Høring: Justering af klynger og netværk
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,- at Lokaludvalget godkender Høringssvar: Justering af klynger og netværk, udarbejdet af Børne- og Ungearbejdsgruppen.
Problemstilling
Forslaget om justering af klynger og netværk er sendt i høring af Børne- og Ungdomsudvalget.
Med Fremtidens Fritidstilbud bliver fritidsstrukturen i København ændret. Det indebærer blandt andet, at fritidshjem og klubber samles organisatorisk i henholdsvis fritidsinstitutioner og fritidscentre. Dette resulterer i færre enheder/institutioner, samt at nogle af enhederne/institutionerne sammenlægges på tværs af den eksisterende klynge- og netværksstruktur. Derfor skal den nuværende organisering af klynger og netværk justeres.
Rammen for forslaget om den konkrete organisering i klynger og netværk er Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning om, at:
- fritidsinstitutioner fremover skal organiseres i én samlet enhed (kommunal, selvejende eller KKFO) til én folkeskole (1:1).
- klubber organiseres i fritidscentre med én leder (kommunale eller selvejende), som dækker flere skoler.
Principperne bag forslaget til organiseringen af klynger og netværk er, at klynger og netværk fremadrettet skal:
- understøtte en bæredygtig stillingsstruktur ved at etablere klynger med tilbud til børn og unge i forskellige aldre, så de ansætte kan opretholde samme beskæftigelsesgrad som i dag ved fx også at arbejde i en daginstitution i klyngen.
- sikre institutionernes levedygtighed.
- optimere anvendelse af ressourcer til ledelse samt sikrer brede kompetencer i ledelsesgruppen.
Forslaget sendes i høring for at give jer mulighed for at tilkendegive jeres holdning til anbefalingen af den konkrete organisering i klynger og netværk.
Forslaget stiller IKKE nye eller ændrede krav til ledelsesformen i klynger, netværk eller enheder og forslaget påvirker IKKE den lokale pædagogiske metode, der anvendes i en enhed.
På sidste Lokaludvalgsmøde fik Børne- og Ungearbejdsgruppen bemyndigelse til at udarbejde et høringssvar, da det så ud til at høringen ville gå stærkt, men med en frist 9. oktober, kan Lokaludvalget nå at godkende høringssvaret.
Høringsfrist: d. 9. oktober.
Høringssvar eftersendes.
Løsning
Lokaludvalget godkender Høringssvar: Justering af klynger og netværk, udarbejdet af Børne- og Ungearbejdsgruppen.Økonomi
Videre proces
Beslutning
Lokaludvalget fastholdte bemyndigelsen, givet på Lokaludvalgsmødet d. 19. august, til Børne- og Ungearbejdsgruppen til at skrive et høringssvar.