Ladegårdsåen - Bispeengbuen
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om Lokaludvalgets holdning til Bispeengbueprojektet.
Problemstilling
Ladegårds Å-projektet har igennem flere år været et indsatsområde hos Miljøpunkt Nørrebro og Nørrebro Lokaludvalg. Miljøpunkt Nørrebro og Nørrebro Lokaludvalg har deltaget i følgegruppen til forundersøgelsen, som blev afsluttet lige inden sommerferien. Resultatet af forundersøgelsen blev offentliggjort på dagsorden til Teknik- og Miljøudvalgetsmøde i juni. Inden aflevering af forundersøgelserne til følgegruppen og ganske kort efter at forundersøgelsen var på TMU-mødet i juni, var Teknik- og Miljøborgmesteren ude i en artikel i Politiken og trække sin støtte til projektet. I samme artikel foreslår borgmesteren i stedet at nedrive Bispeengbuen og lave en kortere tunnel under Bispeengen.
Spørgsmålet er nu, om Lokaludvalget og Miljøpunkt Nørrebro skal bakke op om dette nye forslag?
Løsning
Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om Lokaludvalgets holdning til Bispeengbueprojektet.
Beslutning
Der var afstemning om hvorvidt Nørrebro Lokaludvalg fortsat at arbejde for det oprindelige Ladegårdså-projekt.
For stemte: Bjarke Kværnø, Erik Brandt, Flemming Jensen, Gitte Kristensen, Hans Mejlshede, Jannich Kofoed, Jens Villadsen, Jette Nielsen, Karen Møller, Kim Christensen, Lars Christiansen, Masti Jutka, Mette Jokumsen, Mogens Petersen Niels Clemmensen og Thomas Fredsø.
Imod stemte: Joachim Vincentz.
Lokaludvalget besluttede fortsat at arbejde for det oprindelige Ladegårdså-projekt og bakke op om, at Miljøpunkt Nørrebro gør det samme. Lokaludvalget besluttede yderligere at bakke op om TMUs ønske om yderligere undersøgelser som et led i at realisere Ladegårdså projektet etapevis, da det er Lokaludvalgets opfattelse, at Cowi undersøgelsen ikke er fyldestgørende.