociale helhedsplan for at snakke om, hvad man ville gøre. Man blev enige om, at man gerne vil have tegnet nogle andre bud på forbindelser over eller under jorden fra Mimersparken til Fyrbødervej og fra området nord for Bispebjerg Station til Lersøparken. Man tænker at man kan få nogle andre bud på forbindelser som måske er billigere end de forslag som Teknik- og Miljøforvaltningen har lagt frem.

Løsning

Lokaludvalget afsætter 50.000 kr. til at få lavet skitser af forbindelser mellem Bispebjerg og Nørrebro.

Økonomi

50.000 kr. fra Nørrebro Lokaludvalg
50.000 kr. fra Bispebjerg Lokaludvalg
25.000 kr. fra Mjølnerparken

125.000 kr. i alt

Beslutning

Der var afstemning om indstillingen.
For stemte: Bjarke Kværnø, Brita Fabricius, Erik Brandt, Flemming Jensen, Gitte Kristensen, Hans Mejlshede, Jens Villadsen, Kim Christensen, Lars Christiansen, Martin Maric, Mogens Petersen, Niels Clemmensen, Rikke Levin og Thomas Fredsø.
Imod stemte: Jette Nielsen og Masti Jutka.
Undlod at stemme: Joachim Vincentz.
Indstillingen blev godkendt og Lokaludvalget afsatte 50.000 kr. til at få lavet skitser af forbindelser mellem Bispebjerg og Nørrebro. Lokaludvalget støtter stadig op om en Nordvestpassage, hvor der tidligere har været bevilget 43 mio. kroner.
Til top