Deltagelse i kampagne mod indbrud
Indstilling og beslutning
- at Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om deltagelse i kampagne mod indbrud.
Problemstilling
Center for Sikker By kører igen i år en indbrudskampagne ”stop indbrud – start snakken” i uge 50 og uge 51 i december. Ligesom sidste år vil de gerne understøtte kampagnen ved også at afholde lokale borgerdialogsevents i de bydele, hvor der sker mange indbrud i december, herunder Nørrebro.
Center for Sikker By har derfor henvendt sig til Nørrebro Lokaludvalget for at høre om Lokaludvalget igen vil være med til at afholde et arrangement i samarbejde med lokalpolitiet. Arrangementet kunne have samme form som sidste år, hvor der blev uddelt foldere med gode råd til og suppe forbipasserende ved Lygten. Man kunne også dele varm kakao, risengrød eller andet ud. Center for Sikker By har afsat ca. 7000 kr. til at støtte et borgerdialogevent på Nørrebro til f. eks udgifter til uddeling af suppe eller risengrød.
Såfremt Lokaludvalget skal deltage i kampagnen, skal der findes 2-4 udvalgsmedlemmer der ønsker at deltage i planlægningen og på dagen.Løsning
Beslutning
Lokaludvalget drøftede og træf beslutning om ikke at deltage i kampagne mod indbrud og at man tvivler på effekten af kampagnen.