Mødedato: 28.10.2015, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Ny samarbejdsmodel med Miljøpunkt Nørrebro

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender forslaget til ny samarbejdsmodel med Miljøpunkt Nørrebro. 

Problemstilling

En arbejdsgruppe bestående af Masti Jutka, Gitte Kristensen, Niels Clemmensen og Lars Christiansen har arbejdet på en ny model for samarbejdet med Miljøpunkt Nørrebro. De har mødtes to eftermiddage sammen med Anders Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro og drøftet mulige modeller. Men er blevet enige om en ny model som skal fremlægges og diskuteres på fremtidsseminaret. Hvis modellen skal bruges på næste samarbejde skal den vedtages på dette Lokaludvalgsmøde. Man er blevet enige om den nedenstående model:

Baggrund
Baggrunden for samarbejdet mellem Nørrebro Lokaludvalg og Miljøpunkt Nørrebro er stadigvæk driftsaftalen fra 2011. Denne model bliver et bilag til den aftale.

Modellen er gældende frem til 2019 (1 år ind i en ny udvalgsperiode), herefter skal det nyvalgte udvalg tage stilling til om modellen forsat skal være gældende, og herefter skal modellen gælde i 4 år ad gangen.

Modellen
Miljøpunkt Nørrebro arbejder med fire temaer med 2 års varighed. Der aftales to temaer på dagsseminaret i oktober hvert år (i 2015 aftales der fire temaer, 2 med 1 års varighed og to med 2 års varighed), så temaerne køre forskudt af hinanden to og to. Temaerne kan opprioriteres eller nedprioriteres løbende, hvis det er nødvendigt. Dette kræver dog enighed mellem Miljøpunkt Nørrebro og Nørrebro Lokaludvalg. Der afsættes et beløb på 150.000 kr. pr. tema pr. år. Denne bevilling skal konfirmeres hvert år.

Hvert år er der åbent for indmeldelse af temaer på Byrum, Miljø og Trafikarbejdsgruppens møde i september/oktober. Arbejdsgruppen drøfter de indkommende temaer og vælger et passende antal, som sendes videre til Miljøpunkt. Miljøpunkt laver en præsentation af de indmeldte temaer, samt de temaer som de selv mener er relevante på dagsseminaret. Herefter udvælges de to temaer, som Miljøpunkt skal arbejde med.

Miljøpunkt orienterer løbende Lokaludvalget om deres arbejde. Dette kan enten ske på et arbejdsgruppemøde eller på et Lokaludvalgsmøde.

Model:

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

tema 1

tema 1

tema 1

tema 2

tema 2

tema 2

tema 3

tema 3

tema 3

tema 3

tema 4

tema 4

tema 4

tema 4

Økonomisk ramme
150.000 kr. pr. tema. Med 4 temaer hvert år så i alt 600.000 kr. pr år.

Tidsplan

August/september – Temaer til Miljøpunkts arbejde indmeldes.
September/oktober - De indmeldte temaer drøftes på Byrum, Miljø og Trafikarbejdsgruppens møde, og der udvælges et passende antal temaer, der videreformidles til Miljøpunkt Nørrebro.
Oktober – Dagsseminar, hvor det aftales hvilke temaer Miljøpunktet arbejder med. Miljøpunkt Nørrebro fremlægger her de temaer som Lokaludvalget har meldt ind og de temaer, som de selv mener er relevante at arbejde med.

Løsning

Lokaludvalget godkender forslaget til ny samarbejdsmodel med Miljøpunkt Nørrebro.

Beslutning

Der var afstemning om indstillingen.
For stemte: Erik Brandt, Gitte Kristensen, Hans Mejlshede, Lars Christiansen, Mette Jokumsen, Bilal Erfout, Mogens Petersen og Niels Clemmensen.
Imod stemte: Jannich Kofoed, Jette Nielsen, Karina Bergman, Kim Christensen og Vagn Lauridsen.
Lokaludvalget godkendte forslag til ny samarbejdsmodel med Miljøpunkt Nørrebro. Jens Villadsen deltog ikke behandlingen af punktet da han er inhabil.

Til top