Mødedato: 28.10.2015, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Høring vedr. nye bevillingsmodeller på fritidsområdet

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg
  1. at Lokaludvalget bemyndiger Børne&Unge-arbejdsgruppen til at udarbejde og indsende høringsvar til kommende høring: Nye bevillingsmodeller på fritidsområdet med høringsfrist 13. november 2015 

Problemstilling

Den 20. maj 2015 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget en ny struktur på fritidsområdet - Fremtidens Fritidstilbud. Udvalget besluttede desuden, at den nye struktur og de nye vilkår med kortere åbningstid i institutionerne, som følge af en længere skoledag og ny ledelsesstruktur på fritidsområdet, skal understøttes med nye bevillingsmodeller på fritidsområdet.

De nye bevillingsmodeller omfatter fritidsinstitutionerne (fritidshjem og KKFO) og de nye fritidscentre (tidligere fritids- og juniorklubber). Modellerne omfatter ikke specialområdet. 

Den nye struktur på fritidsområdet har givet anledning til en række effektiviseringer på ledelse og administration, bygninger pga. færre huse, samt et ændret serviceniveau tilpasset den nye åbningstid. Disse effektiviseringer indgik i forvaltningens budgetforslag 2016, som blev vedtaget 29. april 2015, og som efterfølgende er indarbejdet i kommunens vedtagne budget 2016. 

Med nærværende forslag til nye bevillingsmodeller, skal der tages stilling til, hvordan den reducerede økonomiske budgetramme udmøntes på fritidsområdet. Selve budgetrammen påvirkes ikke af udmøntningen, men der skal træffes beslutning om typen af model, fordelingen af midlerne og graden af selvforvaltning. Formålet med de nye modeller er, dels at understøttet den nye struktur på fritidsområdet, dels at synliggøre, hvordan midlerne på fritidsområdet fordeles. Dvs. forholdet mellem antal børn og voksne og åbningstider, samt pædagogisk ledelse og administration.   

Ændringerne i modellerne
De nye modeller omhandler kun den del af økonomien, der tildeles via pladsprisen og grundbeløbet - ikke bygningsområdet og omfordeling efter sociale kriterier mm. De nye bevillingsmodeller er ligesom de nuværende modeller, taxametermodeller med en aktivitetsafhængig bevilling pr. barn (pladspris), altså hvert barn udløser x antal kroner. Desuden vil der være en grundbevilling, som i de nuværende modeller, uafhængig af antal børn. 

For fritidsinstitutioner er det nye:

  • at der i de nye bevillingsmodeller er en tydelig definition af hvad en pladspris er opbygget af, dvs. hvad serviceniveauet er, hvad der er sat af til pædagogisk ledelse og administration, kompensation ved flere matrikler og til "stærkt samarbejde".

For fritidscentre gælder det:

  • at der skabes en tydelighed ift. bevilling til pædagogisk ledelse og administration i pladsprisen og grundbeløbet, kompensation ved flere matrikler og derudover at der bevilges midler til samarbejde med foreningslivet.   

De nye modeller har forskellige konsekvenser for forskellige typer fritidsinstitutioner. F.eks. har antallet af matrikler betydning for den fremtidige økonomi. Det samme har institutionens størrelse mm.     

Modellerne forslås implementeret med virkning fra 1. august 2016.

Der er høringsfrist den 13. november 2015

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger Børne&Unge-arbejdsgruppen til at udarbejde og indsende høringsvar til kommende høring: Nye bevillingsmodeller på fritidsområdet med høringsfrist 13. november 2015 

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede Børne & Unge-arbejdsgruppen til at udarbejde og indsende et Høringssvar.

Til top