Mødedato: 29.11.2012, kl. 17:30
Mødested: Lundtoftegade 87

Hurtigere behandling af ansøgninger i resten af 2012

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget bemyndiger formandskabet til løbende at bevilge op til 10.000 kr. til de ansøgninger, der kommer indtil d. 14. december.
  2. at Lokaludvalget bemyndiger formandsskabet til løbende at kunne disponere midler til kommunikation, synliggørelse og fremme af Lokaludvalgets arbejde.

Problemstilling

Nørrebro Lokaludvalg modtager i perioden slutningen af november til midt december en række ansøgninger til juleprojekter og andre projekter, der foregår i december måned. Det ville lette det administrative arbejde og gøre ansøgningsprocessen i denne periode mere fleksibel, hvis formandskabet, lige som sidste år, kunne tage stilling til disse ansøgninger løbende.

Hvis indstillingen imødekommes vil det blive meddelt på hjemmesiden, at der er mulighed for løbende ansøgninger.

Løsning

  1. Lokaludvalget bemyndiger formandskabet til løbende at bevilge op til 10.000 kr. til de ansøgninger, der kommer indtil d. 14. december.
  2. Lokaludvalget bemyndiger formandsskabet til løbende at kunne disponere midler til kommunikation, synliggørelse og fremme af Lokaludvalgets arbejde.  

Videre proces

Sekretariatet og formandskabet forestår den videre proces med behandling af de indkommende ansøgninger.

Beslutning

  1. Lokaludvalget bemyndigede formandskabet til løbende at kunne bevilge op til 10.000 kr. til de ansøgninger, der kommer til Byens puls puljen indtil d. 14. december og som bliver afsluttet i 2012.

  2. Lokaludvalget bemyndigede formandskabet til løbende at kunne disponere midler til kommunikation, synliggørelse og fremme af Lokaludvalgets arbejde.

Til top